Annonce
Læserbrev

Socialt. Mange hjemløse uden fast tag over hovedet i Vestjylland

Debat: Mennesker i Danmark bliver i stigende grad overladt til at klare sig selv. Samfundets krav vokser, netværk brister, og uligheden samt ensomheden følger med.

Flere og flere miste fodfæste i livet. Hver dag kommer der mennesker, - i eksempelvis Kirkens Korshær samt andre hjælpe- og støttesteder, - der lever på kanten af samfundet, og det er udsatte mennesker med svære sociale psykiske og økonomiske problemer.

Ved en landsdækkende kortlægning af hjemløshed i år blev der registreret 6431 borgere uden fast tag over hovedet. Der er sket en udvikling mod et stigende antal af ældre hjemløse.

I Vestjylland er der registreret 275 hjemløse i Holstebro Kommune, Struer Kommune, Lemvig Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune.

Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen bolig eller værelse - (eget eller lejet), men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat.

Af typiske hjemløsesituationer kan nævnes:

- Overnatter på gaden, i trappeopgang, i et skur eller lignende.

- Overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning eller lignende.

- Overnatter på akut/midlertidigt botilbud som herberger og forsorgshjem.

- Opholder sig på hotel, vandrehjem eller lignende på grund af hjemløshed.

- Bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte.

- Bor i midlertidig udslusningsbolig uden permanent kontrakt.

- Afsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned og mangler en boligløsning.

- Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for 1 måned og mangler en boligløsning.

Den boligmæssige definition af hjemløshed indikerer dog ikke, at hjemløsheden blot kan afhjælpes gennem boligmæssige indsatser.

En bolig vil være en nødvendig, men sjældent en tilstrækkelig forudsætning for, at socialt udsatte borgere kan komme ud af hjemløshed.

I stedet vil både en boligløsning og en helhedsorienteret social og behandlingsmæssig indsats som oftest være en forudsætning for, at personen kan opnå en stabil boligsituation.

Én af de ting, der i årenes forløb har gjort særligt indtryk på mig, er hvor let man i dagens Danmark kan ”snuble” i et ganske almindeligt liv og falde til den absolutte bund af vores samfund.

Vi ved, der eksisterer hjælp til hjemløse nogle enkelte steder, men én ting er sikkert, selv på dage hvor vi andre med fuldtidsjob og et trygt miljø har problemer af forskellig art, kan vi altid ringe til vores familie og venner efter hjælp. Det kan den typisk hjemløse ikke, da han/hun ofte er forladt af familie og venner.

Hyppigere og hyppigere ser vi socialt udsatte mennesker på gaderne. Den typiske hjemløse er en mand, der oplever mange sociale problemer på én gang. For eksempel både arbejdsløshed, psykiske problemer, ensomhed og manglende kontakt til familien.

Når der er stigning af ældre hjemløse og der er overfyldt på diverse herberger og varmestuer, hvor skal de hjemløse så overnatte? Mange af dem har ikke relation til deres familie eller har slet ikke nogen familie.

Vi vil gerne være medvirkende til, at der bliver gjort en indsats for at målrette hjælp til hjemløse, der blandt andet må overnatte på gaden og som ofte slås med mange andre problemer.

Vi skal have vendt udviklingen og ingen skal af nød sove på gaden i Danmark.

Annonce
Karl Højhus Jeppesen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Lemvig

Nu kan der også dystes i dart og pool

Lemvig

Nye solcelleprojekter planlægges

Leder For abonnenter

Politikerne må gerne skuffe nogle ind imellem

Kan et udtjent styrhus på 55 kvadratmeter passe ind som pølsevogn på havnen i Lemvig? Nej, mener politikerne i teknik- og miljøudvalget i Lemvig Kommune. De har vendt tommelfingeren nedad til en ansøgning fra en lokal mand, som ønskede at placere det næsten seks meter høje styrhus på havnen og indrette det som pølsevogn. Den beslutning blev mødt med kritik af mange læsere, da vi skrev om sagen forleden. På Facebook udtrykker flertallet af debattørerne undren og skuffelse over, at kommunen ikke er med på den idé. "Skidt for Lemvig, at man ikke tager imod den slags ideer - det ville være perfekt for Lemvig - men det er nok ikke smart nok", lyder en af omkring et halvt hundrede kommentarer til sagen. Og det er faktisk sagen i en nøddeskal. Det er ikke smart nok. Eller sagt på en anden måde; styrhuset passer på ingen måde ind i det miljø, man ønsker på havnen. Det kan man selvfølgelig ærgre sig over ud fra en romantisk forestilling om, at lidt anarki og spøjse indfald kun er klædeligt. Men i det konkrete tilfælde er det ikke så underligt, at politikerne afviser sagen. Der er de seneste år gjort meget for at gøre havneområdet i Lemvig attraktivt, og et skrummel af et styrhus, er ikke noget, man bare lige placerer. Det er derfor både fornuftigt og logisk, at politikerne vælger at skuffe ansøgeren - og de tilsyneladende mange, der ellers synes godt om idéen. Det er lokalpolitikernes lod at skuffe nogle engang i mellem. Naturligvis ikke for ofte, men deres opgave er at træffe beslutninger for det fælles bedste. Og netop byudvikling er et område, hvor politikerne skal tage det ansvar meget alvorligt. De beslutninger, de træffer nu, får indflydelse mange år frem i tiden. Derfor er det vigtigt ikke at ryste på hånden. Og her taler vi om meget mere end blot en pølsevogn. I kampen om både bosætning og turister er det vigtigt, at der er en rød tråd i beslutningerne. Ikke mindst på det attraktive havneområde. Også selv om beslutningerne måske koster lidt i afdelingen for lokalkolorit.

Annonce