Annonce
Udland

Soldater er dræbt og såret af vejsidebombe i Pakistan

Aamir Qureshi/Ritzau Scanpix
Ved den uroplagede grænse mellem Pakistan og Afghanistan har en vejsidebombe taget livet af fire militærfolk.

Tre officerer og en soldat er blevet dræbt af vejsidebombe i Pakistan sent fredag aften dansk tid.

Det oplyser landets militær i en pressemeddelelse, skriver nyhedsbureauet AP.

Yderligere fire soldater er blevet såret under angrebet, som fandt sted i den nordvestlige del af Pakistan ved den uroplagede grænse til Afghanistan.

Den pakistanske præsident, Arif Alvi, og landets premierminister, Imran Khan, har fordømt angrebet mod de pakistanske sikkerhedsstyrker.

- Jeg er dybt berørt over at høre om drabet på tre officerer og en soldat forårsaget af en bombe placeret af terrorister i Kharkamar, North Waziristan, skriver premierministeren på Twitter.

Han og præsidenten lover samtidig at tage hårde midler i brug mod dem, der står bag vejsidebomben.

Angrebet kommer som endnu et i rækken i provinsen North Waziristan.

I løbet af de seneste måneder er i alt ti soldater blevet dræbt, og 35 soldater er blevet såret under en række angreb begået af militante grupper.

Området har tidligere været en af Talibans højborge, hvorfor den pakistanske hær har udført talrige operationer mod lokale og udenlandske militante i provinsen.

Pakistans militær erklærede sejr og kontrol over området for flere år siden, men uroen i provinsen er fortsat ufortrødent.

Det er ikke kun i North Waziristan, at der er uro og aktive militante grupper.

Tidligere fredag forsøgte politiet i provinsen Punjab at standse et køretøj med tre mistænkte militante.

De mistænkte i bilen satte i stedet farten op og forsøgte at slippe væk fra politiet. Ved et uheld styrtede bilen i en kanal, og de tre i bilen mistede alle livet, oplyser politiet i provinsen.

Politiet har efterfølgende fundet både eksplosiver og våben i bilen.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Lemvig

Klagenævn gav kommunen medhold

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce