Annonce
Danmark

Spøgelserne er flyttet hjem til os: De rører ved de store spørgsmål i livet

Vi er stadig fascinerede af spøgelseshistorier. Men hvorfor, egentlig? Genrefoto: Phovoi R. / Panthermedia / Ritzau Scanpix
Antropolog Kirsten Marie Raahauge samler på spøgelseshistorier, og de kommer i lige så høj grad fra private hjem som fra slotte og herregårde.

Spøgelser: En god spøgelseshistorie kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste, og enhver herregård med respekt for sig selv har en grå eller hvid dame, der huserer på gangene af den ene eller anden tragiske årsag.

Men hvorfor synes vi stadig, i vores rationelle 21. århundrede, at det er spændende at høre om noget, der er så svært at måle og veje som spøgelser?

- Det er, fordi spøgelseshistorierne rører ved de store spørgsmål i livet. Og så er det tit så gakket, at det bliver fascinerende for os, siger Kirsten Marie Raahauge, der er antropolog og professor ved Kunstakademiets skoler for arkitektur og design.

Hun har igennem et forskningsprojekt, Fornuftens Grænseflader, samlet spøgelseshistorier ind fra hele Danmark, og selv om der i sagens natur er en del fra slotte og herregårde, er det også ret almindeligt, at danskerne oplever spøgelser i både lejligheder og parcelhuse. Ikke nødvendigvis sådan, at der pludselig står en dame i hvidt midt i stuen, men lige så meget at danskere oplever ting, som de ikke kan forklare. For eksempel lyde.

- Mange hører lyde derhjemme, som de ikke kan forklare. Og her er ikke tale om rumsteren på loftet eller sådan noget, men for eksempel skridt på trappen eller i gangen, eller at nogen sætter en nøgle i låsen, fortæller Kirsten Marie Raahauge.

Annonce

Manden i jakkesættet ville ikke flytte

En af de historier, som Kirsten Marie Raahauge stødte på under sit forskningsprojekt, fandt sted hos et ægtepar lidt uden for Aarhus. Parret havde købt et hus af et vennepar, hvor manden var død.

Kort efter, at de er flyttet ind, begynder både mor og datter at opleve uforklarlige ting i huset. En aften, da moren sidder tv-stuen og ser fjernsyn, ser hun ud af den ene øjenkrog en tåge, som ruller rundt midt i rummet. Efterfølgende begynder datteren at få uforståelige opkald og beskeder på sin telefon, og sammen bliver de enige om at snakke med det sidste medlem af familien - faren - som ellers synes, at sådan noget er noget pjat. Til deres store overraskelse er det dog ikke det svar, de får denne gang. I stedet svarer han:

- Nu, I siger det, så har jeg set en mand i jakkesæt gå rundt her, siger han, og fortæller at han er rimelig sikker på, at det er manden til konen, som de købte huset af, der stadig går rundt der. Så ham har han kørt hjem.

- Jeg gik simpelthen hen og sagde til ham "du bor her ikke mere, men nu skal jeg køre dig hjem", fortæller han, og fortsætter med at fortælle, hvordan han har kørt spøgelset hjem til dets nye adresse.

Nogle dage efter snakker parret med konen, som de købte huset af, og hun kan fortælle den overraskende - og rørende - afslutning på historien.

- Forleden fik jeg besøg af min afdøde mand. Det var simpelthen så dejligt, fortæller hun med et stort smil.

I dag er tågen ikke længere i fjernsynsstuen, de uforståelige beskeder er holdt op med at komme ind på datterens telefon, og de har ikke set manden i jakkesættet, siden han blev kørt hjem.

Det er dog ifølge Kirsten Marie Raahauge "lidt op og ned", om den slags virker.

- Men det har nogle gange virket for folk for eksempel at sige "nu bor jeg her, du bor her ikke mere," eller noget i den stil, fortæller hun.

Tabuiseret og latterliggjort

Mange af de danskere, som Kirsten Marie Raahauge har talt med, fortæller deres historier for første gang. Det at have set spøgelser er nemlig tabuiseret og puttet ind i en fiktionaliseret kategori, som tit bliver latterliggjort, siger hun.

- Der var rigtig mange, der havde historier at fortælle, og jeg fik så meget information fra mennesker i hele Danmark, men de fleste havde ikke fortalt andre om det, fordi de synes, at det er noget pjat. Men de oplevede også, at det hjalp at få det fortalt, for selv om de ikke vender op og ned på ens verdensbillede, er det en lille sten i skoen at have oplevet noget, der ikke kan forklares.

Historierne bliver ved med at ankomme i Kirsten Marie Raahauges indbakke, selv om forskningsprojektet egentlig er afsluttet. Og det er hun glad for - hun vil meget gerne høre dem. Selv er hun da heller ikke afvisende over for eksistensen af spøgelser.

- Det er tydeligt, at de her mennesker har oplevet noget. Jeg aner ikke, hvad det er, men det skulle være mærkeligt, hvis vi kunne forklare alting, slutter hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce