Erhverv

SpaceX-affyring er et skridt mod at forhindre forsvundne fly

I dag overvåges flytrafikken kun fra jordbaserede systemer med begrænset rækkevidde.

For første gang skal fly kunne lokaliseres verden over. Selskab spår besparelser og mindre CO2-udledning.

Efter i alt otte raketaffyringer er 75 satellitter nu i kredsløb om Jorden i et milliarddyrt projekt, der blandt andet skal gøre global overvågning af flytrafik muligt.

Det er en realitet, efter at de sidste ti af satellitterne blev sendt afsted fredag i Californien ved hjælp af raketter fra Tesla-milliardæren Elon Musks SpaceX.

Satellitterne indeholder overvågningsteknologi fra amerikanske Aireon, som danske Naviair, flyveledernes statsejede selskab, er medejer af.

Den teknologi skal være med til at løse et problem.

I dag er blot 30 procent af verdens luftrum overvåget ved hjælp af blandt andet radarer, som står på landjorden. Radarerne har ikke rækkevidde til mere.

Derfor var det muligt, at et fly som MH370 kunne forsvinde i 2014 - sandsynligvis et sted i Det Indiske Ocean.

Men siden er myndigheder, flyproducenter og andre aktører nået frem til, at fly senest i 2021 skal kunne sende positionsdata hvert minut fra hele verden.

Det har blandt andet fagbladet Ingeniøren beskrevet.

Bedre positionsdata vil give mulighed for at afvikle flytrafikken mere effektivt, hvilket vil mindske brændstofforbruget og give besparelser for luftfarten og skåne miljøet.

Sådan lyder det fra Naviair.

- For første gang nogensinde får vi overvågning af luftfarten i hele verden, siger Bo Pedersen, kommunikationsdirektør.

- I dag er man nødt til at have meget store sikkerhedsafstande mellem fly. Det betyder, at ikke alle fly kan nå den optimale flyvehøjde. Med det nye system kan vi halvere sikkerhedsafstandene.

Naviair anslår, at det nye system vil betyde gennemsnitligt tre til fem minutter kortere ture over Atlanten og en årlig besparelse på én milliard kroner for disse ture.

Aireon-systemet skal efter planen være funktionsdygtigt i løbet af 2019.

Ejerkredsen bag Aireon tæller også NAV Canada, amerikanske Iridium, irske IAA, britiske NATS og italienske ENAV.

Et andet dansk selskab, Gomspace i Aalborg, er også på markedet og vil ved hjælp af nanosatellitter overvåge flytrafikken i et bælte omkring ækvator.

Affyringen var samtidig bemærkelsesværdig, fordi det var den første i 2019 med en raket fra SpaceX.

De første satellitter fra selskabet Iridium blev opsendt omkring årtusindskiftet og har blandt andet spillet en stor rolle i forhold til satellittelefoni.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

112

Ville undvige dyr - endte på taget

Annonce