Annonce
Udland

Spanien indleder historisk retssag om Catalonien-oprør

Dommer Manuel Marchena leder Spaniens historiske retsopgør med separatister fra Catalonien, som sidste år gennemførte en ulovlig folkeafstemning og efterfølgende fremsatte en uafhængighedserklæring.

I alt 12 tiltalte blev ført ind på bænkene over for syv dommere i den spanske højesteret.

Separatister fra Catalonien blev tirsdag fremstillet i højesteret i Madrid, da landet tog hul på "århundredets retsopgør" efter den dybe løsrivelseskrise i Spaniens rigeste område.

I alt 12 tiltalte blev ved det tv-transmitterede retsmøde ført ind på bænkene i Madrids højesteret, hvor de over for syv dommere skal forklare sig.

De er alle tiltalt i forbindelse med en folkeafstemning i Catalonien den 1. oktober sidste år, som blev afviklet til trods for et nedlagt forbud mod den. Desuden er de tiltalt for en uafhængighedserklæring, som optrappede den værste krise i landet, siden Francisco Francos død.

I anklageskriftet står der, at løsrivelsesbevægelsen "brugte alle nødvendige midler for at opnå sit mål, herunder vold".

Det afviser de tiltaltes forsvarere blankt. I stedet tager de afstand fra det, de betegner som politivold på dagen for folkeafstemningen i Catalonien.

Separatister demonstrerede i en nærliggende retsbygning ved indledningen på retssagen, som dækkes af over 600 udsendte journalister.

Cataloniens separatistiske bevægelse ønsker at få lov til at gennemføre en afstemning om deres fremtid, og de kalder retssagen ved højesteret i Madrid for "en politisk motiveret farce".

Bevægelsen har samtidig organiseret en demonstration i Barcelona tirsdag aften.

Carles Puigdemont, der stod i spidsen for separatistbevægelsen som regionspræsident i Catalonien, er ikke blandt de 12 tiltalte. Puigdemont er i selvvalgt eksil i Belgien.

Han kalder tirsdag retssagen for en "test af Spaniens demokrati".

Ifølge spansk lov kan en så alvorlig sag ikke føres in absentia - altså hvor den mistænkte ikke er til stede i retssalen.

Fokus retter sig derfor særligt imod den tidligere catalanske vicepræsident Oriol Junqueras. Han risikerer op til 25 år i fængsel, hvis han kendes skyldig i oprør og misbrug af offentlige midler.

Andre på anklagebænken tæller medlemmer af den daværende regering i Catalonien eller regionens parlament samt ledere fra to indflydelsesrige separatistgrupper.

Ni personer er tiltalt for oprør. De tre resterende er anklaget for misbrug af offentlige midler eller lydighedsnægtelse.

En lang række vidner er indkaldt, herunder tidligere premierminister Mariano Rajoy. Hans regering tog kontrol over Catalonien, opløste parlamentet og udskrev nyvalg, kort tid efter at Puigdemont havde erklæret selvstændighed.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Lemvig

Verdensmusik spiller til dans

Annonce