Udland

Spanien indleder historisk retssag om Catalonien-oprør

Dommer Manuel Marchena leder Spaniens historiske retsopgør med separatister fra Catalonien, som sidste år gennemførte en ulovlig folkeafstemning og efterfølgende fremsatte en uafhængighedserklæring.

I alt 12 tiltalte blev ført ind på bænkene over for syv dommere i den spanske højesteret.

Separatister fra Catalonien blev tirsdag fremstillet i højesteret i Madrid, da landet tog hul på "århundredets retsopgør" efter den dybe løsrivelseskrise i Spaniens rigeste område.

I alt 12 tiltalte blev ved det tv-transmitterede retsmøde ført ind på bænkene i Madrids højesteret, hvor de over for syv dommere skal forklare sig.

De er alle tiltalt i forbindelse med en folkeafstemning i Catalonien den 1. oktober sidste år, som blev afviklet til trods for et nedlagt forbud mod den. Desuden er de tiltalt for en uafhængighedserklæring, som optrappede den værste krise i landet, siden Francisco Francos død.

I anklageskriftet står der, at løsrivelsesbevægelsen "brugte alle nødvendige midler for at opnå sit mål, herunder vold".

Det afviser de tiltaltes forsvarere blankt. I stedet tager de afstand fra det, de betegner som politivold på dagen for folkeafstemningen i Catalonien.

Separatister demonstrerede i en nærliggende retsbygning ved indledningen på retssagen, som dækkes af over 600 udsendte journalister.

Cataloniens separatistiske bevægelse ønsker at få lov til at gennemføre en afstemning om deres fremtid, og de kalder retssagen ved højesteret i Madrid for "en politisk motiveret farce".

Bevægelsen har samtidig organiseret en demonstration i Barcelona tirsdag aften.

Carles Puigdemont, der stod i spidsen for separatistbevægelsen som regionspræsident i Catalonien, er ikke blandt de 12 tiltalte. Puigdemont er i selvvalgt eksil i Belgien.

Han kalder tirsdag retssagen for en "test af Spaniens demokrati".

Ifølge spansk lov kan en så alvorlig sag ikke føres in absentia - altså hvor den mistænkte ikke er til stede i retssalen.

Fokus retter sig derfor særligt imod den tidligere catalanske vicepræsident Oriol Junqueras. Han risikerer op til 25 år i fængsel, hvis han kendes skyldig i oprør og misbrug af offentlige midler.

Andre på anklagebænken tæller medlemmer af den daværende regering i Catalonien eller regionens parlament samt ledere fra to indflydelsesrige separatistgrupper.

Ni personer er tiltalt for oprør. De tre resterende er anklaget for misbrug af offentlige midler eller lydighedsnægtelse.

En lang række vidner er indkaldt, herunder tidligere premierminister Mariano Rajoy. Hans regering tog kontrol over Catalonien, opløste parlamentet og udskrev nyvalg, kort tid efter at Puigdemont havde erklæret selvstændighed.

0/0

Tophistorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Tophistorier

Holstebro For abonnenter

Advokaten vælger kærligheden, så: Farvel lille, skønne hus

Lemvig For abonnenter

Haltilskud drejer ind på opløbsstrækning

Udland For abonnenter

Britisk ambassadør: Stor­britannien forlader EU 31. oktober - aftale eller ej

Storbritannien: Nu betragter briterne no deal-brexit som en "klar mulighed" og en sandsynlig udgang. Ved udgangen af oktober, om lidt over to måneder, trækker premierminister Boris Johnson Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ud af EU, og som situationen er nu, vil bruddet ske på den hårdest mulige måde uden nogen form for aftale med de tilbageværende 27 EU-medlemslande. Den såkaldte skilsmisseaftale, som EU gennem to år forhandlede sig frem til med den tidligere konservative premierminister, Theresa May, betragter den nuværende regering som "udemokratisk" og "uacceptabel". Den aftale er nu historie, og det vil være at gøre grin med det britiske parlament at holde fast i den, siger den britiske ambassadør for Danmark, Dominic Schroeder, i et interview med Berlingske. - Min premierminister har gjort det fuldstændigt klart, at vi vil forlade EU 31. oktober, fastslår ambassadøren. - Målet er at få en aftale. Men hvis vi ikke kan få en aftale, vil vi få no deal-brexit. Det er ikke, hvad vi ønsker, men det kan ske. Bånd til Danmark bliver testet Det er budskabet fra Boris Johnson, som han de seneste uger har gentaget igen og igen over for den britiske befolkning. Nu sender den britiske ambassadør samme utvetydige budskab til danskerne fra ambassadør-residensen på Østerbro, der ligger sammen med resten af den britiske ambassade i København, og hvor de store, hvide bygninger på den prominente adresse symboliserer briternes særdeles nære bånd til Danmark gennem flere århundreder. Den forbindelse kan blive alvorligt testet, når briterne forlader det europæiske fællesskab, mens danskerne forbliver medlem af EU. Briterne og danskerne trådte sammen ind i det daværende EF for 46 år siden, men Dominic Schroeder håber, at de særlige dansk-britiske bånd kan holde til at stå på hver sin side. - Jeg håber, at det ikke vil påvirke vores forhold. Vi har bånd, der strækker sig mere end 1000 år tilbage, selv om det måske er lidt flot at sige, at kong Knud, som vi kalder kong Canute, ankom på en handelsmission i 1016. Måske bør man hellere kalde det en påtvungen aftale. - Vi har oplevet fælles fremgang i årene i EU, men de fælles bånd består og har en meget længere historie. Jeg får ingen signaler fra dansk erhvervsliv, danske politikere, danske akademiske institutioner om, at de mener, at det vil ændre sig. Eksempelvis fødevarer og shipping er danske sektorer med store interesser i Storbritannien. Kan den britiske regering garantere, at dansk erhvervsliv vil kunne eksportere og arbejde i Storbritannien på samme vilkår som nu? - Det vil jo åbenlyst ikke være det samme, fordi Det Forenede Kongerige ikke længere vil være medlem af det indre marked og toldunionen, men i de kommende dage møder jeg ledende personer fra de sektorer i Danmark. Vi vil sige til dem, at vi vil gøre alt for at bevare de betingelser, der har gjort dem i stand til at investere i et marked med 65 millioner forbrugere, der er baseret på regler og love og med høje standarder for sundhed og sikkerhed og de ansattes rettigheder. - Vi har for mere end 20 milliarder euro bilateral handel mellem Danmark og UK hvert år. Danmark er den 15. største kilde til udenlandsk direkte investering i UK. Den forbindelse håber vi fortsætter. Uenighed om nordirsk backstop Den helt store knast mellem den nuværende britiske regering og EU er det såkaldte backstop til at sikre en fortsat åben grænse mellem Nordirland og Irland. Det er et centralt element i den aftale, som EU forhandlede på plads med Theresa May, men som er blevet nedstemt hele tre gange i Underhuset og førte til, at hun måtte forlade posten som premierminister. Det er et ultimativt britisk krav at droppe det backstop, fastslår den britiske ambassadør. - Regeringen betragter det som udemokratisk. Det vil betyde, at UK på ubestemt tid fortsat vil være underlagt love og skatter, der bliver pålagt os udefra, fra Den Europæiske Union, når vi ikke længere er et EU-medlem. Og det vil helt klart begrænse friheden for den nordirske befolkning. EU og Danmark kan sige, at backstoppet ikke er blevet påduttet briterne. Det er resultatet af en forhandling med en folkevalgt britisk premierminister gennem to år. Betyder det ikke noget? - Ja, det er rigtigt, men man skal huske, at aftalen, inklusive backstoppet, der var i centrum af aftalen, er blevet afvist tre gange af det britiske parlament. Det kan ikke lade sig gøre at sende den tilbage til parlamentet. Det vil være at gøre grin med det, som parlamentet har besluttet. - Så den aftale er nu historie. Som min premierminister og denne regering ser det, skulle backstoppet aldrig have været en del af den aftale. Det burde være en del af forhandlingerne med EU om briternes fremtidige forhold. Antidemokratisk backstop - Siger du, at den tidligere premierminister rent faktisk forhandlede sig frem til en udemokratisk aftale? Hvorfor stemte den nuværende premierminster, Boris Johnson, så for aftalen i afstemningen i Underhuset 29. marts? - Vi kan blive ved med at se tilbage på, hvad der er sket. Det er et faktum, at parlamentet afviste aftalen. Det er et faktum, at premierminister Boris Johnson og hans regering mener, at især det element i aftalen omkring back-stoppet er antidemokratisk. Ingen regering kan acceptere det, og det er premierministerens og regeringens indstilling nu. - Din nuværende premierminister var udenrigsminister i den tidligere regering ... - Du husker måske, at han trak sig? - Ja, men han var udenrigsminister. Han er konservativt medlem af Underhuset for det parti, der var det parlamentariske grundlag for den tidligere premierminister. Normalt, hvis en premierminister indgår en aftale, kan den blive lagt frem til en folkeafstemning ... - Vi havde en folkeafstemning. - Ja, men ikke om premierministerens aftale ... - Aftalen blev forelagt parlamentet, og parlamentet har den suveræne magt til at afgøre det. Tre gange blev den aftale afvist af et stort flertal. Forstår dansk frustration Nu er der en ny konservativ premierminister uden et klarere flertal i Underhuset end forgængeren. Så hvorfor skulle danskerne forvente, at en ny forhandling vil være mere værd end tidligere? - Der er to sider af den sag. Den utålmodighed eller frustration, som der måtte være blandt danskerne. Den forstår jeg, og anerkender jeg. Men den anden del er, at premierministeren siger helt klart, at vi nu må levere det, som briterne stemte for ved en demokratisk begivenhed, og at vi vil forlade EU. - Vi mener, at der er en vej fremad for en relation mellem Det Forenede Kongerige og EU, der ikke involverer britisk medlemskab, hvor der ikke er en fysisk grænse til Irland, som respekterer fredsaftalen i Nordirland og også tjener EU's og britiske interesser. Vi mener ikke, at den nuværende aftale opfylder det. - Danskere kan måske have svært ved at forstå, at man kan forvente en ny aftale med 27 EU-lande i løbet af få uger. Kan det lade sig gøre? - Det er en stram tidsramme, og den bliver hele tiden mindre. Men så lad os få en reaktion fra EU til det, som vores premierminister har sagt. - Er der nogen mulighed for, at EU kunne blive bedt om ny forlængelse. Hvis der viser sig en åbning for forhandling? - Min premierminister har gjort det fuldstændigt klart, at vi vil forlade EU 31. oktober.- Så uanset, hvad der sker ... - Min premierminister har gjort det fuldstændigt klart, at vi vil forlade EU 31. oktober. - Så det betyder, at ... - Min premierminister har gjort det ... - O.k., forstået. Det ligger fast. - Vi har gjort det helt klart. Med goodwill, ved at tænke kreativt og ved hårdt arbejde, kan vi gøre fremskridt, der bringer os henimod en fremtidig aftale.

Lemvig

Trods faldende deltagerantal: Leder af Byløbet er tilfreds

Annonce