forside

Sprogprøver i børnehaveklassen får hård kritik

- Det er rigtigt, at det her er et stilskifte, i forhold til hvordan vi normalt gør tingene i Danmark, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) om omstridte sprogprøver.

Minister står fast på forslag om, at elever i bestemte områder skal bestå en test for at rykke op i 1. klasse.

Det vil skade lærernes arbejde, det vil føre til stressreaktioner hos børn og indebære en trussel om at miste kontakten med klassekammeraterne.

Kritikken er krads i de høringssvar, som undervisningsminister Merete Riisager (LA) har modtaget, forud for at Folketinget torsdag går i gang med at behandle forslaget om obligatoriske sprogprøver i 0. klasse.

Forslaget går ud på, at børnehaveklassebørn på skoler med mange elever fra udsatte boligområder skal bestå en obligatorisk sprogprøve, før de kan starte i 1. klasse.

Men hverken Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, pædagogernes fagforening BUPL, Skolelederforeningen eller Børne- og Kulturchefforeningen støtter lovforslaget, fremgår det af deres høringssvar.

Kritikken får dog ikke Merete Riisager til at ville ændre sit forslag.

- Det er rigtigt, at det her er et stilskifte, i forhold til hvordan vi normalt gør tingene i Danmark, siger Riisager.

- Men de udfordringer, vi står over for, kræver nye værktøjer. Vi har for mange børn, der vokser op i ghettoområder og kommer i skole med dårlige sprogfærdigheder. Det sætter sig i dårlige kundskaber, som de har med resten af livet.

Men problemet er, anfører kritikerne, at sprogprøverne i sig selv ikke bidrager med meget. Skoler og kommuner er godt klar over, at eleverne i de udsatte boligområder ofte har sprogvanskeligheder.

Så prøverne er i bedste fald overflødige og i værste fald direkte skadelige, lyder det.

- At teste femårige børn gentagne gange med en implicit trussel om, at hvis de ikke snart består, så mister de relationerne til de venner, de lige har fået, er skræmmende og stigmatiserende, skriver BUPL.

- Et udvidet testbatteri for sprogligt udfordrede elever kan have negativ effekt for dem: stress-reaktioner, marginalisering, modstand mod skolegang med videre, skriver Børne- og Kulturchefforeningen.

Til den kritik siger ministeren:

- De børn, vi taler om, står i en rigtig svær situation. Det er ikke sjovt at starte i skole og ikke have sproglige færdigheder, som svarer til ens alder.

- Men vi mener, at man hjælper dem bedst ved at sætte ind fuldstændig systematisk, følge op på deres udvikling og sørge for at deres forældre er klar over, at de også har et ansvar.

Spørgsmål: Kan man ikke gøre det uden at indføre en obligatorisk test?

- Nej. For vi har haft for meget eftergivenhed. Selv om der har været gode hensigter i 30 år, kan vi bare se, at fagligheden ikke rigtigt ændrer sig.

Spørgsmål: Når I sender sådan et lovforslag i høring, er det jo netop for at få input fra de faglige organisationer og kommuner, der arbejder med området. Når de så ikke kan støtte det, får det dig så ikke til at genoverveje, om det er en god idé?

- Nej. Det gør det ikke. Jeg mener, at det er godt at få de her input. For selvfølgelig er der ting, man skal være opmærksom på, når man gør noget helt andet, end man plejer, siger Riisager.

0/0
Annonce
Erhverv

Vestjysk maskinforhandler måtte sælge ud for at bevare lokalt John Deere-salg

Lemvig For abonnenter

Politikere afkrævet svar: Hvornår renses høfde 42 op?

Lemvig

For sent at lave om - yngste skolebørns skoledag bliver ikke ændret

Lemvig For abonnenter

Godt med motion i den friske luft

Læserbrev

Høfde 42. Kom ikke og sig, at I ikke har eller har haft pengene

Debat: Kære Thomas Danielsen (V) og Orla Østerby (K), Som lovet på valgmødet den 22. maj på Lemvig Gymnasium, er her et forslag til betaling af oprydningen på Harboøre Tange efter Cheminova/Århus Universitets Forskningsfond. Som I kan se i punkt 1 og punkt 2, er pengene i stor stil gået gennem Folketingets pengekasse, men er blevet prioriteret og brugt til alt andet end en oprydning af Cheminovas forurening. Punkt 3 er penge (36 milliarder kroner), som ligger og griner af jer politikere. Fonden har kunnet ændre fundatsen gennem tiden på mange andre punkter, men lige bestemt omkring ansvar for og oprydning af forureningen, har de gennem fundatsen fraskrevet sig selv. Punkt 4 og 5 er taget med som en form for selvransagelse. 1) 200 millioner kroner - 1.9 milliarder kroner. Hvad der er sparet, er tjent. Afværgeforanstaltningerne på Harboøre Tange – Rønland. Etableret og drives af Cheminova, alene driftomkostningerne udgør et to cifret millionbeløb pr. år. Siden år 2000 har det været amt og senere regionen, som skulle afholde udgiften. Men Cheminova forsætter med at betale, og amt og region holder fingrene fra Rønland. Ved det laveste to cifrede (ti millioner kroner) beløb har den danske stat sparet 200 millioner kroner siden år 2000, hvilket er penge nok til af få fjernet Høfde 42 depotet. 2) 2.000.000.000 millioner kroner. I forbindelse med handlen med Cheminova til FMC-Corporation i 2015 blev aktieudbytte-skatten til den danske stat på omkring to milliarder kroner, som Corydon (S) brugte til anden side. Det havde været på sin plads om disse penge havde været brugt til oprydning på Harboøre Tange. 3) 36.000.000.000 millioner kroner. Forskningsfondens egenkapital er i dag på 36. milliarder kroner. Beløbet er vokset fra (gave) 300.000 kroner i 1944 frem til i dag på 36. milliarder kroner. Denne akkumulering af fabrikkens egenkapital er sket ved en skattefritagelse fra 1945 og fabrikkens uhæmmede deponering af kemisk affald i naturen på Harboøre Tange. Så kort kan det siges. 4) Et stort ukendt antal millioner. I forbindelse med handlen i 2015 blev mange små-aktionærer på det nærmeste millionærer. Aktionærerne var for det meste tidlige og nuværende ansatte, som har fået udbetalt deres bonus hver år i aktier. Det vi før i tiden kaldte ”hold kæft penge”. Det skal dog retfærdighedsvis siges, at små-aktionærerne var indstillet på at betale deres del af de 125 millioner kroner, som Forskningsfonden lokkede med, men det ville ATP og LD af gode grunde ikke. 5) Skatter og afgifter – virkelig mange penge gennem 70 år. Til kommune og amt gennem tiden har skatter og afgifter været meget store. Ved årtusindskiftet var alene selskabsskatten til kommunen nok til at drive to skoler. Derudover kommer personskatten fra de hen ved tusinde ansatte og den store omsætning i lokalområdet, ved de lokale håndværkere. Jeg siger ikke det er rimeligt, at lokalområdet også skal betale for en oprydning, men vi er ikke uskyldige. Så kære Thomas (V) og Orla (K) – kom ikke og sig, at I ikke har eller har haft pengene. I har bare ikke fundet det fornuftigt at bruge dem på en oprydning af Harboøre Tange.

Lemvig

Helmig meldte afbud til Haze - nu er afløser klar

Kultur For abonnenter

Cirkusrevyen: Alt for pæn

112

79-årig ribbet på gågaden: Lommetyv hævede stort kontantbeløb

Annonce