Annonce
Danmark

Støjberg vinder kampvalg og er ny næstformand i Venstre

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Inger Støjberg er Venstres nye næstformand efter sikker sejr over Ellen Trane Nørby i et kampvalg om posten.

Inger Støjberg er efter kampvalg mod Ellen Trane Nørby på Venstres ekstraordinære landsmøde valgt som næstformand. Hun får 577 stemmer mod 206 til Trane Nørby.

Tre stemte blankt. To stemmer var ugyldige stemmer.

- Jeg er rigtig glad for det, men jeg ved også godt, at det forpligter. Ikke mindst har vi sat endegyldigt punktum for den svære tid, som Venstre har været igennem.

- Nu skal Venstre fremad, siger Støjberg i sin takketale.

- Nu begynder arbejdet med at få samlet den borgerlige familie og styrket vores organisation, tilføjer hun.

Tidligere lørdag blev Jakob Ellemann-Jensen valgt som ny formand. Det skete uden modkandidat.

Ellen Trane Nørby siger efter nederlaget, at hun håber på, at Venstre nu kan finde sig selv igen.

- Vi har været rundt i landet, og der er ét tema, som er gået igen. Det er, at nu skal vi stå sammen, og nu skal vi videre sammen.

- Jeg tror, at det har været sundt for os at have brugt den seneste tid på at tale politik, siger Ellen Trane Nørby.

- Nu skal vi stå sammen og bakke op om Jakob og om Inger, for vi er ét parti. Og husk nu at stå ved alle de tilsagn, I har givet til vores medlemmer, siger hun henvendt til den nyvalgte formand og næstformand.

Jakob Ellemann-Jensen siger henvendt til Støjberg, at han glæder sig til samarbejdet i toppen af Venstre.

- Kære Inger. Stort tillykke. Det tror jeg, bliver godt det her. Jeg glæder mig til samarbejdet.

- Det her har på alle måder været et ekstraordinært landsmøde. Men det har stemningen, optimismen og fremsynet også, siger han.

Venstre har valgt ny formand og næstformand efter en tumultarisk august med intern uro. Uroen førte til, at Lars Løkke Rasmussen gik af som formand og Kristian Jensen som næstformand.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Kultur

Kulturelle sanseoplevelser i mørket

Annonce