Annonce
Danmark

Større råderum: Cepos vil give LO-familie 5000 kroner i skattelettelse

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, vil bruge overskuddet til at sænke skatten på arbejde for at sikre mere arbejdskraft. Arkivfoto
Cheføkonom: Mette Frederiksen får medvind på cykelstien med ændret prognose for unge og ældre.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den uafhængige borgerlig-liberale tænketank Cepos kommer frem til samme resultatet som 3F. Dog med et overskud på tre milliarder kroner i 2025 i forhold til fagforbundets resultat på 6,5 milliarder kroner det år.

- Statsminister Mette Frederiksen har fået medvind på cykelstien til sin økonomiske politik med den nye fremskrivning i og med, at hun vil øge det offentlige forbrug i takt med det demografiske træk, lyder analysen fra cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Logikken er, at børn og unge koster det offentlige penge i pasning og skoler, og ældre trækker også på de offentlige kasser. Omvendt bidrager flere i den arbejdsdygtige alder til, at regeringen har flere penge at råde over i den offentlige sektor frem til 2025. Udgangspunktet for Venstre og Socialdemokratiet under valgkampen var at lade det offentlige forbrug følge det demografiske træk, men nu bliver der penge i overskud.

Ifølge analysen fra Cepos kan en LO-familie få 5000 kroner mere til forbrug om året, hvis regeringen vælger at bruge fire milliarder kroner på at firedoble jobfradraget.

- Min anbefaling er, at man bruger pengene på at sænke skatten på arbejde for at øge arbejdsudbuddet. Arbejdsgiverne har svært ved at skaffe arbejdskraft, og med lavere skat kan det bedre betale sig at arbejde over, lyder argumentationen fra Mads Lundby Hansen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Grønkjær og Aske måtte se sig slået

Lemvig

Caféen rives ned for at genopstå

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Må hjem og arbejde med angrebsspillet på træningsbanen

Annonce