Annonce
Danmark

Stat og regioner har ikke haft styr nok på supersygehuse

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Folketingets talvagthund kritiserer, at supersygehuse kan blive dårligere end ventet trods milliardtilskud.

Siden staten gav tilsagn om at poste omkring 25 milliarder kroner i opførelsen af nye supersygehuse, har regionerne lavet en stribe ændringer i projekterne.

Annonce

Men der er ikke ordentlig styr på, om ændringerne gør sygehusene dårligere end forventet, da pengene blev givet.

Det skriver Rigsrevisionen, mens Statsrevisorerne udtaler kritik.

- Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at regionerne i utilstrækkeligt omfang har forholdt sig til, hvilke konsekvenser ændringerne i sygehusbyggerierne kan få for de færdige sygehuse.

- Det indebærer risiko for, at ændringerne kan have negative følger for sygehusenes funktionalitet og kapacitet.

- Statsrevisorerne finder, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke har ført et tilfredsstillende tilsyn med ændringerne i sygehusbyggerierne, skriver Statsrevisorerne i en udtalelse.

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget. Statsrevisorerne består af politikere, der kan udtale kritik.

Samlet er det givet tilsagn om at investere 42 milliarder kroner til den nye sygehusstruktur, der omfatter supersygehuse.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der er gennemført "mindst 300" ændringer i byggeplanerne, siden aftalen blev indgået. Og 168 af disse er fra sparekataloger.

Rigsrevisionen peger på blandt andet fjernede planlagte sengepladser på Nyt Hospital Nordsjælland, fjernelse af stråleterapi i Gødstrup og færre sengepladser på akutmodtagelsen på Nyt Aalborg Universitetshospital.

- Samlet set har regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet – henholdsvis som bygherrer og tilsynsmyndighed – ikke på en tilfredsstillende måde sikret, at ændringer i sygehusbyggerierne er forenelige med tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene, konkluderer Rigsrevisionen.

Det får statsrevisorerne til at udtale:

- Det kan være velbegrundet, når regionerne har ændret i byggerierne af Danmarks 16 nye sygehuse.

- Undersøgelsen viser desværre, at vi ikke kan være helt sikre på, at besparelser og ændringer i byggerierne er foretaget på en måde, så de nye sygehuse vil kunne leve op til formålet og hensigten med byggerierne.

/ritzau/

Statsrevisorer
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Campingpladser starter forsigtigt op

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Danmark

Live: Coronarelaterede dødsfald i Italien stiger med over 700 på et døgn

Annonce