Annonce
Danmark

Staten finansierer uden visioner

Karsten Agergaard

Udgifter: Jeg hørte i radioen, at Finanstilsynet og militæret skal have flere penge. Sidste gang hørte jeg, at politiet havde brug for nye jakker. Historien var, at politiet havde købt nye skudsikre veste, og det viste sig, at deres nuværende jakker var for små til at nå rundt om de nye veste. Den historie hørte Dansk Folkeparti også, og vupti: Så blev der afsat 52,5 millioner på finansloven til nye jakker til politiet. Nogle offentlige institutioner får flere penge - andre ikke. Min arbejdsplads mangler også penge. Jeg er ansat på en professionshøjskole, som årligt skal spare to pct. (omprioriteringsbidrag) lige som de øvrige uddannelsesinstitutioner, bortset fra erhvervsskolerne, som har fået vredet sig løs af det krav. I sundhedsvæsenet råbte ledende læger vagt i gevær: Det går ud over kvaliteten! Så blev besparelserne også fjernet fra sundhedsvæsenet.

Fra professionshøjskolerne skrev formanden for formandskollegiet og formanden for rektorkollegiet i Dagens debat i oktober, at "vi er for længst forbi punktet, hvor vi kan effektivisere os gennem besparelserne". Ja, det er fuldstændig korrekt.

Men deres opråb hjalp ikke. Hvordan mon Dansk Folkeparti opfattede opråbet? Næppe som en katastrofe, de skulle bekymre sig om, men måske som et rituelt pip fra en sektor, der nok skal få det til at gå. Ikke noget på højde med frysende betjente eller skurke i bankverdenen, der ikke har professionel etik, og derfor skal kontrolleres noget mere. Og så er det i øvrigt professionshøjskolernes eget ansvar at få økonomien til at slå til - de bruger sikkert pengene forkert. Men kunne politiet ikke også have forudset de stramme jakker eller selv tage ansvar for fadæsen og omlægge deres budget, så der blev råd til nye jakker? Jeg tror, at landspolitikerne mangler oplysninger om tingenes tilstand i uddannelsesverdenen, og derfor vil jeg bidrage til at råbe dem op.

Professionshøjskolerne kan helt sikkert på linje med andre uddannelsesinstitutioner ikke effektivisere sig gennem besparelserne. På den læreruddannelse, hvor jeg er ansat, er besparelserne gennem tiden blevet hånderet på tre måder: 1) flere studerende på hvert hold, 2) færre undervisningstimer til de studerende og 3) færre timer til de ansatte for at løse opgaverne. Punkt 2 med færre undervisningstimer stoppede for 6 år siden, fordi det fik politikernes opmærksomhed. Men da var timetallet også cirka halveret i de fag jeg underviser i gennem de godt 20 år, jeg har været ansat. Nu er det punkt 1 og 3, der bruges. For et år siden fik vi information om at økonomien skulle rettes op, og holdstørrelserne ville blive større. For godt 20 år siden var holdene på 24 studerende, siden blev 36 opfattet som acceptabelt. Så fik jeg et hold på 58 studerende, og en kollega fortalte forleden, at hun skal underviser 67 studerende på et hold. Med de holdstørrelser skal vi gennemføre holdundervisning på samme måde, som de studerende i deres kommende lærerjob skal gennemføre klasseundervisning.

Jeg underviser blandt andet i 'at se det enkelte barn på dets egne præmisser', men selv ser jeg ikke den enkelte studerende. Jeg ser en masse venlige og engagerede studerende, men hvem de hver især er, hvad de tænker om faget og har brug for hjælp til er uklart for mig. Den enkelte forsvinder i en tåge af ansigter, stemmer, kommentarer, forslag og spørgsmål fra massen. Min professionshøjskoles vision er at lave fremragende uddannelse. Det kan jeg ikke under disse betingelser. Vil regeringen og Dansk Folkeparti sende flere penge? Som det fremgår ovenfor er problemet katastrofalt nu, men det har udviklet sig over mere end 20 år. Afskaffelse af omprioriteringsbidraget er ikke tilstrækkeligt. Problemet er, hvordan man skal effektivisere uddannelse uden at nedsætte timetal og forøge holdstørrelser.

Hvad er landspolitikernes vision med uddannelser? Efter min opfattelse er det politikernes opgave at skabe det bedst mulige samfund for flest mulige borgere. Finanskontrol og ordensmagt er re-aktive måder at bruge statens finanser på. Hvorfor ikke tænke proaktivt og være visionær? I enhver uddannelse ligger en vision om at skabe en bedre fremtid. Uddannelse omfatter ikke kun færdigheder og kompetencer til et job, men også nye løsninger til fremtiden, og etik om fagpersoners ansvarlige handlen i forhold til samfundets bedste. Derfor er penge til uddannelse givet godt ud på lang sigt, og vi kunne minimere udgifter til kontrol og ordensmagt. Dygtigere lærere i skolen vil kunne bidrage til at næste generation af borgere handler mere ansvarligt i forhold til fællesskabets bedste.

Illustration: Gert Ejton
Annonce
Forsiden netop nu
Portræt

Geologen savnede jord under neglene

Debat

Debat: Aggressioner med støtte fra Trump.

Israel går igen til valg, og det vil være en ulykke for både israelere og palæstinensere, hvis Benjamin Netanyahu vinder. Han ligger selv langt ude på højrefløjen og vil der ud over basere sin regering på religiøse fundamentalister fra det endnu mere ekstreme højre. Der er i bogstaveligt forstand ingen grænser for Netanyahus aggressioner. Han er desuden opmuntret af støtten fra Trump, der sjældent undgår at puste til konflikten. Netanyahu leger som sædvanlig med ilden og har i valgkampen spillet ud med et kynisk stunt. Nu vil han inddrage de israelske bosættelser i Jordan-dalen og på den måde udvide Israels territorier yderligere. Dette brud på Folkeretten og international ret vil bombe fredsprocessen langt tilbage. Lige her og nu til ubodelig skabe for den palæstinensiske befolkning, men også til stor skabe for israelerne selv på bare lidt længere sigt. Palæstina reduceres til en endnu mindre enklave midt i Israels territorium, og palæstinenserne står tilbage som taberne med færre rettigheder. FN advarer mod udviklingen, og Danmark må også på banen med klare meldinger. En to-stats-løsning med sikre grænser og gensidig respekt mellem befolkningsgrupperne er den eneste langtidsholdbare og civiliserede vej at gå. Netanyahu er farlig for israelere, palæstinensere og muligheden for fred.

Annonce