Annonce
Læserbrev

Status. Projekt ”Genetablering af Tvis trinbræt”

Debat: Tak til Henrik Bohl Pedersen for i sit læserbrev af den 13. november på Dagbladets hjemmeside at spørge ind til status på projekt ”Genetablering af Tvis trinbræt”.

Status er, at aftalen om ”Genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v.” fra den 9. juni 2017 er udformet sådan, at den kommende operatør forpligtes til at betjene op til fem nye stationer – Jerne, Laurbjerg, Stilling, Tvis og Sparkær. Forligsparterne bag aftalen er Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Genudbuddet løber fra december 2020 og otte år frem med option på forlængelse i yderligere to år, og omfatter bl.a. strækningen Struer-Holstebro-Herning-Vejle. Arriva vandt efterfølgende udbuddet.

Så staten har sørget for, at toget standser i Tvis, såfremt Tvis trinbræt måtte blive anlagt i udbuddets løbetid. Så langt - så godt!

Men hvem skal så bekoste genetableringen af Tvis trinbræt? Det er den gordiske knude, der henstår uløst. Det handler om betaling for en nærmere undersøgelse af, hvad det koster at genetablere trinbrættet, og så selvfølgelig afholdelsen af den endelige anlægsomkostning.

Transport- og Boligministeriet anslog den 28. marts 2017 i en overslagsberegning, at en genetablering af Tvis trinbræt koster 17,0 mio. kr. plus 8,5 mio. kr. i 50 procent sikkerhedsmargin. Det kan dog gøres billigere. Det viste Finansudvalgets tiltrædelse af aktstykke 88 den 28. februar 2019, som bl.a. indeholdt en statslig bevilling på i alt 34,5 mio. kr. til en grundløsning for genetablering af både Laurbjerg og Stilling station. Men det kan gøres endnu billigere. Hvis man eksproprierer den gamle stationsbygning og river den ned, så er der direkte adgang til perronen ud til det eksisterende vigespor. En løsning der næppe kan koste mere end 10 mio. kr.

Fra støtteforeningen har vi løbende presset på for, at man fra statens side af afsætter en bevilling til en nærmere undersøgelse af Tvis trinbræt, så der kan blive udarbejdet et statsligt beslutningsgrundlag. Det gjorde man med Laurbjerg og Stilling station, da man i Bedre og Billigere Kollektiv Trafik forligskredsen den 15. juni 2017 bevilligede 2 x 2 mio. kr. til det formål. En forligskreds der, efter at Dansk Folkeparti opsagde forliget i forbindelse med folketingsvalget den 5. juni 2019, nu består af partierne Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten. Det er hos denne gruppe af partier, at støtteforeningen forsøger at finde opbakning til bevilling af de nødvendige statslige midler, der kan bane vejen for en genetablering af Tvis trinbræt.

Fra støtteforeningens side af så mener vi, at en genetablering af Tvis trinbræt er en statslig anlægsopgave. Det er trods alt på en statslig jernbanestrækning, at anlægsprojektet skal etableres. Om et kommunalt medfinansieringstilskud er muligt er til gengæld svært at sige. Holstebro Kommunes økonomi er i disse år stærkt udfordret. Men selvfølgelig appellerer vi til alle relevante politiske beslutningstager om at bidrage til at fremme beslutningen om en statslig genetablering af Tvis trinbræt. En realisering af projektet vil have store positive effekter for Tvis såvel som for Holstebro Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stjal Lego-æsker i Biksen

112

Gnist antændte storbrand

Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

112

Indbrud i byggecenter

Lemvig

Lemvig står for største fremgang

Annonce