Erhverv

Statusrapport fra Sound Hubben: - Det er både en ombygning og en opbygning

Der er sket rigtig meget for Sound Hub Denmark i 2018 og også, siden dette billede blev taget på Peter Bangs Vej i Struer. Arkivfoto: Anders Trærup

Sound Hub Denmark har lige nu fuld fokus på de fysiske rammer, som er ved at tage form på Peter Bangs Vej i Struer.

Struer: Det er lidt af en byggeplads, de lige nu sidder i hos Sound Hub Denmark. Omvendt kan man også vælge at se det som lidt af et lydeventyr, som lige nu er ved at blive stablet på benene i B&O's gamle lokaler på Peter Bangs Vej i Struer.

- Det er både en ombygning og en opbygning på en og samme tid, fortæller Rie Kold Pripsø, der er kommerciel ansvarlig i Sound Hub Denmark.

3000 kvadratmeter er godt på vej til at blive et mekka af åbne kontorlandskaber, mødelokaler og specialværksteder med adgang til både test- og målefaciliteter.

Det varer dog lidt endnu, før alt er på plads, men omkring 1. marts skulle håndværkerne gerne være færdige og de ydre rammer så meget på plads, at der kan rykke den ene virksomhed, der arbejder med lyd, ind efter den anden. Det er i hvert fald planen.

Alt dette og mere til bliver de lokale politikere i Struer Kommunes økonomi-, erhvervs- og bosætningsudvalg i dag gjort klogere på under punktet "Sound Hub Denmark - statusrapport 2018".

For os har en stor milepæl været, da vi kunne sige, at nu har vi styr på det her. Nu har vi fundamentet på plads.

Rie Kold Pripsø, kommerciel ansvarlig, Sound Hub Denmark.

Hjælp til det hele

I Sound Hub Denmark, der beskriver sig selv som en videns- og erhvervsklynge med fokus på lyd, har man i opstarten haft særligt fokus på et såkaldt acceleratorforløb, hvor syv virksomheder er blevet udvalgt til at deltage.

- Det var en god måde, hvor vi hurtigt kunne komme i gang med nogle opstartsvirksomheder, der har den internationale kaliber, som vi ønsker at tiltrække, forklarer Rie Kold Pripsø.

De syv virksomheder har været i Struer nu ad to omgange, og fire af dem kommer i disse uger for tredje gang til byen.

- En af dem er allerede kommet, så kommer der nogle allerede i næste uge fra Schweitz, og så kommer den sidste i april, fortæller Rie Kold Pripsø:

- De vil så være her i en periode på en to til tre måneder for så at færdiggøre forløbet her hos os. De har mulighed for at få testet nogle ting og for at få sparring. De kan få hjælp til alt, hvad de måtte ønske, og det er jo lige fra produkter og markedsføring til rettigheder og akustikhjælp.

Alle byder ind

Virksomhederne, der kommer i Sound Hubben, kan være vidt forskellige steder i deres udvikling og komme med lige så forskellig en baggrund.

Nogle fra designverdenen, andre fra den elektroniske, mens nogle "bare" kommer med den gode idé.

- For os har en stor milepæl været, da vi kunne sige, at nu har vi styr på det her. Nu har vi fundamentet på plads, forklarer Rie Kold Pripsø.

Og med det mener hun, at man i partnerskabsgruppen fik kigget hinanden dybt i øjnene og alle set, at det her virkelig var noget, folk ville.

- Alle byder ind, og det har været Harman, B&O, Aalborg Universitet, Dansk Lydnetværk, Accelerace, som varetager vores acceleratorprogram, og Struer Kommune, siger Rie Kold Pripsø.

Det helt store fokus er nu på at få omgivelserne klar til, at Sound Hub Denmark kan begynde at lukke nogle lejeaftaler.

- Det betyder ikke, at vi står stille. Det, vi jagter, er at få 100 vidensarbejdspladser til Struer. Det er det, vi bliver målt på, men alle er også klar over, at det ikke lige sker fra den ene dag til den anden, lyder det fra Rie Kold Pripsø.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Det altid åbne værksted

Sydjylland

Elementfabrik bygger på

Annonce