Erhverv

Stor interesse for nye lejeboliger

Interessen for lejeboligerne på Merkurs Torv i Holstebro er stor. Der er netop taget første spadestik til byggeriet, der forventes færdigt i slutningen af 2020. Borgmester H.C. Østerby (S) var blandt deltgaerne. I midten er det forretningsfører Ebbe Johansson fra Boligselskabet Holstebro. Foto: Boligselskabet Holstebro
Boligerne er først færdige i slutningen af 2020, men der er allerede nu stor interesse for de 100 kvadratmeter store lejeboliger i Hornshøj-området.

Holstebro: De seneste 10-20 år er der bygget mange nye huse i Mejrup, Mejdal, Halgaard og området omkring Idrætscenter Vest.

Men det er stort set kun ejerboliger. Der er meget langt mellem lejeboligerne i de områder.

Det bliver der ændret på i slutningen af 2020, når der står 36 nye boliger klar på Merkurs Torv i nybyggerområdet ved Hornshøj. Det er godt tre kilometer øst for centrum af Holstebro.

Første spadestik er netop taget til de 100 kvadratmeter store boliger, der opføres i to plan.

- Vi oplever en meget stor interesse for de nye boliger. Der er virkelig et behov for den slags lejeboliger i Holstebro. Det er meget lang tid siden, at vi har bygget noget tilsvarende, siger forretningsfører Ebbe Johansson fra Boligselskabet Holstebro og Lejerbo.

Huslejen kommer til at ligge omkring 7.000 kroner, og dertil kommer muligheden for at søge om boligsikring.

- Der er mange ældre, der efterspørger den slags lejeboliger. De er tiltrukket af, at de ikke skal tænke på reparationer og vedligeholdelse. De er fri for at bekymre sig om, hvis der går en vandhane i stykker. Det kommer viceværten og klarer, siger Ebbe Johansson.

Han forventer også yngre familier og enlige med børn vil have stor interesse i de nye boliger, hvor mange af deres venner også bor.

Boligerne er indrettet som fire-værelses boliger i to plan med tre værelser samt køkken/alrum og stue i åben forbindelse. Til hver bolig på 100 kvadratmeter er der en tilhørende carport på 20 kvadratmeter.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Tak for fyresedlen: Den her vej giver mig mest arbejdsglæde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Cheminova hænger fast i fortiden

Det er tiden for store oprydninger i dansk erhvervsliv. Falck smed kontant 152,5 millioner kroner på bordet for at lukke sagen om konkursramte Bios, der formastede sig til at udfordre Falck på det danske ambulancemarked. Dermed slipper Falck i det mindste for at høre mere fra hollandske Bios og ikke mindst Region Syddanmark, som Falck gerne vil gøre forretninger med igen i fremtiden. Danske Bank har også været ude i en ny runde ”flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”. Mens hvidvaskskandalen stadig ruller, dukkede der pludselig en ny skandale op, fordi landets største finansielle virksomhed havde solgt et rigtigt dårlig investeringsprodukt til privatkunder. Problemet med produktet var, at afkastet ikke kunne opveje det gebyr, som banken beregnede sig for ulejligheden med at producere produktet. Nu betaler banken 400 millioner kroner tilbage til kunderne, nærmest inden at Finanstilsynet når at danne sig en mening om sagen. Mere bemærkelsesværdigt er det, at banken fyrede direktør Jesper Nielsen, der ellers har været en stor succes og længe lignede en mulig topchef i banken. Jesper Nielsen er ellers ”et af de mest elskværdige mennesker, der findes,” sagde Finansforbundets formand til Børsen, og alligevel røg han ud. Hvorfor har de store virksomheder så travlt med at udvise handlekraft, når de for alvor er blevet afsløret i dumheder? For at forstå den mekanisme, kan man med fordel tage en tur til Harboøre Tange. I sidste uge kunne avisen Danmark bringe det første store interview, som Cheminovas nye ejer, den amerikanske FMC-koncern, har givet siden overtagelsen i 2015. Artiklen skulle egentlig handle om, hvad FMC’s planer er med den gamle kemikalievirksomhed oppe mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. Det var en spændende historie om, at FMC egentlig ikke var så optaget af fabriksanlægget i Vestjylland, men købte Cheminova som et springbræt til det europæiske marked. Det har pludselig ændret sig, og nu er Cheminova-fabrikken blevet det største produktionssted på FMC’s verdenskort og med en stor fremtid foran sig. Men artiklen kom også til at handle om fortidens synder. Man kan ikke nævne Cheminova i en artikel uden at henvise til de massive forureninger ved høfde 42 ved Vesterhavet og på de tidligere og nuværende fabriksgrunde. Læserne ville undre sig, hvis vi skrev så meget om Cheminova, uden at komme ind på de gamle sager. Det er sager, som FMC intet har at gøre med. Det juridiske ansvar er placeret, og det er myndighederne, der skal betale for oprensning af de gamle giftdepoter. Nu er Cheminova ved at skrotte det gamle navn til fordel for det mindre mundrette ”FMC Site Rønland”, men det løser ikke FMC’s problem: At man har købt en kemifabrik med arv og gæld og dermed også et rygte som en virksomhed med en ekstremt miljøskadelig fortid. Hos Cheminova har man været dygtig til at tjene penge, og man kunne jo selv have bidraget til oprydningen. Det samme kunne Aarhus Universitets Forskningsfond, der tjente et milliardbeløb på at sælge Cheminova til FMC. Det handler ikke om jura, men om moral, og fonden har afvist at bruge en del af formuen på at genskabe naturen på Harboøre Tange. Derfor vil Cheminova og FMC Site Rønland altid blive forbundet med de frygtelige giftdepoter. Og derfor betaler Falck og Danske Bank de millionbeløb, der skal til for at lukke dårlige sager og komme videre.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce