Erhverv

Store investeringer præger Jysk Fynske Mediers regnskab

Jysk Fynske Mediers topchef Jesper Rosener er tilfreds med et beskedent overskud på 10 millioner kroner, fordi det har givet plads til betydelige investeringer. Foto: Michael Bager
Et lille overskud står tilbage, efter at nyhedskoncernen har brugt millioner på at udvikle kerneforretningen. Nye søndagsaviser er en succes

Et overskud på 10 millioner kroner før skat ud af en omsætning på 1,7 milliarder kroner lyder ikke af meget.

Alligevel lever resultatet i Jysk Fynske Medier, der blandt meget andet udgiver denne avis, fint op til forventningerne.

Det fremgår af virksomhedens årsrapport, der er offentliggjort fredag og omfatter hele koncernens 13 dagblade og 53 ugeaviser vest for Storebælt, nyhedssites, fire radiostationer og mange andre aktiviteter.

- Det er tilfredsstillende, for vi havde budgetteret, at resultatet skulle være 10 millioner kroner, og vi når det resultat. Samtidig har vi iværksat flere udviklingstiltag end nogensinde før, siger Jesper Rosener, administrerende direktør i Jysk Fynske Medier.

Omsætningen i hele koncernen faldt sidste år med seks procent, og det skyldes især et barskt annoncemarked - særligt for ugeaviserne. Dagblade og ugeaviser udgør 71 procent af hele omsætningen, og derfor er der stort fokus på at skabe nye indtægter til at opveje det tabte.

Det er også en af grundene til, at Jysk Fynske Medier i september lancerede sit hidtil største publicistiske projekt, nemlig at levere søndagsaviser til abonnenterne på Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Viborg Stifts Folkeblad, Randers Amtsavis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad, der ellers kun havde fået aviser seks dage om ugen.

Jysk Fynske Medier P/S

Hjemsted: Vejle

Direktion: Jesper Rosener, Bjarne Munck, Jens Bundgaard Poulsen og Peter Orry Jensen.

Bestyrelse: Per Westergård (formand), Gert Eg (næstformand), Arne Paabøl Andersen (næstformand), Anton Yding, Jan Bøttiger, Hans Erik Brøste Nellegaard, Peter Erik Hansen, Sven Erik Grønborg, Clas Nylandsted Andersen, Poul Vig Nielsen, Anne Karlskov (medarbejderrepræsentant), Steffen Lilmoës (medarbejderrepræsentant), Per Schultz-Knudsen (medarbejderrepræsentant), Kaare Hanghøj Johansen (medarbejderrepræsentant) og Niels Wedege Petersen (medarbejderrepræsentant).

Ejere: Fynske Medier, Jyske Medier, Syddanske Medier og Den Sydvestjydske Venstrepresse

Regnskabstal 2018

Omsætning: 1.742 mio. kr. (2017: 1.860 mio. kr.)

Resultat før skat: 10 mio. kr. (2017: 20 mio. kr.)

Egenkapital: 247 mio. kr. (2017: 240 mio. kr.)

Antal ansatte: 1.769 (2017: 1.763)

Stor satsning

- Det er vi temmelig stolte af. Det er den største satsning på journalistik på papir i den danske medieverden i årtier. Mange advarede os imod at gøre det, men både publicistisk og strategisk har det fra dannelsen af Jysk Fynske Medier for fire år siden været en drøm for os at ramme alle abonnenter på den vigtigste avisdag i ugen, siger Jesper Rosener.

Omkring 80 procent af abonnenterne på disse aviser har taget imod tilbuddet om at få aviser hele ugen, og det overgår forventningerne.

- Hvis 2019 fortsætter som nu, så hænger projektet sammen for os. Vi har ansat ret mange nye redaktionelle ressourcer og har brugt mange penge på papir, tryk og distribution, men fremadrettet kommer de nye søndagsaviser ikke til at belaste vores økonomi, siger Jesper Rosener.

Sammen med årsrapporten udgiver Jysk Fynske Medier for første gang et såkaldt publicistisk regnskab. Regnskabet, som kan findes på alle dagbladenes netaviser, gør rede for nyhedskoncernens aftryk på samfundet, hvordan journalistikken udøves, og hvad der kunne have været gjort bedre.

- Vores økonomiske overskud er forholdsvist lille i forhold til vores omsætning. Det skyldes, at vi har et andet formål, og vi har savnet en måde at rapportere, hvordan vi opfylder det formål. I min bog er det hovedregnskabet for os, for det er faktisk der, at vi investerer alle vores midler, siger Jesper Rosener.

Byder på radiolicens

I 2019 forventer han at levere et overskud på samme niveau - 10 millioner kroner - som året før, selvom koncernen ville være i stand til at tjene flere penge.

- Ejernes krav til overskud er mindre, end hvad vi i ledelsen havde lagt op til i budgettet. Dermed har ejerne endnu engang bevist, at man ønsker, at alle de midler, vi kan finde, bliver brugt til fremtidig udvikling, siger Jesper Rosener.

Et af de seneste projekter blev offentliggjort for nylig, da Jysk Fynske Medier gik sammen med en række andre mediehuse for at byde på FM4-licensen, som Radio24syv sender på i dag.

Jysk Fynske Medier blev stiftet i 2015 som en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier, og i 2016 blev Midtjyske Medier føjet til. I dag når det publicistiske indhold hver måned ud til 1,8 millioner personer i dækningsområdet, der rækker fra Langeland til Limfjorden.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Tak for fyresedlen: Den her vej giver mig mest arbejdsglæde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Struer For abonnenter

SE VIDEO: Heines helt store motorcykeleventyr - der stod 'danger' på GPS'en

Lemvig

Stuvende fyldt til markedet

Lemvig For abonnenter

Bøvling byder på boksning i biler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Cheminova hænger fast i fortiden

Det er tiden for store oprydninger i dansk erhvervsliv. Falck smed kontant 152,5 millioner kroner på bordet for at lukke sagen om konkursramte Bios, der formastede sig til at udfordre Falck på det danske ambulancemarked. Dermed slipper Falck i det mindste for at høre mere fra hollandske Bios og ikke mindst Region Syddanmark, som Falck gerne vil gøre forretninger med igen i fremtiden. Danske Bank har også været ude i en ny runde ”flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”. Mens hvidvaskskandalen stadig ruller, dukkede der pludselig en ny skandale op, fordi landets største finansielle virksomhed havde solgt et rigtigt dårlig investeringsprodukt til privatkunder. Problemet med produktet var, at afkastet ikke kunne opveje det gebyr, som banken beregnede sig for ulejligheden med at producere produktet. Nu betaler banken 400 millioner kroner tilbage til kunderne, nærmest inden at Finanstilsynet når at danne sig en mening om sagen. Mere bemærkelsesværdigt er det, at banken fyrede direktør Jesper Nielsen, der ellers har været en stor succes og længe lignede en mulig topchef i banken. Jesper Nielsen er ellers ”et af de mest elskværdige mennesker, der findes,” sagde Finansforbundets formand til Børsen, og alligevel røg han ud. Hvorfor har de store virksomheder så travlt med at udvise handlekraft, når de for alvor er blevet afsløret i dumheder? For at forstå den mekanisme, kan man med fordel tage en tur til Harboøre Tange. I sidste uge kunne avisen Danmark bringe det første store interview, som Cheminovas nye ejer, den amerikanske FMC-koncern, har givet siden overtagelsen i 2015. Artiklen skulle egentlig handle om, hvad FMC’s planer er med den gamle kemikalievirksomhed oppe mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. Det var en spændende historie om, at FMC egentlig ikke var så optaget af fabriksanlægget i Vestjylland, men købte Cheminova som et springbræt til det europæiske marked. Det har pludselig ændret sig, og nu er Cheminova-fabrikken blevet det største produktionssted på FMC’s verdenskort og med en stor fremtid foran sig. Men artiklen kom også til at handle om fortidens synder. Man kan ikke nævne Cheminova i en artikel uden at henvise til de massive forureninger ved høfde 42 ved Vesterhavet og på de tidligere og nuværende fabriksgrunde. Læserne ville undre sig, hvis vi skrev så meget om Cheminova, uden at komme ind på de gamle sager. Det er sager, som FMC intet har at gøre med. Det juridiske ansvar er placeret, og det er myndighederne, der skal betale for oprensning af de gamle giftdepoter. Nu er Cheminova ved at skrotte det gamle navn til fordel for det mindre mundrette ”FMC Site Rønland”, men det løser ikke FMC’s problem: At man har købt en kemifabrik med arv og gæld og dermed også et rygte som en virksomhed med en ekstremt miljøskadelig fortid. Hos Cheminova har man været dygtig til at tjene penge, og man kunne jo selv have bidraget til oprydningen. Det samme kunne Aarhus Universitets Forskningsfond, der tjente et milliardbeløb på at sælge Cheminova til FMC. Det handler ikke om jura, men om moral, og fonden har afvist at bruge en del af formuen på at genskabe naturen på Harboøre Tange. Derfor vil Cheminova og FMC Site Rønland altid blive forbundet med de frygtelige giftdepoter. Og derfor betaler Falck og Danske Bank de millionbeløb, der skal til for at lukke dårlige sager og komme videre.

Sport

Klinkby byder endnu engang på fodbold i mudderet

Lemvig

Politiet efterlyser vidner: Bilist havnede i bækken

Annonce