Erhverv

Store investeringer præger Jysk Fynske Mediers regnskab

Jysk Fynske Mediers topchef Jesper Rosener er tilfreds med et beskedent overskud på 10 millioner kroner, fordi det har givet plads til betydelige investeringer. Foto: Michael Bager
Et lille overskud står tilbage, efter at nyhedskoncernen har brugt millioner på at udvikle kerneforretningen. Nye søndagsaviser er en succes

Et overskud på 10 millioner kroner før skat ud af en omsætning på 1,7 milliarder kroner lyder ikke af meget.

Alligevel lever resultatet i Jysk Fynske Medier, der blandt meget andet udgiver denne avis, fint op til forventningerne.

Det fremgår af virksomhedens årsrapport, der er offentliggjort fredag og omfatter hele koncernens 13 dagblade og 53 ugeaviser vest for Storebælt, nyhedssites, fire radiostationer og mange andre aktiviteter.

- Det er tilfredsstillende, for vi havde budgetteret, at resultatet skulle være 10 millioner kroner, og vi når det resultat. Samtidig har vi iværksat flere udviklingstiltag end nogensinde før, siger Jesper Rosener, administrerende direktør i Jysk Fynske Medier.

Omsætningen i hele koncernen faldt sidste år med seks procent, og det skyldes især et barskt annoncemarked - særligt for ugeaviserne. Dagblade og ugeaviser udgør 71 procent af hele omsætningen, og derfor er der stort fokus på at skabe nye indtægter til at opveje det tabte.

Det er også en af grundene til, at Jysk Fynske Medier i september lancerede sit hidtil største publicistiske projekt, nemlig at levere søndagsaviser til abonnenterne på Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Viborg Stifts Folkeblad, Randers Amtsavis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad, der ellers kun havde fået aviser seks dage om ugen.

Jysk Fynske Medier P/S

Hjemsted: Vejle

Direktion: Jesper Rosener, Bjarne Munck, Jens Bundgaard Poulsen og Peter Orry Jensen.

Bestyrelse: Per Westergård (formand), Gert Eg (næstformand), Arne Paabøl Andersen (næstformand), Anton Yding, Jan Bøttiger, Hans Erik Brøste Nellegaard, Peter Erik Hansen, Sven Erik Grønborg, Clas Nylandsted Andersen, Poul Vig Nielsen, Anne Karlskov (medarbejderrepræsentant), Steffen Lilmoës (medarbejderrepræsentant), Per Schultz-Knudsen (medarbejderrepræsentant), Kaare Hanghøj Johansen (medarbejderrepræsentant) og Niels Wedege Petersen (medarbejderrepræsentant).

Ejere: Fynske Medier, Jyske Medier, Syddanske Medier og Den Sydvestjydske Venstrepresse

Regnskabstal 2018

Omsætning: 1.742 mio. kr. (2017: 1.860 mio. kr.)

Resultat før skat: 10 mio. kr. (2017: 20 mio. kr.)

Egenkapital: 247 mio. kr. (2017: 240 mio. kr.)

Antal ansatte: 1.769 (2017: 1.763)

Stor satsning

- Det er vi temmelig stolte af. Det er den største satsning på journalistik på papir i den danske medieverden i årtier. Mange advarede os imod at gøre det, men både publicistisk og strategisk har det fra dannelsen af Jysk Fynske Medier for fire år siden været en drøm for os at ramme alle abonnenter på den vigtigste avisdag i ugen, siger Jesper Rosener.

Omkring 80 procent af abonnenterne på disse aviser har taget imod tilbuddet om at få aviser hele ugen, og det overgår forventningerne.

- Hvis 2019 fortsætter som nu, så hænger projektet sammen for os. Vi har ansat ret mange nye redaktionelle ressourcer og har brugt mange penge på papir, tryk og distribution, men fremadrettet kommer de nye søndagsaviser ikke til at belaste vores økonomi, siger Jesper Rosener.

Sammen med årsrapporten udgiver Jysk Fynske Medier for første gang et såkaldt publicistisk regnskab. Regnskabet, som kan findes på alle dagbladenes netaviser, gør rede for nyhedskoncernens aftryk på samfundet, hvordan journalistikken udøves, og hvad der kunne have været gjort bedre.

- Vores økonomiske overskud er forholdsvist lille i forhold til vores omsætning. Det skyldes, at vi har et andet formål, og vi har savnet en måde at rapportere, hvordan vi opfylder det formål. I min bog er det hovedregnskabet for os, for det er faktisk der, at vi investerer alle vores midler, siger Jesper Rosener.

Byder på radiolicens

I 2019 forventer han at levere et overskud på samme niveau - 10 millioner kroner - som året før, selvom koncernen ville være i stand til at tjene flere penge.

- Ejernes krav til overskud er mindre, end hvad vi i ledelsen havde lagt op til i budgettet. Dermed har ejerne endnu engang bevist, at man ønsker, at alle de midler, vi kan finde, bliver brugt til fremtidig udvikling, siger Jesper Rosener.

Et af de seneste projekter blev offentliggjort for nylig, da Jysk Fynske Medier gik sammen med en række andre mediehuse for at byde på FM4-licensen, som Radio24syv sender på i dag.

Jysk Fynske Medier blev stiftet i 2015 som en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier, og i 2016 blev Midtjyske Medier føjet til. I dag når det publicistiske indhold hver måned ud til 1,8 millioner personer i dækningsområdet, der rækker fra Langeland til Limfjorden.

0/0
Annonce
I Sydkorea

Ingen siger nej til en fest med de kongelige

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Pension

Sparekassens bedste pensionsråd: Hellere lidt end ingenting

Erhverv

Tre bud på, hvordan virksomheder får ansatte til at tage større ansvar?

Erhverv

Christiansminde Dambrug vil øge produktionen med 30 procent

Annonce