Annonce
Danmark

Stort behov for generationsskifte: Gennemsnitslandmanden er over 56 år

- Vi har en situation, hvor vi virkelig har undersøgt alle muligheder for at lette generationsskiftet i landbruget, siger Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer. Foto: Johan Gadegaard
De danske landmænd bliver ældre og ældre, og 12.000-14.000 landbrugsbedrifter vil få behov for et ejerskifte inden for de næste 10 år. Det er konklusionen på en ny analyse fra Seges, der er en del af Landbrug & Fødevarer.

Generationsskifte: Inden for de næste 10 år er der behov for, at et antal svarende til halvdelen af landbrugsbedrifterne i Danmark skal handles. Sådan lyder det i en ny analyse fra Seges, der er en del af Landbrug & Fødevarer.

En af årsagerne til det store behov for ejerskifter i landbrugsbranchen er, at gennemsnitsalderen for landmænd er steget i løbet af de seneste 10 år. I dag er en gennemsnitlig dansk landmand over 56 år, og i 2017 var der 5600 heltids- og deltidslandmænd over 64 år.

- Det usædvanligt store behov for ejerskifter nu skyldes, at vi har haft en periode, hvor det er gået langsommere med generationsskiftet. Det er en følge af hele finanskrisen, og den opstramning, der skete der, hvor det blev svært at skaffe finansiering, siger formand for Landbrug og Fødevarer Martin Merrild.

Trods det store behov for generationsskifter i branchen, har andelen af bedrifter, der sælges som generationsoverdragelse, ligget på et næsten uændret niveau på 10-20 procent de senere år.

Annonce

- Imod alles ønske

Landbrug & Fødevarer frygter, at antallet af generationsoverdragelser i landbruget nu kan blive mindsket yderligere, hvis flertallet i Folketinget som varslet hæver arveafgiften for generationsskifte i virksomheder.

- En stigning i afgiften vil være en direkte forøgelse af de unge generationers gæld, når de skal indgå en familiehandel. Det gør økonomien i deres bedrifter mindre robust. Det er stik imod alles ønsker, som er at sikre, at gårdene bliver ført videre på en måde, så de unge generationer kan klare de gældsforpligtigelser, der er, siger Martin Merrild.

Han mener, at det i forvejen er svært for de ældre landmænd at afhænde deres bedrifter til de yngre generationer.

- Derfor ser vi også, at tallene for generationsskifte er så små. Der er en meget stor kapital forbundet med landbrug. Blandt andet gennem værdier i ejendomme, som ikke giver afkast. Det kan for eksempel være andre værdier, som at ejendommen ligger smukt. Men det giver ikke forrentning i dagligdagen, siger formanden.

Størst behov for deltidslandbrug

Ifølge Landbrug & Fødevarer er det ikke kun landmændene, det vil gå ud over, hvis det store behov for ejerskifte i erhvervet ikke bliver opfyldt.

- Hvis ikke bedrifterne bliver handlet, bliver de ældre generationer på gårdene, og så falder produktionen. Der skal en ny generation til for at sikre, at der sker investeringer og likviditetsfremgang. En høj produktion giver job og valutaindtjening til landet. Det er vigtigt, vi har en produktion, der kan eksporteres, siger Martin Merrild.

I alt er der ifølge Seges' beregninger udsigt til et ejerskiftebehov på 12.000-14.000 bedrifter ud af 26.000 frem mod 2030. Der er omtrent dobbelt så mange deltidslandbrug som heltidslandbrug i Danmark, og det er derfor især behovet for ejerskifte i deltidslandbrug, der trækker tallet højt op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Lemvig

Thyborøn får et nyt spisested

Lemvig

Bøderegn over tre unge mænd

Annonce