Annonce
Danmark

Strakspåbud til landmand efter højspændingsulykke

En lastbil brød sidste mandag eftermiddag i brand, da ladet ramte en højspændingsledning på en gård i Gelsted. Nu har Arbejdsstilsynet udstedt et strakpåbud til landmanden og en bøde kan være på vej. Foto: Christian Nordholt
Arbejdstilsynet overvejer bødestraf efter ulykken, hvor 60.000 volt fra en højspændingsledning destruerede en lastbil og bragte chaufføren i livsfare.

Ulykke: Forholdene på Overgård ved Gelsted på Fyn var i strid med arbejdsmiljølovgivningen, da en en lastvogn med tippelad kørte på en luftledning med 60.000 volt mandag 23. september.

Det fremgår af Arbejdstilsynets besøgsrapport, som avisen Danmark har fået aktindsigt i. Her fremgår det, at et besøg på gården, hvor ulykken skete, har ført til et såkaldt strakspåbud. Det betyder, at det påhviler ejeren af Overgård, John Trædholm, straks at rette op på de forhold, der strider mod arbejdsmiljøloven.

Konkret skal landmanden sikre, at ingen udsættes for ulykkesfare fra elektrisk strøm på grund af utilsigtet kontakt med højspændingskabler. Det gælder både landmandens egne medarbejdere og eksterne leverandører som den vognmand, der læssede foder af, da ulykken skete.

Annonce

Arbejdstilsynet: Sådan gik det til

Arbejdstilsynet skriver om ulykken:

I forbindelse med levering af foder til landbruget aftipper chauffør et læs rapskager i overdækket plansilo bag ejendommens driftsbygninger.

I forbindelse med aftipning kommer tipsættevognens lad i kontakt med 60 KV-højspændingsledninger, der forefindes 7 meter over området foran siloen.

Ved kontakt med højspændingsledninger sker der en kraftig kortsluting, ledning falder ned, og lastbilen bryder i brand.

Lastbilens chauffør reddes bort af nabo, der parkerer bil, så det er muligt for chaufføren at springe over på bilen.

Bøde måske på vej

Derudover overvejer Arbejdstilsynet at give virksomheden et påbud om at sikre, at arbejdsstedet ved den overdækkede plansilo er forsvarligt indrettet, så enhver fare for utilsigtet kontakt til de livsfarlige højspændingsledninger effektivt elimineres.

Arbejdstilsynet behandler stadig sagen, men John Trædholm er blevet stillet i udsigt, at der også kan være en bøde på vej mod Overgård:

"Arbejdstilsynet vil vurdere, om der er grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give den en bøde. Det er fast praksis, når Arbejdstilsynet undersøger en alvorlig arbejdsulykke, eller når en virksomhed ikke har efterkommet et påbud fra Arbejdstilsynet", hedder det i rapporten.

- Jeg flytter siloen

Som det er fremgået af avisen Danmarks dækning af højspændingsulykken i Gelsted, er der sket en næsten identisk ulykke på Trædholms gård for tre år siden, da en tysk lastbil også kørte på højspændingsledningen med et tippelad. Arbejdstilsynet har ikke oplyst, om John Trædholm fik et påbud, som han ikke har efterkommet, ved den lejlighed.

Tirsdag slog Sikkerhedsstyrelsen fast i avisen Danmark, at man slet ikke må arbejde i området foran John Trædholms plansilo på grund af højspændingsfaren. Mette Cramon fra styrelsen oplyste også, at John Trædholm ved den sidste ulykke for tre år siden blev instrueret om, at man ikke må arbejde i området med høje køretøjer.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra John Trædholm om sagens seneste udvikling. Han har dog i søndags i avisen Danmark udtalt, at han nu er klar til at handle, og at han ikke kan leve med risikoen:

- Nu er det gået godt to gange. Vi skal ikke risikere, at der sker noget igen, så nu bygger vi en ny silo et andet sted på grunden, sagde Trædholm.

Det er ikke lykkedes at få en uddybende kommentar fra Arbejdstisynets tilsynsførende til denne artikel.

Martin Wahl slap heldigt med livet i behold, da han blev reddet af naboen, mens hans lastbil udbrændte totalt. Nu slår Arbejdstilsynet fast, at forholdene ikke levede op til lovens krav, da han læssede foder af og endte med at ramme en højspændingsledning. Foto: Christian Nordholt
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Caféen rives ned for at genopstå

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Lemvig

Musiker synger om 100.000 kroner

Annonce