Annonce
Klima

Strammere styring har givet flere fisk i havet

Fiskebestandene er ikke ved at skrumpe over hele verden, lyder det fra Ray Hilborn, der er professor ved School of Aquatic and Fishery Sciences ved University of Washington. Foto: Jens Buttner/AFP/Ritzau Scanpix.
Siden 2005 er det lykkedes at få halvdelen af verdens fiskebestande til at vokse, takket være bedre kontrol og styring af fiskeriet.

- Når den allersidste fisk er fanget, så vender vi kajakken.

Cirka sådan sang Kim Larsen i 1988. Da popsangen blev skrevet, var det begyndt at gå op for flere og flere, at nogle fiskebestande i verden allerede var kollapset på grund af overfiskning. Det gjaldt blandt andet sildebestanden i det nordøstlige Atlanterhav, torsken ved New Foundland, og ansjosfiskeriet vest for Chile og Peru.

Men nogle lande var også begyndt at styre deres fiskeri bedre, blandt andet ved at sætte videnskabeligt bestemte kvoter for, hvor mange tons fisk, fiskerne må hive i land. Grænserne blev sat på baggrund af biologernes viden om de forskellige fiskearter. Målet var at genoprette bestandene, så det i længden bliver muligt at fange flere fisk hvert år, uden at det går ud over næste års fangst.

Annonce

Udviklingen er vendt

Den metode har virket: Omkring år 2000 stoppede fiskebestandene i de regulerede områder generelt med at blive mindre år for år. Og selvom der er forskelle på, hvordan de enkelte fiskebestande klarer sig, og nogle kollapsede bestande stadig ikke er kommet sig, begyndte mængden af fisk i de styrede havområder generelt at vokse fra 2005.

Det fremgår af en stor undersøgelse, der blev udført af forskere fra blandt andet Washington University og offentliggjort sidste måned i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS - Proceedings of the National Academy of Sciences.

Studiet er det hidtil største af sin art, og sammenfatter en lang række vurderinger af, hvordan det går med forskellige fiskebestande. Tilsammen dækker studiet omkring halvdelen af verdens fangst. Studiet viser, at bestandene generelt er blevet større i de områder, som studiet omfatter, og hvor landene aktivt regulerer fiskeriet. Omvendt gælder det for de lande og områder, hvor fiskeriet bliver reguleret i mindre grad. Her fiskes der hårdere og der er langt færre fisk i havet. Dermed dokumenterer undersøgelsen, at strammere styring af fiskeriet giver flere fisk i nettet i det lange løb.

- Der er et narrativ om, at fiskebestandene er på vej ned på verdensplan, at håndteringen af fiskeriet har spillet fallit og at vi har brug for helt nye løsninger - og det er totalt forkert, siger studiets hovedforfatter, Ray Hilborn, der er professor ved School of Aquatic and Fishery Sciences ved University of Washington.

- Fiskebestandene er ikke ved at skrumpe over hele verden. Mange steder er de på vej op, og vi ved allerede, hvordan vi skal løse problemer gennem effektiv styring af fiskeriet.

Tilbagegang i Asien

Det er primært de europæiske lande, samt til en vis grad landene i Nord- og Sydamerika, der har sat grænser for fiskeriet og set bestandene vokse. Disse lande står for cirka halvdelen af verdens samlede fiskefangst. Den anden halvdel af verdens fangst sker i lande i Asien, og her er der generelt ikke samme overvågning og styring af fiskeriet. Der er ikke pålidelige tal for, hvordan det går med bestandene i disse områder. Forskerne bag studiet anslår dog, at det efter al sandsynlighed ikke står særligt godt til.

Det er samtidig vigtigt at huske, at studiet kun har set på fiskebestandene af en række af de fiskearter, som fanges i stor skala. De har ikke set på, hvordan fiskeriet påvirker resten af naturen under vandet, for eksempel når bundtrawl ødelægger havbunden, eller når andre fisk og dyrearter også går i nettet som bifangst.

Derfor modsiger undersøgelsen ikke, at havets økosystemer stadig er under stærkt pres i verden. Men konklusionen er, at det godt kan lade sig gøre at genoprette overfiskede fiskebestande og bruge havets ressourcer mere ansvarligt. Ifølge forskerne bliver næste udfordring at udbrede metoderne til at sikre mere bæredygtigt fiskeri i større dele af verden.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

2020 er ikke aflyst - bare udsat

Det kan næsten ikke vække opsigt mere, når store og små begivenheder bliver aflyst eller udsat på grund af corona-pandemien. For få uger siden var det en stor overvejelse, om man skulle aflyse en begivenhed eller tro på, at det var forsvarligt at gennemføre. Nu er der ikke længere tvivl. Begivenhederne falder på stribe. En af årets største kulturelle begivenheder i Nordvestjylland i 2020, Holstebro Festuge, melder sig nu i rækken af annullerede oplevelser. Festugen, der normalt finder sted hvert tredje år, skulle have været afviklet i starten af juni, men ikke meget tyder på, at de mange internationale deltagere kan være med, og derfor er arrangementet nu rykket til sommeren 2021. Præcis som det er sket med andre små og store begivenheder. For de kulturelle arrangører er tiden lige nu forbundet med stor økonomisk usikkerhed, og for alle os andre det hele ærgerligt. De mange ramte arrangementer er med til at tegne et noget dystert billede - ikke bare af denne måned, men også af det 2020, der venter på den anden side af den akutte sundhedsrisiko. Men lad os nu være enige om, at vi ikke aflyser glæden og oplevelserne. Vi udsætter. Vi forbereder, og vi glæder os. Så har vi i det mindste forventningens glæde at lune os på, hvis det hele bliver lidt for trist. Det, vi står i lige nu, er først og fremmest en sundhedskrise. Dernæst en det en truende økonomisk krise, hvis vi ikke får gang i hjulene igen meget snart. Men lige efter det lurer en mere åndelig krise, som rammer os, hvis ikke vi sørger for at skabe tid og rum til kultur og oplevelser. Og glæde, især. Lige nu kan det synes både forkælet og virkelighedsfjernt at advare om, at vi ikke må glemme hyggen, fællesskaberne og de store, positive oplevelser. Men mennesket lever altså ikke af brød alene. Vi har behov for åndelig næring. Om vi så får den gennem slagsange på et fodboldstadion, gennem de store følelser i teatersalen, fra præstens prædiken eller fra gøglere på gaden.

Lemvig

Lemvig står sammen om at holde afstand

Annonce