Annonce
Kultur

Struer har fået et nyt lydkunstværk, og en festival er i gang

Skyerne var heldigvis forsvundet da Braget fandt sted. Foto: Anders Trærup
Struer Tracks blev sat i gang med et brag på 97 decibel og indvielse af lydkunstværket Amplified Views på havnen.

Struer: Måleren ved rådhuset står på 75 decibel. I løbet af de næste tre minutter skal den gerne op over 94 decibel. Det var i hvert fald målet, da Struer Tracks indviede årets lydfestival, hvor alle byens borgere, skoler, institutioner, foreninger, butikker og arbejdspladser var inviteret til at komme og starte festivalen med et brag. Bogstaveligt talt.

Indvielsen hed Braget, for i 2017, da Struer Tracks sidst stod på programmet i Struer, startede det hele også med en ordentlig omgang larm, lige præcis for 94 decibel larm, og i år skulle det gerne højere op, for Struer Tracks er større end nogensinde før, og så skulle det jo også gerne nå endnu længere ud.

- Vi skal vise verden, at der er lyd i Struer, sagde festivalleder Jacob Kreutzfeldt.

- Og vi siger 5, 4, 3... talte borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ned, mens børnehave- og SFO-børn stod klar med hjemmelavede trommer, raslerør og andet, der kan bidrage til decibelmålingen.

Lyden ønsker, at vi forholder os til den.

Niels Viggo Lynghøj (S), borgmester

Unikt

Struer Tracks blev skudt i gang fredag eftermiddag med 97 decibel larm fra trommer, klap, råb, skrig, en enkelt mini-vuvuzela og alt muligt andet, der kan lave lyd - tre decibel højere end for to år siden. Selv borgmesteren bidrog med ring fra en klokke, mens festivalleder Jacob Kreutzfeldt greb en fløjte. Mange måneders intenst arbejde med lydkunstnere fra hele verden kan nu vises frem til lokale borgere og andre interesserede, og på rådhuspladsen gik Beostæren Bo, maskotten fra Lydens By, rundt og skabte god stemning blandt dem, der var mødt frem for at fejre åbningen.

Over de næste to uger er der nu mulighed for at opleve lydkunstværker rundt om i byen, blandt andet i den gamle silo på havnen, på Struer Museum og i kunsthallen Regelbau 411. Man kan også lytte til det bedste af dansk podcasting i Apollon-biografen, gå gennem historier med Soundmap Vandrenålen eller tage på kunstsejltur med den gamle Venøsundfærge.

Men først skulle det hele i gang, og efter turen på rådhuset var det ned til havnen omkring Kulgade til, som mange nok havde ventet mest på, nemlig afsløringen af skulpturen Amplified Views. Amplified Views er en lydskulptur skabt af kunstner Ursula Nistrup i samarbejde med akustikere fra Bang & Olufsen. Det er et stedspecifikt værk, der er skabt specifikt med henblik på placeringen ved havnen i Struer, hvilket blandt andet ses i skulpturens farver og former, fortalte Ursula Nistrup i sin tale til afsløringen.

Meningen med bølgeformen er blandt andet, at man kan stille sig tæt op ad kunstværket, og så forstærker formen og materialet stedets lyde og repræsenterer dermed det, der er unikt for netop dette sted.

- Farverne er udviklet i relation til området, og det samme er formerne, der kommer fra vandet, forklarede hun tilskuerne, der så til i solskin.

Amplified Views er det første af op til fem lydværker, der efter planen skal indvies over det kommende år i Struer Kommune, for det er seriøst, når kommunen siger, at de vil være kendt som Lydens By, understregede borgmesteren i sin tale.

- Vi har også planer om at øge mængden og kendskabet til lydkunst efter dette års Struer Track, sagde borgmesteren og uddybede, at der var tale om et Soundart Lab for udøvende lydkunstnere, der skal lokke dem til Struer og omegn.

- Det betyder, at vi vil noget med det her, lød det.

Hvad skal vi høre

Amplified Views er blevet til igennem to års tæt samarbejde mellem kunstneren og B&O, og generelt er der blevet lagt meget arbejde i fra mange steder for at få dette års Struer Tracks til at løbe på skinner. Lokale institutioner, der er kommet med opbakning og idéer og ikke mindst de mange frivillige, der er med til at sørge for at det hele kører gnidningsfrit. De blev også takket ad flere omgang fra de mange talere, inden kunstværket blev afsløret ved havnen.

Emnet for dette års Struer Tracks er, hvad vi har brug for at lytte til, og det er der mange bud på fra de forskellige kunstnere, der kommer fra hele verden og har deres værker med.

Men måske vigtigst af alt, som det blev sagt af Niels Viggo Lynghøj:

- Lyden ønsker, at vi forholder os til den.

Også borgmesteren deltog i larmen. Foto: Anders Trærup
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Portræt

Geologen savnede jord under neglene

Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Når historierne tappes fra evighedens tønde

Bøger: Hvis man er til lyrik, er Einar Már Gudmundssons nye digtsamling ”Til rette vedkommende” en lise for sjælen. Hvis ikke man er til lyrik, skal man se at blive det i en fart. For denne lille, sansende og smukke bog er det tåbeligt at snyde sig selv for. ”Til rette vedkommende” er Gudmundssons fjerde digtsamling gennem 28 år som succesrig forfatter. Romanerne har fyldt mest. Det var også for en roman, ”Universets engle”, at han i 1995 blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Alligevel er Einar Már ifølge eget udslag mest glad for digtene. Han mener i øvrigt ikke, der er så stor forskel mellem prosa- og lyrikgenrerne. Lyrik skal rumme en historie, siger han, og prosa skal også være poetisk. Den holdning præger forfatterskabet, både når der digtes, og når der skrives prosa. ”Til rette vedkommende” er nok den lyseste, den letteste, den mest livsglade af Einar Már Gudmundssons fire digtsamlinger. Ikke på den måde, at digtene er uden dybde eller alvor - tværtimod. (Manden er jo islænding ...). Men fordi digtene trods tvivl, trods skygger og understrøm rummer en dejlig livsglæde. En samling digte - eller for den sags skyld en stor, episk roman - ville ikke være Gudmundsson, hvis ikke der var et glimt i øjet og en række underfundige formuleringer, der er alt for spændende eller smukke til bare at blive læst. Gudmundsson kræver tanker hos læseren. Alt andet er umuligt. Som når han skriver: Hvis du tapper historier fra evighedens tønde giver jeg kaffe på benzintanken og viser dig forstadskvartererne, småbyerne som sover og småbyerne som holder sig vågne, sindets udkanter, fodgængertunneller og baghaver, byen bag ved tiden ... En smuk strofe, ganske typisk for den nye digtsamling. Den kredser om mennesket i universet, den rummer klare eksistentielle emner - og den skildrer et samfund i evig forandring. Som når digtet fortsætter: Kaffebarerne, hvor kopperne dampede af digte/antikvariaterne som nu er forsvundet/excentrikerne som er døde/og det lille hus på skråningen/som for længst er borte ... Sådan er det jo. Det er en digters skildring af et samfund, der udvikler sig. Og under udviklingen også mister noget. Tiden er ikke til excentrikere - eller skæve eksistenser - og ikke til et lille hus på en skråning.

Annonce