Annonce
Kultur

Struer Tracks mangler frivillige: - Vi er ved at være desperate

Struer Tracks vender tilbage på fredag, men der mangler stadig frivillige. Arkivfoto: Morten Stricker.
Lydfestivalen Struer Tracks starter på fredag, men mangler stadig et stort antal frivillige for at kunne holde udstillingerne i ellers ikke tilgængelige bygninger som siloen og det gamle vandtårn åbne

Struer: Der er nu kun tre dage tilbage til Struer Tracks 2019 starter, og de sidste forberedelser er ved at blive gjort færdige. Næsten. For arrangørerne bag Struer Tracks mangler stadig en del frivillige til at bemande de udstillinger og lydinstallationer, der bliver sat op på steder, hvor man ellers ikke lige sådan har adgang, nemlig siloen og det gamle vandtårn. Også på jernbanemuseet er der en speciel udstilling til Struer Tracks, men her har støtteforeningen bag jernbanemuseet i Struer ifølge Struer Tracks stort set selv dækket behovet for frivillige ind.

- Vi er ved at være lidt desperate. Der er stadig en del, der skal bemandes, siger Jacob Kreutzfeldt, der er festivallederen bag Struer Tracks.

Helt reelt er der tale om 45 dages vagter, hvor frivillige "bemander" en udstilling, er til stede, passer på udstillingen og de mennesker, der besøger den.

- Og vi tilbyder selvfølgelig kaffe og et sted at sidde. Der bliver sørget godt for de frivillige. Og derudover er det en helt særegen oplevelse at komme så tæt på kunstværkerne, siger Jacob Kreutzfeldt.

Infomøder

Udstillingerne er åbne klokken 10-17 i løbet af festivalen, og der skal helst sidde to frivillige ved hver vagt. Struer Tracks synes selv, at de har gjort, hvad de kunne for at finde frivillige.

- Der er bare ikke nok, der har meldt sig. Vi havde ikke den her type opgaver sidst, så det har været en større opgave at finde frivillige, end vi har været forberedt på, siger Jacob Kreutzfeldt.

Den yderste konsekvens, hvis der ikke kommer flere frivillige, må ifølge festivallederen være, at der vil være ydertidspunkter, hvor udstillingerne er nødt til at holde lukket.

- Men vi har også en tro på, at det nok skal lykkedes. Vi oplever, at der er en stor gejst omkring festivalen, og mange giver allerede en solid hånd med i projektet, siger Jacob Kreutzfeldt.

To infomøder om det at være frivillig har allerede været afholdt, men Struer Tracks forsøger sig nu med et til i sidste øjeblik. Onsdag klokken 15.30 kan man tage ned til siloen for at høre om opgaverne der, og klokken 16.30 ligeledes ved vandtårnet. Ellers kan interesserede gå ned i tidligere Danke Bank bygning i gågaden, hvor Struer Tracks holder til, for at melde sig til en vagt eller to.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Portræt

Geologen savnede jord under neglene

Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Når historierne tappes fra evighedens tønde

Bøger: Hvis man er til lyrik, er Einar Már Gudmundssons nye digtsamling ”Til rette vedkommende” en lise for sjælen. Hvis ikke man er til lyrik, skal man se at blive det i en fart. For denne lille, sansende og smukke bog er det tåbeligt at snyde sig selv for. ”Til rette vedkommende” er Gudmundssons fjerde digtsamling gennem 28 år som succesrig forfatter. Romanerne har fyldt mest. Det var også for en roman, ”Universets engle”, at han i 1995 blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Alligevel er Einar Már ifølge eget udslag mest glad for digtene. Han mener i øvrigt ikke, der er så stor forskel mellem prosa- og lyrikgenrerne. Lyrik skal rumme en historie, siger han, og prosa skal også være poetisk. Den holdning præger forfatterskabet, både når der digtes, og når der skrives prosa. ”Til rette vedkommende” er nok den lyseste, den letteste, den mest livsglade af Einar Már Gudmundssons fire digtsamlinger. Ikke på den måde, at digtene er uden dybde eller alvor - tværtimod. (Manden er jo islænding ...). Men fordi digtene trods tvivl, trods skygger og understrøm rummer en dejlig livsglæde. En samling digte - eller for den sags skyld en stor, episk roman - ville ikke være Gudmundsson, hvis ikke der var et glimt i øjet og en række underfundige formuleringer, der er alt for spændende eller smukke til bare at blive læst. Gudmundsson kræver tanker hos læseren. Alt andet er umuligt. Som når han skriver: Hvis du tapper historier fra evighedens tønde giver jeg kaffe på benzintanken og viser dig forstadskvartererne, småbyerne som sover og småbyerne som holder sig vågne, sindets udkanter, fodgængertunneller og baghaver, byen bag ved tiden ... En smuk strofe, ganske typisk for den nye digtsamling. Den kredser om mennesket i universet, den rummer klare eksistentielle emner - og den skildrer et samfund i evig forandring. Som når digtet fortsætter: Kaffebarerne, hvor kopperne dampede af digte/antikvariaterne som nu er forsvundet/excentrikerne som er døde/og det lille hus på skråningen/som for længst er borte ... Sådan er det jo. Det er en digters skildring af et samfund, der udvikler sig. Og under udviklingen også mister noget. Tiden er ikke til excentrikere - eller skæve eksistenser - og ikke til et lille hus på en skråning.

Annonce