forside

Studerende frygter kortere uddannelser med ny aftale

Forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doost frygter, at der kommer et A og et B-hold, når en etårig akademisk uddannelse kan læses efter en bachelor. (Arkivfoto).

Et samlet folketing fremlagde torsdag en aftale om større fleksibilitet for universitetsuddannelser.

Uddannelse er fremtiden for Danmark, og det skal der ikke skæres i.

Det mener Sana Mahin Doost, der er forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd.

Hun kan ikke kan forstå, at et samlet Folketing torsdag blev enige om især ét punkt i en aftale om mere fleksible universitetsuddannelser.

Partierne er gået sammen om at give mulighed for at åbne etårige akademiske uddannelser, som eksempelvis kan læses i stedet for en toårig kandidat.

- Det virker mærkeligt at lave noget, som ingen efterspørger, og som i øvrigt betyder, at nogen vil få mindre uddannelse.

- Vi frygter, at det er en glidebane, som fører til A og B-uddannelser, siger Doost, der mener, at initiativet lugter af at være en spareøvelse.

Den kritik forstår uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) slet ikke.

- Det kan jeg ikke følge, og sådan må det ikke være.

- Men vi vil i aftalen skabe en mulighed for dem, der måske tænker, at hvis det er en toårig uddannelse, så tager de den ikke, siger han.

Både ministeren og De Radikales uddannelsesordfører, Sofie Carsten Nielsen, pointerer, at universiteterne ikke tvinges til noget. De kan tilvælge at oprette uddannelserne.

Gør de det, får de, hvad Danske Universiteters direktør Jesper Langergaard kalder "en stor slikskål".

Først får de to millioner kroner per uddannelse, de opretter, og dernæst 30 procent mere i tilskud for personer på den korte uddannelse i forhold til den toårige kandidat.

- Det er et interessant tilbud, men vi er også bekymret for det. Man går ind og siger, at der er behov for mindre uddannelse.

- Det er ikke min fornemmelse, at det er, hvad erhvervslivet efterspørger, siger han.

Ifølge Langergaard lader universiteterne sig ikke friste af skålen foran dem.

I stedet vil de fagligt vurdere, om der er behov for uddannelsen - eksempelvis som efter- eller videreuddannelser.

Og netop sådan er den tænkt, siger Sofie Carsten Nielsen.

- Jeg tror, at der er mange perspektiver i, at nogen kan lave en etårig akademisk overbygning.

- Den vil primært rette sig til dem, der har været på arbejdsmarkedet i lang tid, siger hun.

Selv om intentionen er efteruddannelse, risikerer virkeligheden at blive en anden, vurderer Sana Mahin Doost.

- Man kan gå direkte fra en bachelor til uddannelsen. Derfor frygter vi, at det på sigt bliver en ny hovedvej, der konkurrerer med kandidatuddannelserne.

Aftalen ventes vedtaget i foråret.

Uddannelsesministeren skal godkende alle de etårige uddannelser, og der oprettes maksimalt 25.

0/0
Annonce
Ulfborg/Vemb

Svar på DNA-test: Ulve stod bag drab på 37 påskelam

Lemvig

10 hold mere vil være med i populær fodboldturnering

112 For abonnenter

Betjent tog slange med hjem fra arbejde

Lemvig

Bedst blandt 400 hold - Oldboys-spillere vandt DM

Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Danmark

Støjberg kritiseres for at åbne for udenlandske løndumpere i landbruget

Udenlandsk arbejdskraft: Færdiguddannede udenlandske landmænd på op til 35 år kan fremover blive ansat i danske landbrug som praktikanter på elevløn i op til 18 måneder. Det er udsigten, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har udarbejdet en bekendtgørelse med ændringer, som et flertal i Folketinget ellers afviste i oktober sidste år, da ændringerne var en del af regeringens udspil til styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Med virkning fra 1. juni kan danske landbrugsvirksomheder eksempelvis hente en fuldvoksen, færdiguddannet ukrainsk landbrugsmedhjælper i halvandet år til godt 15.000 kroner om måneden. Ifølge fagforeningen 3F kan en færdiguddannet dansk landbrugsmedhjælper normalt tjene omkring 28.000 kroner månedligt - inklusive pension. Samtidig stilles der ikke længere nogen sprogkrav. De seneste år har langt størstedelen af de landbrugspraktikanter, der har fået tilladelser, været fra Ukraine. Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, falder det ikke i god jord. Udlændingeordfører Martin Henriksen mener, at Inger Støjberg er gået bag ryggen på et flertal i Folketinget. - Det er forkert, hvad ministeren har gjort. Både i forhold til det politiske indhold, men også fordi ændringen som selvstændigt forslag ikke ville have haft et flertal i Folketinget. Det her burde have været reguleret ved lovgivning, siger han. Martin Henriksen mener ikke, at der er brug for flere udenlandske landbrugspraktikanter. Han så hellere, at man pressede virksomheder til at tage udfordringen med at flytte danskere væk fra offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Samtidig modarbejder ændringerne partiets ønske om at begrænse indvandringen. Argumentet om, at landbrugets betingelser nu bare vil være de samme som i blandt andet sundhedsvæsenet, preller af på DF-ordføreren. - Så vil jeg hellere se på, om der skal strammes op andre steder. Det kan man lige så godt argumentere for, mener Martin Henriksen. Han og partiet har allerede undersøgt, om det kunne lade sig gøre at fjerne den ministerielle bemyndigelse, som Inger Støjberg har benyttet sig af, i dette tilfælde. Men det blev vurderet, at det var "teknisk besværligt". Han er dog indstillet på at forsøge igen efter et valg, hvis Venstre kan bevare magten, og der stadig er et flertal imod.

Lemvig

Lemvig Kommune har landets laveste sygefravær

Struer For abonnenter

Tidligere stemmesluger for DF vil tilbage som socialdemokrat: Jeg tror, jeg var gået uanset hvad

Holstebro For abonnenter

Det er ikke flovt at sige man har brug for hjælp til eksamensangst

Danmark

DMI advarer: Risiko for lokale skybrud

Annonce