Annonce
Danmark

Styrelse går vindmølleprojekternes ærinde

Tonny Lemqvist

Vindmøller: Energistyrelsen er Planmyndighed for staten i tilfældet med de kystnære vindmøller. Planmyndighedens første opgave er at beskrive, hvilke foranstaltninger, som planen skal indeholde for at undgå væsentlige påvirkninger af miljøet, dyre- og planteliv i de berørte områder. Derefter er der krav om at beskrive det såkaldte 0-alternativ. Det vil sige den situation, hvor planen ikke kan gennemføres. Den kan jeg ikke erindre at have set i nogen af tilfældene med de kystnære indmølleparker.

Tværtimod begynder der nu at tegne sig et meget klart billede af, at Energistyrelsen ikke er i stand til at skelne imellem borgernes tarv, Miljøet og møllernes sideeffekter som støjforurening, og skyggevirkning. Sammenholdt med Mølleindustriens krav til profit, og politikernes krav om grøn omstilling.

Seneste er nu sagen med Assens kommune, hvor det er afdækket, at Energistyrelsen har medvirket i workshops imod møllemodstandere, og hvordan man håndterer modvillige kommunal politikere. Assens Kommune har nu indgivet et brev med krav om en forklaring, af Energistyrelsens rolle.

I Vesterhav Syd-forløbet er det afdækket gennem utallige aktindsigter, en klar linje i tonen i mailkorrespondancen imellem Energistyrelsen, Vattenfall og flere rådgivende konsulentkontorer, som indikerer samme kammeratlige tone og omtale af borgere som vrangvillige møllemodstandere. Endvidere kan det observeres via LinkedIn, at et stort antal af mailskribenternes CV indbefatter et ophold eller ansættelsesforhold hos flere mølleopstillere, deriblandt Vattenfall.

Kan man have en energistyrelse som planmyndighed i sager, som har så stor virkning og betydning for den danske natur, kystlandskab, mennesker og turismen med så åbenbare forbindelser til de selskaber, som åbenlyst profiterer voldsomt på projektet?

Alle de sager, som har været i forbindelse med de såkaldte "kystnære vindmøller". Fredningssager omkring fyrtårne, som er løst forskelligt fra Mejl Flak og Vesterhav Syd. Ved Mejl Flak Fyr respekteres fredningen, og der tages højde for dette i opstilling og afstand til kysten. Ved Vesterhav Syd og Lyngvig Fyr havde fredningen ingen betydning i en afgørelse fra Energistyrelsen.

Energistyrelsen accepterede helt ukritisk Vattenfalls foreslåede opstillingsmønster ved Vesterhav Syd og Nord med møllerne placeret 15 km parallelt med kysten, 4-6 kilometer ude. Noget, der blev betegnet som worst case scenario i VVM-redegørelsen. Og i øvrigt også i modstrid med Energistyrelsens egen guidelines af 2012 for kystnære vindmøllerved højder over 180 meter.

Stort set ingen af de kystnære møller vil være i stand til at overholde grænseværdierne for støj i rekreative områder. Løsningen for Energistyrelsen og Miljøstyrelsen er at igangsætte en revision af vindmøllebekendtgørelsen af 2015 med det formål at få hævet grænseværdierne ved at anvende multiplerefleksioner som løftestang. Sagt på en anden måde: Det går ud over befolkningen.

For mig at se bør Energistyrelsens ledelse læse Energiklagenævnets afgørelse i klagesagen omkring Vesterhav Syd grundigt igennem igen. I særdeleshed sætningen på side 8/23, som burde gælde for alle kystnære møller:

"Formålet med en VVM-redegørelse må være, at planmyndigheden - uanset folketingsflertallet - tager konsekvenserne af de meget alvorlige miljøfaglige vurderinger og ændrer eller opgiver projektet."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Tyv stjal høretelefoner

Annonce