Annonce
Danmark

Styrelse går vindmølleprojekternes ærinde

Tonny Lemqvist

Vindmøller: Energistyrelsen er Planmyndighed for staten i tilfældet med de kystnære vindmøller. Planmyndighedens første opgave er at beskrive, hvilke foranstaltninger, som planen skal indeholde for at undgå væsentlige påvirkninger af miljøet, dyre- og planteliv i de berørte områder. Derefter er der krav om at beskrive det såkaldte 0-alternativ. Det vil sige den situation, hvor planen ikke kan gennemføres. Den kan jeg ikke erindre at have set i nogen af tilfældene med de kystnære indmølleparker.

Tværtimod begynder der nu at tegne sig et meget klart billede af, at Energistyrelsen ikke er i stand til at skelne imellem borgernes tarv, Miljøet og møllernes sideeffekter som støjforurening, og skyggevirkning. Sammenholdt med Mølleindustriens krav til profit, og politikernes krav om grøn omstilling.

Seneste er nu sagen med Assens kommune, hvor det er afdækket, at Energistyrelsen har medvirket i workshops imod møllemodstandere, og hvordan man håndterer modvillige kommunal politikere. Assens Kommune har nu indgivet et brev med krav om en forklaring, af Energistyrelsens rolle.

I Vesterhav Syd-forløbet er det afdækket gennem utallige aktindsigter, en klar linje i tonen i mailkorrespondancen imellem Energistyrelsen, Vattenfall og flere rådgivende konsulentkontorer, som indikerer samme kammeratlige tone og omtale af borgere som vrangvillige møllemodstandere. Endvidere kan det observeres via LinkedIn, at et stort antal af mailskribenternes CV indbefatter et ophold eller ansættelsesforhold hos flere mølleopstillere, deriblandt Vattenfall.

Kan man have en energistyrelse som planmyndighed i sager, som har så stor virkning og betydning for den danske natur, kystlandskab, mennesker og turismen med så åbenbare forbindelser til de selskaber, som åbenlyst profiterer voldsomt på projektet?

Alle de sager, som har været i forbindelse med de såkaldte "kystnære vindmøller". Fredningssager omkring fyrtårne, som er løst forskelligt fra Mejl Flak og Vesterhav Syd. Ved Mejl Flak Fyr respekteres fredningen, og der tages højde for dette i opstilling og afstand til kysten. Ved Vesterhav Syd og Lyngvig Fyr havde fredningen ingen betydning i en afgørelse fra Energistyrelsen.

Energistyrelsen accepterede helt ukritisk Vattenfalls foreslåede opstillingsmønster ved Vesterhav Syd og Nord med møllerne placeret 15 km parallelt med kysten, 4-6 kilometer ude. Noget, der blev betegnet som worst case scenario i VVM-redegørelsen. Og i øvrigt også i modstrid med Energistyrelsens egen guidelines af 2012 for kystnære vindmøllerved højder over 180 meter.

Stort set ingen af de kystnære møller vil være i stand til at overholde grænseværdierne for støj i rekreative områder. Løsningen for Energistyrelsen og Miljøstyrelsen er at igangsætte en revision af vindmøllebekendtgørelsen af 2015 med det formål at få hævet grænseværdierne ved at anvende multiplerefleksioner som løftestang. Sagt på en anden måde: Det går ud over befolkningen.

For mig at se bør Energistyrelsens ledelse læse Energiklagenævnets afgørelse i klagesagen omkring Vesterhav Syd grundigt igennem igen. I særdeleshed sætningen på side 8/23, som burde gælde for alle kystnære møller:

"Formålet med en VVM-redegørelse må være, at planmyndigheden - uanset folketingsflertallet - tager konsekvenserne af de meget alvorlige miljøfaglige vurderinger og ændrer eller opgiver projektet."

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Aggressioner med støtte fra Trump.

Israel går igen til valg, og det vil være en ulykke for både israelere og palæstinensere, hvis Benjamin Netanyahu vinder. Han ligger selv langt ude på højrefløjen og vil der ud over basere sin regering på religiøse fundamentalister fra det endnu mere ekstreme højre. Der er i bogstaveligt forstand ingen grænser for Netanyahus aggressioner. Han er desuden opmuntret af støtten fra Trump, der sjældent undgår at puste til konflikten. Netanyahu leger som sædvanlig med ilden og har i valgkampen spillet ud med et kynisk stunt. Nu vil han inddrage de israelske bosættelser i Jordan-dalen og på den måde udvide Israels territorier yderligere. Dette brud på Folkeretten og international ret vil bombe fredsprocessen langt tilbage. Lige her og nu til ubodelig skabe for den palæstinensiske befolkning, men også til stor skabe for israelerne selv på bare lidt længere sigt. Palæstina reduceres til en endnu mindre enklave midt i Israels territorium, og palæstinenserne står tilbage som taberne med færre rettigheder. FN advarer mod udviklingen, og Danmark må også på banen med klare meldinger. En to-stats-løsning med sikre grænser og gensidig respekt mellem befolkningsgrupperne er den eneste langtidsholdbare og civiliserede vej at gå. Netanyahu er farlig for israelere, palæstinensere og muligheden for fred.

Lemvig

Verdensmusik spiller til dans

Annonce