Annonce
Udland

Sudans opposition dropper strejke og forhandler videre

-/Ritzau Scanpix
Flere soldater er angiveligt anholdt efter den seneste tids brutale drab på demonstranter i Sudan.

Protestbevægelsen i Sudan vil afslutte sin generalstrejke og genoptage forhandlingerne med landets midlertidige militærstyre.

Det oplyser en etiopisk mægler i konflikten.

- Begge sider er blevet enige om at genoptage forhandlingerne snart, siger den etiopiske mægler, Mahmoud Drir.

Han tilføjer, at militærstyret som "et tegn på god vilje" har indvilget i at løslade alle politiske fanger. Han oplyser dog ikke yderligere om, hvor mange det drejer sig om, og hvornår det vil ske.

Drir har mæglet i konflikten, siden Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, i sidste uge var i Sudan for at tale med begge parter.

Demonstranter har i månedsvis ligget i lejr uden for det militære hovedkvarter i Khartoum for at presse militærstyret til at efterkomme kravet om at indsætte en civil overgangsregering.

Men for lidt over en uge siden blev lejren på brutal vis ryddet. Over 100 demonstranter meldes dræbt.

Øjenvidner og demonstranter siger, at det er den paramilitære styrke RSF, der dræbte demonstranterne. RSF udspringer af den berygtede Janjaweed-milits, der menes at have stået bag krigsforbrydelser i Darfur-provinsen.

Tirsdag siger det midlertidige militærstyre, at flere soldater er blevet tilbageholdt efter nedslagtningen af demonstranter.

Det er uklart, hvor mange det drejer sig om, eller hvad de vil blive sigtet for.

- Vi forsikrer, at alle, som er skyldige, vil blive holdt ansvarlige i overensstemmelse med love og regler, lyder det i en udtalelse, som blandt andet tv-kanalen al-Jazeera omtaler.

Militærstyret oplyser, at der er "foreløbige beviser" mod "et antal personer" inden for sikkerhedsstyrkerne, og at de pågældende er i myndighedernes varetægt.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Lemvig

Klagenævn gav kommunen medhold

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce