Debat

Sundhed. Det skal være nemmere at finde information om vacciner

Ellen Trane Nørby. Pressefoto

Debat: De fleste forældre kender det. Der går ikke lang tid fra, at man er landet derhjemme med en nyfødt baby i armene, før man skal have aftalt den første tid hos lægen for at få vaccineret det lille nye væsen. Det stikker og gør ondt - ikke mindst i forældrenes hjerter - lige når nålen går ind, og barnet stikker i et hyl. Men de fleste af os gør det alligevel, for vi har forstået, at vaccinerne er noget, man bare skal have klaret. Ikke blot for vores eget barns skyld, men for vores alles fælles ve og vel.

Når tilstrækkeligt mange af os lader os selv og vores børn vaccinere, så rækker beskyttelsen nemlig også til de få, der ikke tåler vaccinerne. Det skal vi huske os selv og hinanden på, hvis vi bliver i tvivl om, om det nu også er så slemt at få en omgang mæslinger. For ja, det er det - særligt, fordi vi dermed udsætter andre uvaccinerede for smittefare - dem der enten er for små eller for svækkede til at kunne klare vaccinen eller sygdommen.

Regeringen og Dansk Folkeparti er netop blevet enige om en finanslov for næste år, og med aftalen er der også afsat knap 159 millioner korner over fire år til en endnu stærkere vaccinationsindsats. I vaccinationsudspillet "De mange skal beskytte de få" sætter vi ind på tre hovedområder; vi vil styrke tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet endnu mere, vi vil tilbyde drenge gratis HPV-vacciner ligesom pigerne, og vi vil sikre nye og endnu mere effektive influenzavacciner til risikogrupper.

Men udover at få endnu flere til at tage i mod de mange vacciner, som tilbydes gratis i vaccinationsprogrammet, så vil vi med udspillet også gøre det lettere at få information om de øvrige vacciner, man som borger frit kan vælge at købe, hvis man ønsker det.

Der mangler nemlig i dag en god og nemt tilgængelig samlet oversigt over godkendte vacciner, som fagligt set kan være relevante for særlige målgrupper - ét sted, hvor man som eksempelvis småbørnsforælder kan gå hen for at få viden om, hvilke godkendte og tilgængelige vacciner, der kunne være værd at overveje til børnene ud over vaccinationsprogrammet. Hvor man kan finde svar på, om det mon er en god idé med en meningokok-vaccine til teenageren. Og læse om, hvem der kan have gavn af vacciner mod eksempelvis flåtbåren borrelia, rotavirus hos børn eller pneumokoksygdom hos ældre.

Det findes allerede spredt information om de enkelte godkendte vacciner på det danske marked, blandt andet på Sundhedsstyrelsens og Statens Serum Instituts hjemmesider. Men vi vil udbygge informationen om relevante vaccinationer, som Sundhedsstyrelsen kan anbefale særlige risikogrupper at overveje, så den bliver lettere tilgængelig for både borgere generelt og for sundhedsfaglige, som i deres daglige arbejde skal være i stand til at vejlede borgere bedst muligt med afsæt i uafhængig, evidensbaseret information.

Vi vil derfor med afsæt i vaccinationsudspillet i 2019 sætte et arbejde i gang i Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, som skal komme med bud på en løsning, som fremadrettet kan give alle nem adgang til viden om tilgængelige vaccinationer.

Vi forventer også, at dette initiativ kan være med til at styrke den stærke vaccinationsindsats, vi allerede har i Danmark.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Turismen er naturens ven - og fjende

Det er en kæmpe turistfælde. Vi kalder det "Cash Point Charlie" i stedet for "Check Point Charlie". Det er et tivoli, som kun handler om at tjene penge. Ordene falder cirka 550 kilometer i fugleflugt fra Husby, men sender for en kort bemærkning mine tanker hjem til Nordvestjylland og til en sag, der lige nu optager sindene i det yderste af Holstebro Kommune. Det vender vi tilbage til. Ordene kom fra guiden på en rundvisning til en række af Berlins seværdigheder. Et besøg i den tyske hovedstad efterlod mig i denne uge med lidt tid til at agere turist. Og lige der - midt i verdenshistorien - mellem mindesmærker, monumenter og rester af muren gik jeg og tænkte på de mange turister, som i de kommende uger besøger Nordvestjylland. Hvad kommer de egentlig efter? Og finder de det? I Berlin var indignationen hos guiden tydelig. De seneste års ændringer af hans by var ikke helt efter hans hoved. Utilfredsheden var skjult under et lag af humor, men umulig at overse. Han lod forstå, at bystyret i udviklingens og især turismens navn havde givet køb på for meget. Midt i fortællingen om, hvordan presset på tyskerne efter første verdenskrig gav grobund for nazismens fremmarch falder endnu en stikpille: "De demokratiske værdier i Berlin er stadig til salg - man lejer et par pandaer fra det kinesiske regime for at skabe fornyet interesse om byens gamle zoologiske have." Alt for turisterne. Og for deres penge. Med Berlin i bagspejlet slog det mig, at selv om jeg havde brugt et par dage i en af verdens mest interessante byer - historisk set - var det naturen, der havde efterladt det største indtryk. Ligesom herhjemme var Tyskland nemlig ramt af massive skybrud i denne uge. Berlin i en størrelse, der sjældent ses. Et tordenvejr med 35.000 lynnedslag og kortvarig undtagelsestilstand i en del af byen stjal opmærksomheden. Det var råt, ubarmhjertigt og en samtidig en fascinerende demonstration af naturens kræfter. Her vender vi tilbage til Husby. For selv om vi også har vores vejr at slås med - bare spørg folkene bag lørdagens Rock i Holstebro - så er vores klima for det meste fredsommeligt. Måske lige med undtagelse af vestenvinden og den barske natur ved kysten. Og det er netop naturen, som er årsag til, at især tyskerne kører nordpå og holder sommerferie her hos os. Turismen er et vigtigt erhverv med et indbygget, kronisk dilemma. Hvis man tilgodeser nogle turister, ødelægger man måske noget for andre - eller for lokalbefolkningen. Det er netop det dilemma, som for tiden optager sindene i Vester Husby. Skal man tillade en udstykning af nye sommerhusgrunde i Græm Kær, eller skal naturen genoprettes i de dyrkede arealer? Eller skal man have en kombination af begge dele. Der er helt sikkert penge i et nyt sommerhusområde. Penge til dem, der udstykker grunden. Til dem, der skal bygge husene. Og til dem, der lever af turisterne i sidste ende. Men det betyder ikke, at det er en fornuftig eller lukrativ løsning på længere sigt. Frygten hos mange er, at naturen bliver misbrugt i turismens navn, og at det hele ender som et nyt Søndervig - eller det, der er værre. Bekymringerne er forståelige, og politikerne skal tænke sig godt om. For udviklingen må heller ikke gå i stå. Uanset beslutningen vil det kræve mod at træffe den. Og det er næppe vores generation, der kommer til at dømme, om den var rigtig eller forkert. Turisterne er kræsne - og forskellige. For nogle er det lykken at sidde i eget selskab på en fredfyldt plet med en økologisk appelsinvand i hånden og tælle benene på et tusindben. Andre skriger på action og oplevelser. Nogle vil det rustikke - andre søger luksus. Nordvestjylland tilgodeser lidt af det hele. Men vi, der bor her hele året, har det nok mest som guiden i Berlin. Vi skal helst kunne genkende vores by og lokalområde. Udviklingen skal ske med respekt for alt det unikke. Det kan ikke erstattes.

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

112

Ville undvige dyr - endte på taget

Annonce