Debat

Sundhed. Et indspark til sundhedsreformen

Lone Viggers, ernæringschef ved Hospitalsenheden Vest. Pressefoto

Debat: Statsminister Lars Løkke Rasmussen proklamerede i årets nytårstale, at regeringen er på trapperne med sit varslede udspil til en sundhedsreform.

Vi ser med spænding frem til udspillet og håber meget, at regeringen - som Løkke bebudede på tv - "vil undgå de lette løsninger, vil basere sundhedsvæsnet på personalets faglighed, vil sætte patienten før systemet og vil sætte ind flere steder for at få det personale, der er brug for".

Som argumentation for at sætte ind flere steder fremhævede statsministeren i nytårstalen, at der ikke er sygeplejersker nok, og at der skal uddannes flere sygeplejersker.

Vi er helt enige i behovet for at få uddannet og ansat flere sygeplejersker, men mener ikke, dette alene er løsningen på udfordringerne i det danske sundhedsvæsen.

Karen Frederiksen, uddannelsesdekan for sundhedsuddannelserne, VIA University College. Pressefoto

Opgaveflytning og tværprofessionelt samarbejde

For at forbedre sundhedssystemet er det vigtigt generelt at se på, hvilke kompetencer, der skal til, for at løse de mange og ofte komplekse opgaver med patienter. I sundhedsreformen er det blandt andet afgørende at få udnyttet mulighederne for flytte opgaver til de rette faggrupper i sundhedsvæsnet. Og det er nødvendigt med et styrket tværprofessionelt samarbejde mellem faggrupperne.

Vi appellerer derfor til, at ikke blot læger og sygeplejersker, men også kliniske diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykomotoriske terapeuter, bioanalytikere og andre sundhedsprofessionelle bliver tænkt godt og grundigt ind i sundhedsreformen for at realisere de gode intentioner om at undgå de lette løsninger, basere sundhedsvæsnet på personalets faglighed, sætte patienten i centrum og sikre det personale, der er brug for.

Læger og sygeplejersker har hver især kernekompetencerne til en række opgaver, som kun dé kan og bør løse. Men det vil være udtryk for gammeldags tænkning og dårlig udnyttelse af kvalifikationer og ressourcer alene at se læger og sygeplejersker som de afgørende for at forbedre det danske sundhedsvæsen. Det handler om at bemande opgaverne i sundhedsvæsnet optimalt - både i kommunerne og på hospitalerne.

Eksempeltvist er fysioterapeuter og kliniske diætister de mest kompetente på de fagfelter, de er uddannet til at stå i spidsen for.

Lad os herunder komme med et par konkrete eksempler, der forhåbentligt kan være et konstruktivt indspark til den endelige udformning af sundhedsreformen.

Morten Albæk Skrydstrup, ledende terapeut i afdelingsledelsen ved Fysio- og Ergoterapi på Aarhus Universitetshospital. Pressefoto

Fysioterapeuter kan stille diagnoser

Fysioterapeuter bliver under deres uddannelse klædt på med kompetencer til at kunne stille diagnoser i forhold til fysiske sygdomme. Det kan være patienter med smerter i blandt andet skulder, ryg, hofte, knæ og fødder. Men fysioterapeuternes kompetencer og lovmæssige autorisation til at stille diagnoser udnytter vi ikke i Danmark i dag - selv om det ville være helt oplagt for at sikre en effektiv udnyttelse af ressourcerne, aflaste læger og imødekomme den lægemangel, der udfordrer store dele af landet.

Vi krydser således fingre for, at vi efter sundhedsformen kommer til meget bedre at trække på de topprofessionelle kompetencer og den ekspertviden, som fysioterapeuter rent faktisk besidder i forhold til at stille en række diagnoser.

For at afhjælpe lægemanglen vil det tillige være værd at hente inspiration i blandt andet England, hvor fysioterapeuter - ud over at stille diagnoser - også har ret til at ordinere medicin og henvise patienter til behandling. Når ordningen fungerer tip-top i England, så kan den vel også gøre det herhjemme, hvor vi har et meget højt uddannelsesniveau ...

Patienternes ernæring

Ligesom vi kunne og burde udnytte fysioterapeuternes kvalifikationer bedre end i dag, er der også være god grund til at se nærmere på de kernekompetencer, som uddannede inden for sundhed og ernæring - blandt andet de kliniske diætister - har.

De senere år har stadig flere sygeplejersker fået flere og flere opgaver i relation til ernæring, selv om ernæring ikke er sygeplejerskers spidskompetence. Konsekvensen er, at et stort antal sygeplejersker bruger en meget betydelig del af deres arbejdstid på ernæringsscreening, ernæringsvurdering, ernæringsplan, kostregistrering og rådgivning af patienter om den rette ernæring - blot for at nævne nogle af ernæringsopgaverne.

Må vi anbefale en opgaveflytning, så sundhedsreformen frigør sygeplejersker - som jo er 'en mangelvare' i sundhedsvæsnet og i forvejen er pressede - fra at arbejde så meget med ernæring som i dag? I stedet vil det rigtige være at uddanne og ansætte flere kliniske diætister og kandidater i klinisk ernæring.

At lade faggrupper med ekspertviden om korrekt ernæring til forskellige patientgrupper varetage ernæringsopgaverne vil også være toprelevant set i både et økonomisk og patientmæssigt perspektiv. Vi ved jo nemlig fra forskning, at den helt rette ernæring har kæmpe betydning for, hvor hurtigt patienter kommer på benene igen og tilbage i job efter operation. Og vi ved, at korrekt ernæring har kæmpe indflydelse på, om sygdomme udvikler sig eller ej.

Ovenstående facts bør sætte aftryk på sundhedsreformen i en tid, hvor 20-60 procent af de indlagte patienter er underernærede ved indlæggelsen, og hvor vi ser en dramatisk vækst i antallet af borgere med overvægt, diabetes, KOL samt en række øvrige alvorlige sygdomme, som ernæringen har afgørende indflydelse på.

Hjælp til ældre og psykisk syge

Der kunne fremhæves mange flere eksempler på, hvor indlysende vigtigt det er at lade forskellige sundhedsopgaver bemande med personale med den rette fagkundskab.

Hvis statsministerens ord om at basere sundhedsvæsnet på personalets faglighed skal føres ud i livet, så vil det eksempelvis være toprelevant at ansætte flere bioanalytikere på både hospitaler og i lægepraksisser - og til at aflaste læger og sygeplejersker på en række fagområder.

Tilsvarende er ergoterapeuter beviseligt en faggruppe, der kan gøre en kæmpe forskel i behandlingen af blandt andet psykiatriske patienter, handicappede, mennesker med demens og ældre, og som derfor også bør komme til at fylde i sundhedsreformen.

Et sidste eksempel her skal være psykomotoriske terapeuter, der under deres uddannelse bliver kvalificeret til helhedsorienteret omsorg for både krop og sind. Psykomotoriske terapeuter evner blandt andet at arbejde med forebyggelse og behandling af børn og voksne med stress og angst - netop områder, hvor statsministeren i sin nytårstale selv konkluderede, at sundhedssystemet ikke gør det godt nok i dag.

Klar til reform

Med ovenstående in mente håber vi meget, at sundhedsreformen gør alvor af at udnytte de vigtige og relevante kompetencer, som de forskellige grupper af fagprofessionelle hver især har. Den fremgangsmåde vil komme patienterne bedst til gavn og sikre det personale i sundhedsvæsnet, der er brug for!

Professionshøjskolerne er klar til at uddanne flere af alle typer sundhedsmedarbejdere. Ligeledes vil både kommunerne og hospitalerne med kyshånd tage imod flere fagprofessionelle til at løfte opgaverne og medvirke til at gøre det danske sundhedsvæsen endnu bedre og mere sammenhængende.

Skulle statsministeren eller sundhedsministeren ønske inspiration til at få skruet den kommende reform optimalt sammen, indgår vi meget gerne i dialog. At medvirke til det mest velfungerende sundhedsvæsen på patienternes præmisser er en hjertesag for os.

Af Karen Frederiksen, uddannelsesdekan for sundhedsuddannelserne, VIA University College, Lone Viggers, ernæringschef ved Hospitalsenheden Vest og Morten Albæk Skrydstrup, ledende terapeut i afdelingsledelsen ved Fysio- og Ergoterapi på Aarhus Universitetshospital

0/0

Tophistorier

Annonce
Leder For abonnenter

Det er fand'me ulækkert, du

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Brydebol fik sin godkendelse trods nabo-protester: Vi gør det for at mindske lugtgenerne

Lemvig

Landmand mødt af kritik: Kunne have gjort mere for at mindske lugten

Tophistorier

Holstebro

Ulvepar har fået hvalpe: Nu advarer forskere mod ulveturisme

Lemvig For abonnenter

Hjemmeværnet melder pas: Vil ikke assistere ved motionsløb

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Turismen er naturens ven - og fjende

Det er en kæmpe turistfælde. Vi kalder det "Cash Point Charlie" i stedet for "Check Point Charlie". Det er et tivoli, som kun handler om at tjene penge. Ordene falder cirka 550 kilometer i fugleflugt fra Husby, men sender for en kort bemærkning mine tanker hjem til Nordvestjylland og til en sag, der lige nu optager sindene i det yderste af Holstebro Kommune. Det vender vi tilbage til. Ordene kom fra guiden på en rundvisning til en række af Berlins seværdigheder. Et besøg i den tyske hovedstad efterlod mig i denne uge med lidt tid til at agere turist. Og lige der - midt i verdenshistorien - mellem mindesmærker, monumenter og rester af muren gik jeg og tænkte på de mange turister, som i de kommende uger besøger Nordvestjylland. Hvad kommer de egentlig efter? Og finder de det? I Berlin var indignationen hos guiden tydelig. De seneste års ændringer af hans by var ikke helt efter hans hoved. Utilfredsheden var skjult under et lag af humor, men umulig at overse. Han lod forstå, at bystyret i udviklingens og især turismens navn havde givet køb på for meget. Midt i fortællingen om, hvordan presset på tyskerne efter første verdenskrig gav grobund for nazismens fremmarch falder endnu en stikpille: "De demokratiske værdier i Berlin er stadig til salg - man lejer et par pandaer fra det kinesiske regime for at skabe fornyet interesse om byens gamle zoologiske have." Alt for turisterne. Og for deres penge. Med Berlin i bagspejlet slog det mig, at selv om jeg havde brugt et par dage i en af verdens mest interessante byer - historisk set - var det naturen, der havde efterladt det største indtryk. Ligesom herhjemme var Tyskland nemlig ramt af massive skybrud i denne uge. Berlin i en størrelse, der sjældent ses. Et tordenvejr med 35.000 lynnedslag og kortvarig undtagelsestilstand i en del af byen stjal opmærksomheden. Det var råt, ubarmhjertigt og en samtidig en fascinerende demonstration af naturens kræfter. Her vender vi tilbage til Husby. For selv om vi også har vores vejr at slås med - bare spørg folkene bag lørdagens Rock i Holstebro - så er vores klima for det meste fredsommeligt. Måske lige med undtagelse af vestenvinden og den barske natur ved kysten. Og det er netop naturen, som er årsag til, at især tyskerne kører nordpå og holder sommerferie her hos os. Turismen er et vigtigt erhverv med et indbygget, kronisk dilemma. Hvis man tilgodeser nogle turister, ødelægger man måske noget for andre - eller for lokalbefolkningen. Det er netop det dilemma, som for tiden optager sindene i Vester Husby. Skal man tillade en udstykning af nye sommerhusgrunde i Græm Kær, eller skal naturen genoprettes i de dyrkede arealer? Eller skal man have en kombination af begge dele. Der er helt sikkert penge i et nyt sommerhusområde. Penge til dem, der udstykker grunden. Til dem, der skal bygge husene. Og til dem, der lever af turisterne i sidste ende. Men det betyder ikke, at det er en fornuftig eller lukrativ løsning på længere sigt. Frygten hos mange er, at naturen bliver misbrugt i turismens navn, og at det hele ender som et nyt Søndervig - eller det, der er værre. Bekymringerne er forståelige, og politikerne skal tænke sig godt om. For udviklingen må heller ikke gå i stå. Uanset beslutningen vil det kræve mod at træffe den. Og det er næppe vores generation, der kommer til at dømme, om den var rigtig eller forkert. Turisterne er kræsne - og forskellige. For nogle er det lykken at sidde i eget selskab på en fredfyldt plet med en økologisk appelsinvand i hånden og tælle benene på et tusindben. Andre skriger på action og oplevelser. Nogle vil det rustikke - andre søger luksus. Nordvestjylland tilgodeser lidt af det hele. Men vi, der bor her hele året, har det nok mest som guiden i Berlin. Vi skal helst kunne genkende vores by og lokalområde. Udviklingen skal ske med respekt for alt det unikke. Det kan ikke erstattes.

Lemvig

Vil danne korps af frivillige: Skal styre trafikken i stedet for hjemmeværnet

Lemvig For abonnenter

Man bliver nølende over for at anbefale andre at bosætte sig her

Lemvig

Siden finanskrisen: Lemvig i top tre over økonomisk vækst

Lemvig

Vindbranche: Fiskeri og olie blokerer for Nordsøen som grønt kraftværk

Annonce