Annonce
Læserbrev

Sundhed. Hvad blev der af de 600 milioner kroner til AUH?

Debat: Den socialdemokratiske regionsformand Anders Kühnau gjorde det i valgkampen krystalklart, at AUH havde brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 600 millioner kroner. Hele regionsrådet bakkede op om kravet og Nicolai Wammen, der nu er finansminister, kvitterede med, at hvis vi fik en socialdemokratisk regering, så ville det blive en bunden opgave for den nye regering. Og Jens Joel (S) bedyrede, at Socialdemokratiet vil give ”meget mere end de 600 millioner kroner som lige nu mangler i Region Midtjylland. Skejby er presset i bund” som han udtalte 24. maj, da socialdemokratiet var i opposition.

Det var før regeringsskiftet. Herefter fik piben en anden lyd. Nu meldte Anders Kühnau pludselig ud, at AUH måske alligevel ikke havde brug for en særlig pose penge, hvis der blot kom et generelt realløft! Men den tidligere regering havde jo allerede bebudet et generelt realløft. Og realløftet på 320 millioner kroner er jo tiltænkt hele region – ikke kun AUH.

Og selvom den nye finansminister nu hedder Nikolaj Wammen, så var der ikke noget at gøre. De 600 millioner kroner til AUH blev til kun 100 millioner kroner. Resten skal nu findes ved at dirigere realløftet i Region Midtjylland hen til AUH og tilmed finde yderligere 25 millioner kroner til dette.

Vi opfordrede forgæves Anders Kühnau til at stå fast på kravet om de 600 millioner kroner og holde sine partifæller i den nye regering fast på deres valgløfter. Realløftet på 320 millioner kroner i region Midtjylland var jo tiltænkt hele regionen, så alle sygehuse kunne få flere sygeplejersker med videre. Nu går de i stedet til at dække det økonomiske hul på AUH, hvorved realløftet desværre udebliver i region Midtjylland.

Annonce
Steen Thomsen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Humørklubbens formand nyeste kandidat

Læserbrev

Natur. Falsk reklame for urørt skov

Debat: Andreas Petersen (AP) fra organisationen ” Verdens Skove” påstår i Holstebro Dagblad den 7. december, at produktionen af energiflis går ud over dyre- og plantelivet i vore skove. Han nævner, at der ”kun” er 3,4 kubikmeter dødt ved pr hektar i vore skove, og at dødt ved er en vigtig pegepind for, hvor god skovens naturtilstand er. For det første er 3,4 kubikmeter pr hektar egentlig ret meget. Tallet stammer fra en opgørelse til EU fra Københavns Universitet over træ, der er efterladt i skoven som dødt ved over ti centimeters tykkelse; formentlig for at bedømme, hvor meget der KUNNE have været anvendt som gavntræ. Det kan ikke bruges som en opgørelse over, hvad der er til rådighed for veddestruerende insekter og svampe i skoven. For både stubbe, rødder og grene omsættes jo også. Alene rødder og grene udgør 20 procent af den vedmasse på 2.500.000 kubikmeter, der skoves årligt, og hertil kommer træet i stubbene. Da omsætningen af træet tager mindst 20 år, skal den mængde, der årligt efterlades, ganges med 20 for at kunne sammenlignes med de 3,4 kubikmeter. Det samme gælder den årlige tilvækst på de 13.000 hektar, der allerede er udlagt som urørt skov. For vores skovareal på 600.000 hektar ligger der derfor minimum 14.000.000 kubikmeter til insekter og svampe - eller i gennemsnit 23 kubikmeter pr hektar. Hertil kommer hvert år over én million kubikmeter energitræ og brænde, der ligger til tørring i insekternes sværmningstid. Der er altså allerede nu umådelige mængder af mad til insekter og svampe. På EU's lister i habitatdirektivet over arter, der regnes for truede på hele EU's areal, er der 84 arter i Danmark. Heraf er ingen svampe. Og kun to arter - en bille, eremit, samt en få millimeter stor Stellas mosskorpion - er afhængig af urørt skov eller dog noget i den retning, idet de lever i smuld i rådhuller i meget gamle træer. Det lille antal truede arter skyldes for eksempel at arter, der er sjældne i Danmark, udmærket kan være helt almindelige andre steder i EU, fordi Danmark er lille og ligger på grænsen af udbredelsesområdet for rigtig mange arter. Når AP skriver: (for) ”meget energiflis går ud over dyre- og plantelivet” skal man lige være klar over, at det drejer sig om biller og svampe. For skovens fugle og pattedyr har aldrig haft det bedre. En håndfuld af skovens dagsommerfugle har været i tilbagegang, og det gælder også de lyskrævende urter, som for eksempel vilde violer, som disse sommerfugles larver lever på. Tilbagegangen skyldes især ophør med gammeldags landbrugsdrift og komfurbrænde-lavskovsdrift i skovene. Mørk, urørt skov vil her gøre skade, ikke gavn. Alligevel forlanger Danmarks Naturfredningsforening og Verdens Skove gang på gang 75.000 hektar urørt skov. Det er uforståeligt, at de 13.000 hektar, et areal som Samsø, der allerede er udlagt til urørt skov, sammen med de mange ”evighedstræer ” ikke skulle være nok. Når de skovlevende ud af vores cirka 8000 bille- og svampearter har overlevet selv verdenskrigene, hvor hver en tændstik blev udnyttet, er forholdene nok slet ikke så tossede. Især da trusselsniveauet for bestandene af biller og svampe generelt er dårligt undersøgt, fordi kun ganske få eksperter kender de sjældne arter.

Annonce