Annonce
Læserbrev

Sundhed. Supersygehuse uden ansvarlighed

Supersygehus? Superfiasko? Arkivfoto: Jørgen Kirk

Debat: Da jeg første gang hørte om planerne om byggeriet af supersygehuse i Danmark, tænkte jeg umiddelbart, at nu var der endelig kvalificeret overblik fra embedsmænd og politikere. Nu skulle der tænkes stort og laves fremtidssikrede og fornuftige totalløsninger.

Men hvor tog jeg dog grumme fejl.

Stort set fra dag et er det gået galt. Først befolkningsballaden og det politiske tovtrækkeri om en egnet placering.

Det sendte Gødstrup-sygehuset ud midt den jyske sump, hvilket fordyrede projektet med adskillige millioner. Dernæst offentliggørelsen af at alle syv supersygehuse skulle pågå samtidig. Det udelukkede mulighederne for at lære af sine fejl. Adskillige gang har man da også lavet præcist de samme brølere i alle syv tilfælde.

I tirsdagsudgaven af nærværende avis kunne man læse følgende overskrift:

”Der mangler tidsplan og økonomisk overblik”

Sygehusdirektør Poul Michaelsen beklager dybt tilstanden og forsøger at skjule sin afmagt ved at udtale, at det jo er et stort byggeri. Hvad andet kan han gøre? Beslutningstagerne har ikke givet ham andre muligheder.

Det er langt fra første gang, at direktøren må stå for skud. Jeg tror faktisk ikke, der er nogen, som ved nøjagtigt, hvor mange gange der er foretaget besparende indgreb. Og hver gang er han slæbt ud til galgebakken. Hvorfor er det ikke beslutningstagerne, der bliver ”hængt”?

Nu tør byggeledelse ikke udtale sig om, hvornår byggeriet kan tages i brug, skriver Dagbladet. Nej, men har de nogensinde vidst noget om det? Det har være baseret på skøn så langt ud i fremtiden, at ingen alligevel har kunnet forholde sig til det. Men lukning og store nedskæringer på de eksisterende sygehuse kunne nemt fortages omgående!

Hvad er det for noget dyrt rod, vi har gang i?

Er fakta virkelig, at det for det første er meget nemmere at få tilgivelse frem for tilladelse?

- og at vi har nogle beslutningstagere (embedsmænd og politikere), som er mere optaget af at pudse deres egne glorier, end de er i at lave nogle økonomiske og gode løsninger på de opgaver, som de er valgt til at varetage?

Supersygehusprojekterne er løbet os af hænde. Her er det kun et spørgsmål om at redde de sørgelige rester i land, men hele den fejlslagne håndtering af disse projekter bør være en påmindelse til den nye regering om at tænke mere klart og fornuftigt, når landets tarv skal forvaltes.

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Annonce