Annonce
Læserbrev

Sundhed. Tanker fra en sygeplejerske i den virkelige verden...

Debat: Som sygeplejerske ansat i den offentlige sektor bliver jeg nu nødt til at give mit besyv med. Jeg er stolt af at være sygeplejerske, jeg er ansat på den bedste arbejdsplads med de bedste kolleger. Men når mine arbejdsvilkår trues yderligere, må jeg melde ud...

Region midt vil fremover kræve, at alle sygeplejersker/social- og sundhedsstillinger skal være fuldtidsansættelser, og at kun helt særlige forhold kan tillade en deltidsansættelse.

Jeg er meget positiv overfor, at alle skal have mulighed for at arbejde på fuldtid, hvis man ØNSKER det. Men at tvinge de ansatte hertil, er for mig at se et udtryk for arrogance, manglende respekt for den enkeltes valg og ikke mindst en total mangel på forståelse for, HVORFOR mange idag vælger at arbejde på deltid.

Som sygeplejerske gennem snart 25 år, er jeg stadig fuld af respekt og beundring for det arbejde de offentlige ansatte yder hver dag. Jeg er med stolthed en af de mange offentlige ansatte, der på ALLE tider af døgnet, årets 365 dage stiller op med professionalisme, omsorg og fleksibilitet for at behandle og pleje medborgere/syge mennesker og deres pårørende gennem svære perioder af livet. Jeg er en af de mange offentlige ansatte, der med få timers varsel lige ændrer egne planer med min egen familie for eksempel en nytårsnat, fordi afdelingens behov ændrede sig - lige at bemærke til en lønkompensation enhver regionsansat med garanti vil trække lidt på smilebåndet over...!

Måske skal man selv prøve at yde omsorg/relationsarbejde til syge og ofte kriseramte mennesker og at være parat hele døgnet i skiftende vagter for at mærke og dermed forstå, hvordan det belaster krop og psyke. Dette er selvfølgelig ikke muligt for jer i regionsrådet - men I ku’ jo spørge os på gulvet...

Den kvalitet og fleksibilitet I allerede nu får af os offentlige ansatte er enestående. Jeg oplever, at vi "står på hovedet" for først og fremmest at gøre det aller bedste for patienter og pårørende, men også for at få vagtplaner, ferier og helligdage til at hænge sammen. Vi bytter gerne en vagt for at hjælpe en kær kollega, så hun for eksempel kan få fri til sit barns konfirmation. Denne opgave er et puslespil uden lige for vores dygtige vagtplanlæggere. Når I i regionsrådet nu kræver, at alle fremover skal arbejde på fuld tid, kan jeg kun undre mig over jeres manglende indsigt og forståelse for vores dagligdag!

Jeg oplever netop, at det at mange er ansat på deltid, gør det muligt at få en vagtplan til at hænge sammen.

Med de normeringer, der nuværende er, giver deltidsansatte jo flere flere ansatte, og dermed er vi flere at fordele vagterne over. Har I, kære regionsrådsmedlemmer, for eksempel overvejet, at ved at ændre stillingerne til fuldtids bliver der færre ansatte? Herved vil det på min afdeling for eksempel ikke længere være muligt at bibeholde vores nuværende aftale om at vi arbejder hver tredje Weekend (+ de tre ekstra arbejdsweekender vi alle har årligt, da vi selv skal dække ferier med mere ind).

Men med jeres krav om fuldtidsansættelser følger måske en øget normering, så vagtplanlæggerne har samme antal ansatte at disponere over, når vagtpuslespillet lægges?

Betyder jeres “fuldtidsdrøm” færre ansatte, ja så betyder det i min hverdag som sygeplejerske i den virkelige verden endnu flere vagter på helligdage, skæve tider, endnu svære at få lidt sammenhængende ferie med min familie.

Man skal prøve at arbejde med syge mennesker på alle tider af døgnet for at forstå denne belastning ... derimod tror jeg ikke, at nogen kan have svært ved at forstå, at endnu flere vagter på skæve tider og helligdage, mindre ferie og færre personaler i fremmøde næppe kan virke motiverende for den enkeltes arbejdsglæde i det offentlige sundhedsvæsen.

Så kære regionsrådsmedlemmer: Vær venlige at tænke jer rigtig godt om. Lyt til os på gulvet. I det mindste vis os lidt mere respekt og anerkendelse for den professionalisme og fleksibilitet, vi yder døgnet rundt 365 dage om året. Tak.

Arkivfoto: Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Fødevareforsyningen skal sikres trods lukkede grænser

Debat: Følgerne af coronavirussen er mange, og en af dem risikerer snart at få konsekvenser for danske landbrug og gartnerier. Lige nu frygter landmænd i Tyskland, at årets avl af hvide asparges rådner op, fordi sæsonarbejdere fra Østeuropa ikke kan komme frem som følge af de grænsekontroller, flere EU-lande har indført. Problemet han hurtigt blive aktuelt i Danmark, når sæsonen i frilandsgartnerierne starter om en måned. I sidste uge annoncerede Tyskland et decideret indrejseforbud for sæsonarbejdere. Det betyder, at op imod 300.000 østeuropæere, der er en helt afgørende forudsætning for den tyske landbrugssektor, må blive hjemme. Også sæsonarbejdere, der bruger Tyskland som transitland til for eksempel at komme til Danmark, rammes af forbuddet. Det må vække bekymring i den danske landbrugs- og fødevaresektor. I Tyskland og Frankrig har myndighederne ligefrem opfordret til, at folk, der ikke kan varetage deres arbejde på grund af coronavirus, i stedet tilbyder deres arbejdskraft på markerne. Men behovet for hænder er stort, og nogle funktioner kræver speciel viden og erfaring. Derfor er fælleseuropæiske løsninger også afgørende. I Danmark har såvel fødevareminister Mogens Jensen som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagt, at det er vigtigt, at EU-landene samarbejder, så de nødvendige fødevarer og arbejdskraft fortsat kan komme ind i Danmark, selvom der er indført grænsekontrol. Det er Europa-Kommissionen, der koordinerer arbejdet med at få Europa til at hænge sammen transportmæssigt under krisen. Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for den fri bevægelighed for personer, der varetager kritiske funktioner. Her betragtes sæsonarbejdere i landbrugssektoren nu som personer, der varetager en kritisk funktion – fødevareforsyning – og det skal derfor sikres, at de kan nå frem, selv om de krydser en grænse undervejs. Da landene begyndte at lukke deres grænser i midt-marts, var der rapporter om, at både dyr og medicinsk udstyr holdt i kø ét til to døgn. Kommissionen krævede på den baggrund ”grønne korridorer”, som skulle sikre, at vareleverancer ikke blev blokeret. En grøn korridor et særligt vejspor ved grænsen, som det højest må tage 15 minutter at krydse – nok til for eksempel at helbredsscreene chaufføren. Det arbejde har bidraget til at nedbringe ventetiderne ved grænsen, og man håber nu at kunne skabe en lignende situation for sæsonarbejdere. Det bliver et stort arbejde at få EU bragt tilbage til den åbenhed, som var en realitet inden coronakrisen. I mellemtiden bliver samarbejdet om grønne korridorer afgørende for at sikre fødevareforsyningen.

Lemvig

Lemvig står sammen om at holde afstand

Annonce