Danmark

Sundhedsansatte afsløret i at snage i patienters medicinforbrug: 50 sager sendt til politiet

Det Fælles Medicinkort indeholder personfølsomme oplysninger om borgeres medicinforbrug og vaccinationer. Derfor tager Sundhedsdatastyrelsen det også alvorligt, når det opdages, at der laves uberettigede opslag i medicinkortet. Foto: Morten Dueholm/Scanpix
Sundhedsdatastyrelsen har de seneste fem år sendt 50 sager om uberettigede opslag i patienters medicinkort videre til politiet. Antallet har dog været kraftigt faldende de seneste år. I år er der endnu ikke sendt sager videre til politiet.

Datasikkerhed: Flere sundhedsansatte er de seneste fem år gået på digitalt rov i oplysninger om patienters medicinforbrug.

En aktindsigt fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at 50 sager om uberettigede opslag i borgeres medicinforbrug er sendt videre til politiet i årene 2014-2018. Opslagene er sket i det Fælles Medicinkort, som giver sundhedspersonale adgang til oplysninger om borgeres medicin og vaccinationer.

Når Sundhedsdatastyrelsen i sine løbende stikprøver via overvågning af it-systemet eller på baggrund af henvendelser fra borgere kan se, at ansatte i sundhedsvæsenet har været inde og kigge i medicinkort, som de umiddelbart ikke burde have nogen grund til at slå op i, undersøges det, om der er en gyldig årsag til opslaget, eller der blot er sket en fejl. Er der ikke en god forklaring på opslaget, sendes sagen videre til politiet.

- De uberettigede opslag sker typisk i sager, hvor der er en personlig relation mellem borgeren og den sundhedsprofessionelle. Det er næsten altid en ulykkelig historie, hvor en sundhedsansat er uvenner med sin ekskæreste og slår op for at finde snavs på vedkommende. Vi har også en enkelt sag, hvor en læge udskriver en recept, som lægen så selv har indløst, så lægen selv kan få adgang til medicinen, siger Anders Brahm, afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen.

Sagen kort

  • Avisen Danmark afslørede i lørdagsavisen, hvordan adskillige ansatte i sundhedsvæsenet laver mistænkelige opslag i patientjournaler og sundhedsjournalen. Kun få laver så uberettigede opslag, at de bliver afskediget.
  • Regionerne har ikke noget overblik over, hvor mange af sagerne der fører til afskedigelser eller politianmeldelser.
  • I dag ser vi så på patienternes datasikkerhed i det Fælles Medicinkort. Medicinkortet blev indført i 2011 og giver sundhedspersonale adgang til oplysninger om borgeres medicin og vaccinationer. Systemet skal modvirke fejlmedicinering og drives af Sundhedsdatastyrelsen.
  • Sundhedsansatte har udover medicinkortet adgang til regionernes egne elektroniske patientjournaler og sundhedsjournalen, som regionerne driver i fællesskab gennem sundhed.dk
  • På sundhed.dk kan borgere selv se, hvem der har haft adgang til deres sundhedsoplysninger. Her kan man også se, hvem der har slået oplysninger op i medicinkortet
  • I mandagsavisen fortæller vi historien om en kvinde, der i flere år ikke turde gå til lægen, efter en sundhedsansat snagede i hendes sundhedsoplysninger.

Burde vide bedre

Tallene viser dog også, at problemet ser ud til at være drastisk faldende. I 2017 og 2018 blev der således blot sendt i alt fem sager videre til politiet, og i år er der endnu ikke anmeldt nogen sager. I 2015 og 2016 var det tilsvarende tal 40 sager. Anders Brahm mener, at det eksplosive fald i antallet af politianmeldelser hænger sammen med, at sundhedspersonale er blevet klogere på, hvilke patientoplysninger man må tilgå.

- Jeg tror, at det høje antal anmeldelser i 2015 og 2016 skyldes, at det fælles medicinkort var ret nyt, og man har skullet vænne sig til det. Vi kan tydeligt se, at man i regionerne siden har gjort en stor indsats for at informere om, hvad man må og ikke må. Ikke bare for medicinsystemet, men for alle systemer, siger Anders Brahm.

- Men ved sundhedspersonale i forvejen ikke, at de ansatte ikke må snage i andres medicinforbrug?

- Det burde man i hvert fald vide, og det viser de nyeste tal jo også. Men det kan være, at man i starten har undervurderet, hvor fintmasket kontrollen er. Og så klapper fælden, siger han.

Gør ondt, når det klapper

Sundhedsdatastyrelsen kontrollerer ikke manuelt alle 500 millioner opslag, der årligt laves i det fælles medicinkort, men bruger computere til at analysere, om opslaget ser ud til at være i orden, eller det skal undersøges nærmere. Derfor kan Anders Brahm heller ikke vide, om sundhedsansatte snager i patienters medicinforbrug, uden at styrelsen opdager det.

- Vi gør alt, hvad der er muligt, for at tjekke alle opslag, og vi kan se, at vi har en meget høj præcision. Så jeg ville ikke turde gøre det. Det er ikke bare sådan et mildt rap over fingrene, man får, hvis man bliver opdaget. Det gør ondt, når det klapper, siger han.

Opdager Sundhedsdatastyrelsen uberettigede opslag, politianmeldes det, og vedkommendes arbejdsplads bliver orienteret. Da det herefter er en personalesag, ved styrelsen ikke, hvilke ansættelsesmæssige konsekvenser episoderne har fået de pågældende sundhedsansatte.

Sundhedsdatastyrelsen har kun data om politiets afgørelse i 16 af de anmeldte sager. Ni er endt med en bøde, mens syv er endt uden på grund af blandt andet forældelse eller manglende grundlag for at indlede en efterforskning. Styrelsen oplyser, at den typiske straframme på uberettigede opslag er på 1000-5000 kroner og i særlige tilfælde op til 10.000 kroner.

50 for meget

Hos organisationen Danske Patienter vil man ikke forholde sig til tallene, før der ligger et klart overblik over, hvor mange der er blevet dømt for uberettiget at slå op i Fælles Medicinkort.

- Men 50 politianmeldelser er selvfølgelig 50 for meget. Det kan lyde af rigtig mange, men man skal også huske på, at det er ud af rigtig mange opslag. Det kan også være et udtryk for, at tilsynet virker og reagerer hurtigt. Så man kan ikke sige, at 50 politianmeldelser er det samme, som at det er et stort problem, siger direktør Morten Freil.

Han glæder sig over, at antallet af anmeldelser falder, og mener, at det hænger sammen med, at sundhedsansatte er blevet klogere på, hvad de må og ikke må i forhold til patienternes data. Samme melding møder man hos Danske Regioners næstformand, Ulla Astman (S).

- Men jeg synes da, det er bekymrende, at det er nødvendigt at lave politianmeldelser. Det skal tages alvorligt. Og det skal vi tage med videre i forhold til at undgå, at der laves sådan nogle uberettigede opslag, siger hun

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Brydebol fik sin godkendelse trods nabo-protester: Vi gør det for at mindske lugtgenerne

Lemvig

Landmand mødt af kritik: Kunne have gjort mere for at mindske lugten

Holstebro

Ulvepar har fået hvalpe: Nu advarer forskere mod ulveturisme

Lemvig For abonnenter

Hjemmeværnet melder pas: Vil ikke assistere ved motionsløb

Erhverv

Grundfos om tidlig pension: - Det er et farligt spor at gå nedad

Med 4.500 ansatte i Danmark er Grundfos en af de helt store arbejdspladser, og koncernchef Mads Nipper har nøje fulgt dannelsen af en ny regering. Den kommende statsminister Mette Frederiksens (S) løfte om at finde en løsning, så nedslidte kan trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, er den største bekymring for Grundfos-chefen. - Der er lavet mange reformer på det danske arbejdsmarked i de seneste år, og det er en væsentlig grund til, at vi har den velstand, som vi har i dag. Jeg har stor sympati for dem, som reelt er nedslidte, men det er et farligt spor at gå nedad at sige, at vi de facto skal have en tidligere tilbagetrækning, siger Mads Nipper. Han mener, at det er muligt at skabe en brugbar løsning ude på de enkelte virksomheder. - Vi har rigtigt mange kolleger, der er godt oppe i 60'erne, og som slet ikke har lyst til at trække sig tilbage, selvom de stået ved maskiner hele deres liv. Vi kan finde nogle fleksible modeller, så de kan arbejde i et lidt lavere tempo. At trække dem helt ud er farligt, for det er mennesker, der skaber en masse værdi, siger Mads Nipper. Til gengæld er han tilfreds med udsigten til, at flygtninge, der mister deres opholdsgrundlag, kan blive i Danmark, hvis de allerede er i fast arbejde. - Vi har en del flygtninge og har taget opgaven på os med at uddanne og dygtiggøre de mennesker. Hvis de skulle sendes tilbage, ville det være hovedrystende håbløst for virksomheden og for Danmark som samfund, siger Mads Nipper.

Lemvig

Vil danne korps af frivillige: Skal styre trafikken i stedet for hjemmeværnet

Lemvig For abonnenter

Man bliver nølende over for at anbefale andre at bosætte sig her

Lemvig

Siden finanskrisen: Lemvig i top tre over økonomisk vækst

Lemvig

Vindbranche: Fiskeri og olie blokerer for Nordsøen som grønt kraftværk

Annonce