Annonce
Danmark

Sundhedsminsteren: - Markant flere speciallæger i de kommende år

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mener, at vi i de kommende år vil få løst flere af udfordringerne med lange ventetider. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Sundhedsstyrelsen har udregnet en ny analyse på antallet af kommende speciallæger frem mod 2040, og tallet vil samlet set stige fra 16.000 til 24.000 speciallæger i de næste 20 år. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er optimistisk med at få nedbragt lange ventetider.

Ellen Trane Nørby, Sundhedsstyrelsen har regnet på, at de forventer en stigning på op mod 50 pct. nye speciallæger i de næste 20 år. Hvad siger de tal dig?

- Når vi kigger på de lægeudfordringer, som vi står med, og vi ved, at der bliver flere patienter i de kommende år, så er det godt, at de beslutninger, som vi har truffet politisk om at optage flere unge på medicinstudierne samt at styrke den geografiske placering af medicinuddannelserne, at det vil give en enorm stor gavn. At der vil være 8.000 flere speciallæger i 2040, er vigtigt, så vi kan se lys for ende af tunnelen. Det er selvfølgelig om nogle år, men allerede om 10 år vil vi se en markant forbedring, som vil komme patienterne til gavn.

Annonce

Flere speciallæger frem mod 2040

Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny lægeprognose for de kommende 20 år frem mod 2040, hvor antallet af speciallæger forventes at stige løbende. Den forrige prognose blev udgivet i 2015.

I 2018 var der 16.163 speciallæger i alt fordelt på 39 forskellige områder, og i 2025 vil tallet være steget til 18.361 speciallæger, mens tallet for 2040 er 24.121 speciallæger. Det giver en samlet stigning på 49 pct. på 20 år. Fordelingen omfatter ansatte både i det offentlige og i det private.

Antallet af lægekandidater, der afgår fra landets fire universiteter, har betydning for den fremtidige udvikling i antallet af læger og speciallæger. Tilgangen til lægeuddannelsen er i løbet af de seneste 28 år mere end tredoblet og er steget fra 463 i 1990 til 1.484 i 2017.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Siger Sundhedsstyrelsens beregninger også noget om, at der er behov for at få så mange nye speciallæger i de kommende år, hvad mener du om det?

- Når vi kigger på de områder, hvor der i høj grad mangler speciallæger, så vil vi blandt andet se en stigning med nye speciallæger inden for neurologi på 60 pct. og gigtlæger på 78 pct., og det betyder noget, når der bliver flere ældre patienter og flere med sygdomme.

Hvis vi dykker ned i tallene, kan vi blandt andet se, at børne- og ungdomspsykiatri får over 100 læger tilført inden for de næste fem år. Vil det kunne hjælpe på at nedbringe de lange ventetider, som psykiatrien slider med?

- Ja, uden flere læger på området lykkes vi ikke. Vi har nogle udfordringer i dag med rekruttering inden for psykiatrien, og det, at vi vil få så mange flere speciallæger, vil betyde meget inden for psykiatrien.

På en række speciallægeområder forventer Sundhedsstyrelsen større stigninger i de næste 20 år. Grafik: Leif Nørmark Sørensen

Der bliver flere ældre patienter inden for de kommende år, og speciallæger har gentagne gange sagt, at de ikke kan følge med efterspørgslen. Hvad vil du gøre for at kunne hjælpe speciallægerne med de lange ventelister?

- Vi har tidligere oprettet medicinuddannelse i Aalborg, og nu kan vi se, at de begynder at blive færdiguddannede. Mange af dem vil bosætte sig i det nordjyske område, hvor der har været massive udfordringer med at dække ind med læger. Her og nu skal vi sørge for en bedre lægedækning, og inden for de kommende år vil der blive uddannet flere, end der går på pension.

Der er i dag omkring 130 deltidsydernumre med privatpraktiserende læger rundt omkring i regionerne. Vil det ikke være bedre at tilføje dem et fuldtidsydernummer til at arbejde mere end at skulle vente på at uddanne flere speciallæger?

- Det er noget, som vi skal kigge på i forbindelse med sundhedsreformen, hvordan vi kan få en bedre fordeling af speciallæger. Der skal tages nogle initiativer, hvordan speciallæger i de private praksis bedre kan benyttes med fordelingen af ydernumre.

Hvad forventer du, at det vil komme til at koste at uddanne og ansætte 8.000 flere speciallæger i 2040, har du et bud på det?

Forrige år og sidste år har vi finansieret universiteternes drift til nye studerende. Når vi så skal tale om den næste dimensioneringsplan med speciallæger, så skal man også tale om økonomi, og der skal Sundhedsstyrelsen lave den konkrete plan med en anbefaling til regeringen. Med sundhedsreformen har vi afsat 400 mio. kr. for at komme i gang, men i de kommende år skal vi drøfte, hvordan vi sikrer tilstrækkelig økonomi til at få nok speciallæger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

To første kandidater til Lemvig Prisen

Lemvig

Stolthed over at være nomineret

Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Annonce