Annonce
Danmark

Sundhedsordførere: Nu må ministeren stoppe omskæringslægen

Sundhedsminister Magnus Heunicke forventer, at Styrelsen for Patientsikkerhed hurtigt rykker ud for at tjekke om der er tilstrækkelig dokumentation for de omskæringer, som Said El-Batran har oplyst til avisen Danmark, at han har foretaget i år. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Sundhedsordfører fra begge sider af salen er rystede over, at styrelse har kunne begå så grove fejl, at retten ikke har kunnet stoppe den omstridte omskæringslæge Said El-Batran.

Det kan godt være, Styrelsen for Patientsikkerhed har jokket i spinaten, så det ikke lykkedes den at få stoppet lægen og kirurgen Said El-Batrans mulighed for at omskære. Men det bør aldrig komme hans kommende patienter til skade.

Det mener en række sundhedsordfører fra begge sider af salen, som nu presser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at afsøge alle mulige og umulige muligheder for at stoppe omskæringslægen, efter sagen mod Said El-Batran blev afvist af retten i Odense, fordi styrelsen ikke havde anlagt sagen ordentligt.

- For nu at sige det på mildt dansk, er dette ualmindeligt træls. Jeg er rystet over, hvad denne læge har sluppet afsted med over mange år, og det er jo helt og aldeles uacceptabelt, at han får lov at fortsætte. Jeg har kunnet læse i avisen Danmark, at han har meget høje tanker om sig selv, men faktum er jo, at han ikke lever op til den faglige standard. Skal vi virkelig acceptere, at vi bliver nødt til at vente til næste gang, han laver en fejl, før vi får mulighed for at stoppe ham? Og hvilken lille dreng vil det så komme til at gå ud over, siger Kirsten Normann Andersen (SF), sundhedsordfører.

Hun vil nu gå til sundhedsminister Magnus Heunicke og kræve, at han finder en løsning.

- Jeg føler mig magtesløs og frustreret. Vi skal finde en måde at stoppe ham på, siger hun.

Annonce

Skal loven ændres

Samme linje befinder DF's Liselott Blixt sig på. Hun mener, at der er så mange uafklarede spørgsmål i sagen, at hun ud over også at kræve en løsning fra ministeren, vil kalde ham i samråd.

- Hvordan kan vi give en læge lov til at lemlæste folk, bare fordi styrelsen laver en fodfejl? Det er simpelthen uacceptabelt. Hans retssikkerhed skal ikke vægte højere end menneskeliv, siger hun.

Og hvis ministeren ikke kan stoppe Said El-Batran, vil Liselott Blixt have kigget på, om der kan laves ændringer i loven.

- Så bliver vi nødt til at se på, om styrelsen skal have mulighed for at stoppe læger permanent uden, at der skal en dommer ind over, siger hun.

I Konservative er Per Larsen rystet over, at styrelsen kan fejle, som den har gjort.

- Det kan man ikke tage nok afstand fra. Det er jo ganske pinligt. Nu kan denne læge så forsætte, bare fordi de klokker i det. Det skal stoppes hurtigst muligt. Jeg har desværre ikke noget bud på hvordan, men det vil jeg bede ministeren om at finde ud af, siger han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har allerede forlangt en redegørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed på baggrund af en tidligere fejl i forløbet. Enhedslistens Peder Hvelplund vil nu bede ministeren inddrage den seneste brøler i redegørelsen og speede processen op.

- Og så må ministeren finde en mulighed for at stoppe lægen. Det er jo absurd det her. Det må være muligt at rette op på sådan en fejl, siger Peder Hvelplund.

Minister: Ikke plads til fejl

Magnus Heunicke oplyser til avisen Danmark, at redegørelsen kommer til at omfatte styrelsens seneste fejl.

- Det er stærkt utilfredsstillende og bekymrende, at denne læge kan forsætte på grund af en procedurefejl. Jeg ser med meget stor alvor på det. Lad mig sige det, så det ikke kan misforstås: Der er ikke plads til sådanne fejl, siger Magnus Heunicke.

- Hvad vil du gøre ved det?

- Situationen skal under kontrol. Jeg kan læse hos jer, at han siger, han har deltaget i op mod 90 omskæringer i år. Som jeg forstår det, er de indgreb ikke blevet dokumenteret. Derfor vil styrelsen tage fat i ham med det samme. Er der det mindste at udsætte, skal han stoppes med det samme - uden at der bliver begået fejl undervejs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Lemvig

Legepladser kan få flere penge

Kultur

Film viser det nye vandkunstværk

Annonce