Danmark

Sundhedsreform modtaget med både ros og ris hos dem, den handler om

Der tegner sig et noget sløret billede af reaktionerne på den sundhedsreform, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans regering fremlagde onsdag. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Den længe ventede sundhedsreform har i ugevis været genstand for en række politiske bekymringer og spekulationer. Reformens egentlige indhold, sundhed, afføder også reaktioner uden for de politiske kredse, ikke mindst hos dem, som reformen omhandler, altså patienter og sundhedspersonale. Her følger et udpluk af de umiddelbare reaktioner, som planerne affødte efter at statsministeren havde præsenteret udspillet onsdag:

1 Kræft

Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse, er godt tilfreds. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Udspillet er interessant og adresserer nogle vigtige problemer. Det vil komme patienterne til gode, hvis der sker forbedringer af det nære sundhedsvæsen. Og det vil være til gavn for kræftpatienterne, hvis de sikres en høj, ensartet sygehusbehandling overalt i landet. Det skal ifølge reformen ske ved et øget og mere forpligtende samarbejde på tværs af sygehusene, hvilket vi kun kan tilslutte os.

Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker, i en pressemeddelelse

2 Psykiatri

Knud Aarup, formand for Bedre Psykiatri, er stærkt bekymret for de psykiske patienters fremtid. Arkivfoto: Axel Schütt

- Vi skulle 24 minutter ind i pressemødet, inden sundhedsministeren brugte et enkelt eksempel fra psykiatriområdet. Det giver fornemmelsen af, at man ikke tager psykiatrien, Danmarks største folkesygdom, alvorligt. Kræfteksemplerne fylder det hele. Anders Samuelsen sagde i en lille bisætning, at det specialiserede social- og undervisningsområde flyttes til kommunerne. Her skal man huske, at de sidste højtspecialiserede institutioner på psykitatriområderne ligger i regioner, og at udviklingen i 2007 viste, at når man kommunaliserer, stopper man med at sende borgere til hinanden - det giver en langsom afspecialisering, men det er specialisering, psykiatriske patienter har brug. Desuden er det meget brugt blandt pårørende, der oplever problemer, at kontakte deres lokale og regionale politikere. Det tabte politikerled i reformen er bekymrende. Samlet set er vi dybt bekymrede.

Knud Aarup, fmd. for patient- og pårørendeforeningen Bedre Psykiatri - til avisen Danmark

3 Alzheimer

Nis Peter Nissen, Alzheimerforeningen: God nyhed. Pressefoto fra Alzheimerforeningen

- God nyhed om sundhedsreform: Regeringen vil stille bindende krav til kvaliteten af den kommunale sundhedsbehandling. Det var på tide.

Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen - på Twitter

4 Handicappede

Thorkild Olesen, formand for Handicapforeningen, er ikke begejstret. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix

- Virkelig dårlig idé at sende specialiserede tilbud for mennesker med handicap ud i kommunerne. Jeg frygter, at velfungerende tilbud (nu i regionerne) for mennesker med CP (spastiske lammelser), udviklingshæmning med videre forsvinder. Kommunalreformen betød netop afspecialisering på handicapområdet. Som en af eksperterne bag reformen har sagt: Mennesker med handicap blev tabere i reformen. Skal vi gentage samme fejl?

Thorkild Olesen, fmd. for Danske Handicaporganisationer - på Twitter

5 Diabetes

Troels Schultz, formand for Diabesforeningen: Refomen skaber endnu større behov for patientforeningerne. Pressefoto: Claus Bjørn Larsen/Diabetesforeningen

- Uden folkevalgte regionsråd er det afgørende, at folkelige bevægelser som Diabetesforeningen inddrages endnu mere i de beslutninger, der træffes på vegne af patienterne. Vi er patienternes stemme, og med de store udfordringer sundhedsvæsenet står over for, er det vigtigt, at patienterne sættes i centrum i alle centrale beslutninger. Det skal vi sammen med andre patientforeninger være med til at sikre.

Truels Schultz, fmd. for Diabetesforeningen - i en pressemeddelelse

6 Praktiserende læger

Christian Freitag, Praktiserende Lægers Organisation, er meget tilfreds. Pressefoto: PLO

- Vi er meget, meget tilfredse med, at der lægges op til 100 nyopslåede stillinger inden for almen medicin. Det er efter min mening et seriøst udspil til at genoprette den ubalance, vi desværre har haft mellem sygehuse og almen praksis. Vi er i en krise lige nu, fordi vi mangler så mange praktiserende læger. Selvfølgelig skaber det her hverken mange praktiserende læger i morgen eller næste år, men det sætter en udvikling i gang, som vi kan vente os meget af.

Christian Freitag, fmd. for Praktiserende Lægers Organisation - i en pressemeddelelse

7 Sygeplejersker

Grethe Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, ser både gode og dårlige ting i sundhedsreformen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

- Vi er enige i målene om mere nærhed og sammenhæng, men mener ikke, at store strukturændringer er vejen. Mere fællesledelse mellem sygehus, kommuner og almen praksis i de 21 sundhedsfællesskaber kan være med til at styrke sammenhængen, men det er problematisk, at man samtidig vil svække den demokratiske styring. Det er vigtigt at vide, hvem der er politisk ansvarlig for sundhedsområdet. Lige nu mangler der medarbejdere i alle dele af sundhedsvæsenet, og det er politikernes vigtigste opgave at få det problem løst. Derfor er det positivt, at regeringen årligt vil uddanne 150 ekstra sygeplejersker frem mod 2022. Det er et meget vigtigt skridt. Det er også meget glædeligt, at man vil udnytte sygeplejerskernes faglighed bedre ved at give dem mere selvstændigt ansvar. Det vil give færre flaskehalse og bedre udnyttelse af ressourcerne. Og så er det i det hele en stor anerkendelse af sygeplejerskernes høje faglige niveau.

Grethe Christensen, fmd. for Dansk Sygeplejeråd - i en pressemeddelelse

8 Jordemødre

Reformen er et stykke fra målet, mener adm. direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft. Arkivfoto: Axel Schütt

- Der er behov for gode svar og løsninger på mange af de spørgsmål, som presser sig på i sundhedsvæsenet generelt og specielt i svangreomsorgen. Jordemoderforeningen er ikke sikker på, at fjernelse af regionsrådene er det oplagte svar på de spørgsmål. Til gengæld ser Jordemoderforeningen frem til, at kvinder, par og familier bliver givet flere rettigheder, som sikrer, at sundhedsvæsenet ikke fortsat kan lave endeløse besparelser på svangreomsorgen.

Udtalelse fra Jordemoderforeningen - på foreningens hjemmeside

9 Hjertepatienter

Skepsis hos Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix

- Hvis patienterne er garanteret samme kvalificerede behandling ved at spare halvanden times transport, er det selvfølgelig en klar forbedring. Men når det er sagt, så er vi stadig et stykke vej fra mål. Forudsætningen for, at lykkes, er, at det nære sundhedsvæsen reelt får et løft. Det er helt centralt, at den nye sundhedsreform sikrer, at patienterne kan få den samme kvalitet og service, som de kan få på hospitalerne i dag. Det kræver både flere ressourcer og et kompetenceløft af det nære sundhedsvæsen.

Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen - til Ritzau

10 Sygehuslægerne

Det er skidt med forringet demokratisk islæt, godt med flere patientrettigheder, mender Jordemoderforeningen. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix

- Sundhedsvæsenet er ekstremt komplekst og meget anderledes end de områder, som eksempelvis kommunalpolitikere er vant til at stå i spidsen for. Derfor frygter vi, at reformen i værste fald kan føre til ensidigt fokus på nye strukturer i stedet for konkrete problemer. Grundlæggende har sundhedsvæsenet først og fremmest brug for ressourcer, der rent faktisk står mål med opgaverne.

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen - til avisen Danmark

0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Har fået nok af luksuscampister i firhjulstrækkere: Ægtepar nedlægger shelterplads

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Kursændring: Nu må Claudis Have godt servere alkohol

Lemvig

Hvem skal være årets frivillige

Holstebro For abonnenter

I klemme hos Vestforsyning: Beboere skal betale 108.000 kroner for nye vand- og varmerør

Tophistorier

Kultur

Her har man ikke mærket til truslen fra computeren

Kultur For abonnenter

Verdenspremiere i Horsens på film om Daniel Ryes 13 måneder som gidsel

Premiere: I 13 måneder sad den da 25-årige fotojournalist Daniel Rye fanget som gidsel i Syrien. Tilbageholdt, ydmyget og tortureret af Islamisk Stat. I 2014 lykkedes det at få ham bragt hjem til Danmark, og efterfølgende blev hans skrækkelige og ufattelige pinsler beskrevet af Puk Damsgaard i bogen "Ser du månen, Daniel". Denne bog er nu filmatiseret og en uge inden den officielle danmarkspremiere kan horsensianerne som de første se Daniel Ryes rædsler på det store lærred og i samme forbindelse høre hovedpersonen i hans gribende foredrag om begivenhederne. Daniel Rye har været inde over filmmanuskriptet og har og haft en klar holdning til, hvem der skulle lave filmen, og hvordan historien skulle fortælles, men derudover har han ikke haft noget med filmatiseringen at gøre. Han er godt tilfreds med resultatet - Det er aldrig det samme. Jeg sad ikke og tænkte, at det er mig. Men det var sjovt at se noget, som mindede om min historie. Esben overbeviste mig om den karakter, han spillede, mere, end det var tanken om, at det var mig, siger han. - Det, der har betydet noget for mig, er, at filmen er blevet lavet på en respektfuld måde over for mig og min familie og dem, jeg sad sammen med i Syrien, for eksempel James Foley, som ikke er her mere. Hans familie skal også kunne se filmen. Alle de, der har været følelsesmæssigt involverede, må ikke tænke, at det er noget bras, understreger han.

Lemvig

35 kilometer gravearbejde med spændende fund er snart afsluttet

Struer For abonnenter

Finn fik flænset sin elskede Alfa Romeo på sin fødselsdag

Lemvig

Plads til flere blomster: - Det må gerne være visuelt dejligt at se på

Annonce