Danmark

Sundhedsreformen mangler det store økonomiske løft

Andreas Rudkjøbing

Sundhedsreform: I januar præsenterede regeringen sit udspil til den meget omtalte sundhedsreform, som sundhedsdanmark har ventet længe på. Men på trods af gode initiativer mangler der en løsning på den største udfordring og det mest presserende problem for det danske sundhedsvæsen i form af den massive underfinansiering.

Udspillet rummer ikke noget svar på den udfordring, at tempoet og travlheden i det danske sundhedsvæsen nu har så stort et omfang, at det presser de ansatte og påvirker patienterne.

I efteråret gennemførte Lægeforeningen en rundspørge blandt et udsnit af sine medlemmer. Her svarede 68 procent af de adspurgte hospitalslæger, at der på baggrund af deres daglige oplevelser, ikke var ressourcer nok til at give patienterne den bedst mulige behandling. Samtidig mente hele 78 procent, at deres arbejdsdage, var så hektiske, at det påvirkede kvaliteten af behandlingen og plejen.

Det er et billede, som genkendes af FOA´s hospitalsansatte medlemmer. Her oplever 51 procent stort set hver dag, eller flere gange om ugen, at bemandingen på deres arbejdsplads er utilstrækkelig sammenlignet med omfanget af opgaver.

Samme oplevelse har hospitalssygeplejerskerne, hvor tre ud af fire har oplevet være for få på arbejde sammenlignet med mængden af opgaver, hvilket stort set altid er gået ud over patienternes sikkerhed.

Der er flere gode tiltag i regeringens udspil, der kan ruste vores fælles sundhedsvæsen til fremtiden. Det gælder for eksempel forslaget om at sikre flere praktiserende læger ved at øge antallet af introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb med 100 ekstra, som vil bidrage til at løse problemerne med lægedækning og styrke det nære sundhedsvæsen markant. Det er også helt nødvendigt, at regeringen vil optage 1.500 ekstra studerende på sygeplejerskeuddannelsen frem mod 2022. Ligesom det er positivt, at regeringen for nylig har indgået en aftale med KL, Danske Regioner og FOA, der sikrer mindst 9.000 praktikpladser på social- og sundhedsuddannelserne de næste to år.

Det er positive initiativer, der dog ikke forholder sig til den virkelighed, at de mange opgaver, som sundhedsvæsenet tager hånd om, ganske enkelt overstiger de ressourcer, som der sættes af til behandling og pleje. I størstedelen af dette årti er sundhedsvæsenets økonomi blevet øget med omtrent 1 procent om året. Det har knap været nok til at matche stigningen i antallet af patienter og skabt et vedvarende pres. Antallet af ældre stiger stadig støt, hvilket øger behovet for yderligere behandling og pleje og udvikling af nye teknologier og behandlinger.

Hvis danskerne ikke skal opleve et ringere sundhedsvæsen, er der behov for at investere to procent mere om året i sundhedsvæsenet hvert år frem til 2025. For både patienterne og sundhedspersonalets skyld.

Grete Christensen
Torben Klitmøller Hollmann
0/0
Annonce
Danmark

Video: Se den fulde statsminister-duel mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke

Danmark

DMI advarer: Risiko for lokale skybrud

Danmark

Paludan sendte brev til 500: Alle i chikaneoffers omgangskreds skulle kende hans version

Danmark

Støjberg kritiseres for at åbne for udenlandske løndumpere i landbruget

Udenlandsk arbejdskraft: Færdiguddannede udenlandske landmænd på op til 35 år kan fremover blive ansat i danske landbrug som praktikanter på elevløn i op til 18 måneder. Det er udsigten, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har udarbejdet en bekendtgørelse med ændringer, som et flertal i Folketinget ellers afviste i oktober sidste år, da ændringerne var en del af regeringens udspil til styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Med virkning fra 1. juni kan danske landbrugsvirksomheder eksempelvis hente en fuldvoksen, færdiguddannet ukrainsk landbrugsmedhjælper i halvandet år til godt 15.000 kroner om måneden. Ifølge fagforeningen 3F kan en færdiguddannet dansk landbrugsmedhjælper normalt tjene omkring 28.000 kroner månedligt - inklusive pension. Samtidig stilles der ikke længere nogen sprogkrav. De seneste år har langt størstedelen af de landbrugspraktikanter, der har fået tilladelser, været fra Ukraine. Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, falder det ikke i god jord. Udlændingeordfører Martin Henriksen mener, at Inger Støjberg er gået bag ryggen på et flertal i Folketinget. - Det er forkert, hvad ministeren har gjort. Både i forhold til det politiske indhold, men også fordi ændringen som selvstændigt forslag ikke ville have haft et flertal i Folketinget. Det her burde have været reguleret ved lovgivning, siger han. Martin Henriksen mener ikke, at der er brug for flere udenlandske landbrugspraktikanter. Han så hellere, at man pressede virksomheder til at tage udfordringen med at flytte danskere væk fra offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Samtidig modarbejder ændringerne partiets ønske om at begrænse indvandringen. Argumentet om, at landbrugets betingelser nu bare vil være de samme som i blandt andet sundhedsvæsenet, preller af på DF-ordføreren. - Så vil jeg hellere se på, om der skal strammes op andre steder. Det kan man lige så godt argumentere for, mener Martin Henriksen. Han og partiet har allerede undersøgt, om det kunne lade sig gøre at fjerne den ministerielle bemyndigelse, som Inger Støjberg har benyttet sig af, i dette tilfælde. Men det blev vurderet, at det var "teknisk besværligt". Han er dog indstillet på at forsøge igen efter et valg, hvis Venstre kan bevare magten, og der stadig er et flertal imod.

Danmark For abonnenter

Se billederne: Greven af Egeskov hemmeligt gift med prinsesse

Danmark

Nu er dommen faldet: Eks-politiker erkender 73 sexorgier i hele Danmark

Annonce