Danmark

Sundhedsvæsnet er for vigtigt til tjuhej-løsninger

Helga Schultz

Sundhed: Danskernes sundhed skal vi stå vagt om - derfor bør et smalt flertal i folketinget ikke i huj og hast ændre hele vores fælles sundhedsvæsen. Men det er det, der er ved at ske. Regeringen planlægger tilsyneladende at lave en strukturreform for sundhedsvæsnet baseret på et snævert flertal med Dansk Folkeparti. Det er partierne i deres gode ret til, men det er ikke det samme som at det er klogt og godt.

Vores sundhedsvæsen er det væsen, der har allerstørst betydning for danskerne. Før eller siden kommer vi alle i berøring med det - som patienter, pårørende eller personale. Vi har livslang kontakt til vores praktiserende læge, og på sygehusene indlægges og helbredes vi.

Derfor skal vi være uhyre forsigtige og ekstra grundige, når vi vil foretage gennemgribende forandringer af sundhedsvæsnet - ikke mindst, når det gælder strukturelle ændringer, der vil gribe dybt ind i alle led af væsnet. En reform må og skal vi have et bredt flertal i folketinget bag.

Hvorfor? Fordi det vil påvirke os alle, og fordi et bredt flertal vil sikre, at de ændringer, der gennemføres, ikke er kortsigtede forandringer, men ændringer, der vil stå i lang tid fremover. Det vil give både patienter og personale tryghed i hverdagen. En smalt forlig vil til gengæld hurtigt kunne ophæves og skabe usikkerhed om sundhedsvæsnets fremtid. Og endnu værre vil det naturligvis være, hvis der bliver tale om en strukturreform, der hviler på nogle få partiers stemmer.

Yngre Læger er ikke imod forandringer, men der skal være saglige og tungtvejende grunde for at pille ved noget så grundlæggende som sundhedsvæsnet. Så vi støtter ikke en strukturreform, for vi kan løse problemerne i sundhedsvæsenet - lægemangel, opgaveglidning, sprogproblemer, sektorovergange, for få ressourcer, udsultet psykiatri mm - uden at røre strukturen.

Men insisterer politikerne på en større sundhedsreform er min opfordring til folketingets partier, at de afsætter god tid til et grundigt forarbejde, hvor de sundhedsprofessionelle inddrages og høres. Derefter kan partierne forhandle sig frem til en bred aftale for vores fælles sundhedsvæsen, og det indebærer efter Yngre Lægers mening ikke en strukturel forandring.

Den fremgangsmåde vil være i alles interesse - for vores sundhedsvæsen er for vigtigt til tjuhej-løsninger lavet af få mennesker i sene nattetimer.

0/0
Annonce
Danmark

Video: Se den fulde statsminister-duel mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke

Danmark

DMI advarer: Risiko for lokale skybrud

Danmark

Paludan sendte brev til 500: Alle i chikaneoffers omgangskreds skulle kende hans version

Danmark

Støjberg kritiseres for at åbne for udenlandske løndumpere i landbruget

Udenlandsk arbejdskraft: Færdiguddannede udenlandske landmænd på op til 35 år kan fremover blive ansat i danske landbrug som praktikanter på elevløn i op til 18 måneder. Det er udsigten, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har udarbejdet en bekendtgørelse med ændringer, som et flertal i Folketinget ellers afviste i oktober sidste år, da ændringerne var en del af regeringens udspil til styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Med virkning fra 1. juni kan danske landbrugsvirksomheder eksempelvis hente en fuldvoksen, færdiguddannet ukrainsk landbrugsmedhjælper i halvandet år til godt 15.000 kroner om måneden. Ifølge fagforeningen 3F kan en færdiguddannet dansk landbrugsmedhjælper normalt tjene omkring 28.000 kroner månedligt - inklusive pension. Samtidig stilles der ikke længere nogen sprogkrav. De seneste år har langt størstedelen af de landbrugspraktikanter, der har fået tilladelser, været fra Ukraine. Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, falder det ikke i god jord. Udlændingeordfører Martin Henriksen mener, at Inger Støjberg er gået bag ryggen på et flertal i Folketinget. - Det er forkert, hvad ministeren har gjort. Både i forhold til det politiske indhold, men også fordi ændringen som selvstændigt forslag ikke ville have haft et flertal i Folketinget. Det her burde have været reguleret ved lovgivning, siger han. Martin Henriksen mener ikke, at der er brug for flere udenlandske landbrugspraktikanter. Han så hellere, at man pressede virksomheder til at tage udfordringen med at flytte danskere væk fra offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Samtidig modarbejder ændringerne partiets ønske om at begrænse indvandringen. Argumentet om, at landbrugets betingelser nu bare vil være de samme som i blandt andet sundhedsvæsenet, preller af på DF-ordføreren. - Så vil jeg hellere se på, om der skal strammes op andre steder. Det kan man lige så godt argumentere for, mener Martin Henriksen. Han og partiet har allerede undersøgt, om det kunne lade sig gøre at fjerne den ministerielle bemyndigelse, som Inger Støjberg har benyttet sig af, i dette tilfælde. Men det blev vurderet, at det var "teknisk besværligt". Han er dog indstillet på at forsøge igen efter et valg, hvis Venstre kan bevare magten, og der stadig er et flertal imod.

Danmark For abonnenter

Se billederne: Greven af Egeskov hemmeligt gift med prinsesse

Danmark

Nu er dommen faldet: Eks-politiker erkender 73 sexorgier i hele Danmark

Annonce