x
Annonce
Læserbrev

Svar til Ingeniøren. Selvfølgelig er det et bestillingsarbejde fra Lemvig Kommune

Debat: ”Bjarne Hansen, hvis du vil spise Kirsebær med de store, skal du være klar over, at du kan få sten i øjnene”. Sådan sagde en klog mand til mig for mange år siden.

Citat fra foreløbig rapport januar 2016: "Skiltningen med fiskeriforbud med mere langs vejen mellem Harboøre og Rønland mod Thyborøn opretholdes stadig, og det er relevant at undersøge, om forekomsten af kviksølv i sediment og biota stadigvæk kræver dette forbud håndhævet. I nærværende projekt bestemtes derfor kviksølvkoncentrationer i sediment og biota på udvalgte stationer i lavvandede områder i Nissum Brednings vestlige del". Citat slut.

Bestillingsarbejde: Med dette udsagn fra den foreløbige rapport fra januar 2016, mener jeg, at det ligger meget klart, at opgaven er at klarlægge, om der stadig ligger kviksølv i sedimentet, som begrunder opretholdelse af de ti forbudsskilte.

Det har professoren fra SDU heller aldrig lagt skjul på, i de mange år undersøgelsen har stået på, hvor jeg har haft kontakt med dem og fulgt deres arbejde.

Det er heller ikke usædvanligt, at en kommune retter henvendelse til et Universitet for at få udført en undersøgelse, som måske falder sammen med en ph.d opgave.

Det er derimod usædvanligt, at en kommune betaler 50.000 kroner, hvis ikke det var fordi, de skulle have udført en specifik opgave.

Det er også usædvanligt, at en kommune som Lemvig kommune ”presser/rykker” et Universitet for et resultat af et igangværende forskningsprojekt. Altså en foreløbig rapport på et forskningsprojekt - og det gør Universitetet også opmærksom på i den foreløbige rapport.

Hvad var det Lemvig Kommune skulle bruge disse resultater til, hvis ikke det var til at fjerne skilte, som det fremgår ovenfor – og det er der ingenting fordækt i? Jeg ved ikke, om I på Ingeniøren har misforstået mig. Det er jo ikke resultatet, jeg opponerer imod, men metoden og jeres store overskrifter om, at nu er kviksølvet væk ved kysten på Harboøre Tange - der er ingenting der er mere misvisende og forkert. Det er der jo ingen, som kommer og retter op på – og om kort tid vil politikerne mæske sig i det, for at undgå en tiltrængt oprydning.

Uanset hvor meget vi diskuterer kviksølvsforureningen på Harboøre Tange, mangles der stadig over 32 tons kviksølv - det meste, der er blevet fjernet de sidste 40 år, er den liter eller 13.5 kilo, som Krüger fjernede i 2019.

Der har været gjort mange forsøg på at fjerne kviksølvet/giften bag et skrivebord (altså skrive kviksølvet/giften væk), det er måske derfor, jeg reagerer ret kraftigt denne gang - nu skal det simpelthen have en ende.

Jeg har gennem de sidste mange år haft kontakt med professoren fra SDU omkring deres forskningsprojekt. Jeg nævner ikke hans navn, da han ikke ønsker at deltage i debatten, som han skrev kører det på et for lavt niveau - det må jeg acceptere og pille endnu en sten ud af øjet.

Og derfor, kære fagblad Ingeniøren, tog jeg chancen og bruger jeres platform for at få rettet misforståelsen og ikke mindst fordi jeres geografiske indsigt på Harboøre Tange trænger til en opgradering.

Kviksølvsdebatten havde to ben at stå på - de manglende 32.267 kilo kviksølv fra tiden 1950'erne og op i 60'erne, som ligger spredt i naturen - ikke mindst omkring Den gl. Fabriksgrund – som i øvrigt ikke ligger på Rønland, men langs vejen syd for Rønland.

Det andet ben (som nu er væk) var skiltningen fra den gamle frabriksgrund og syd, som bestod af ti meget iøjefaldende skilte men orm gravnings-forbud på grund af kviksølvsforurening – som var en torn i øjet på både kommunen, turistforening, handelsstands- og erhvervsforeningen i Lemvig Kommune. Det er jo derfor ikke unaturligt, men endda meget brugt, at kommunen retter henvendelse til et universitet, som laver disse undersøgelser i forbindelse med de studerendes eksamener eller Ph.d.

De ville selvfølgelig have fjernet de mange skilte - og så snart de havde prøverne i den foreløbige rapport i hånden, fik de det alibi, de skulle bruge, og skiltene blev fjernet.

Det er i og for sig også urimeligt, at jeg bruger jeres blad Ingeniøren som platform til at oplyse folk om, at jeres egen artikel omkring forskningsprojektet har vist, at der ikke er noget kviksølv syd for Cheminova – er ukorrekt. Jeg tager diskussionen omkring de brugte metoder med SDU. Men een ting er sikkert: Kviksølvet på Harboøre Tange ligger der endnu - i dag mere spredt end nogen sinde, men det er jo i lukkede kredse også en anerkendt oprensningsmetode.

Jeg mener, at Lemvig Kommune er på ”glat is”, når de fjerner disse ti skilte på syv ud af ti tvivlsomme prøver syd for Den gl. Fabriksgrund, på et så spinkelt grundlag.

Der findes ingen, der vil blive mere glad end jeg, hvis kviksølvet på Harboøre Tange kunne forsvinde – det er dog noget underlig noget at insinuere det modsatte.

I har misforstået hele sagen, og jeg mener, professoren fra SDU og fagbladet Ingeniøren har pumpet opgaven op i nogle dimensioner der får almindelige mennesker til at tro, at alt kviksølvet er væk. Så kort kan det siges.

Selvfølgelig er det et stykke bestillingsarbejde. Hvorfor skulle 75 procent af opgaven ellers udføres klods op af kommunens advarselsskilte, hvorfor skulle kommunen ellers rykke for et resultat umiddelbart før en feriesæson, hvorfor flyttede kommunen skiltene umiddelbart efter de havde modtaget de foreløbige resultater, og hvorfor giver kommunen 50.000 kroner til en undersøgelses rapport?

Fortiden står ikke til at ændre, Thomas Djursing, tendensredaktør hos Ingeniøren. Men når man begynder at fingere med nutiden – ikke i tal, men i metode-anvendelse – bør enhver hive i nødbremsen.

Om det er en almindelig undersøgelse, som pludselig får vokseværk og bliver til et forskningsprojekt, skal jeg ikke sige. Det fremgår ikke af den foreløbige rapport, at det er et forskningsprojekt, man er i gang med.

Men lad det ligge – tak for lån af platform og lad os så komme videre.

Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Sammenlægning må udskydes

Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Kultur

Kirken sender prædiken på video

Annonce