Debat

Svineformand tager fejl af Dyrenes Beskyttelse

Dyrevelfærd: Der er desværre flere omstændigheder, som den nye formand for interesseorganisationen Danske Svineproducenter, Kim Heiselberg, har fået helt galt i halsen omkring Dyrenes Beskyttelse og vores arbejde.

I denne avis har han i et debatindlæg rejst flere påstande, som ikke har gang på jord, blandt andet at vi skulle være imod, at landbruget bliver hørt i sager om ny lovgivning, samt at vi kun er interesseret i at opretholde en konflikt med landbruget for at kunne indsamle midler.

Formandens kritik kommer i kølvandet på et forslag til en dyrevelfærdslov, som regeringen har fremsat. Der er ikke tale om en overgang fra dyrebeskyttelseslov til dyreværnslov, som formanden fejlagtigt skriver, men derimod overgang fra dyreværnslov til dyrevelfærdslov. Os, der arbejder meget med emnet, ved, at der er en markant forskel.

Formanden skriver endvidere fejlagtigt, at Dyrenes Beskyttelse skulle være utilfredse med, at landbruget høres forud for eventuelle nye krav. Sådan foregår tingene i dag, hvor landbruget høres på samme tid og på samme vilkår som alle andre organisationer. Det er helt almindelig praksis i dansk lovgivningsproces, at civilsamfundet høres på lige vilkår, og jeg anerkender fuldt ud landbrugsorganisationernes engagement og viden på dyrevelfærdsområdet. De bedste løsninger finder vi i fællesskab. Sådan bør det også være i fremtiden.

Der, hvor kæden hopper af for mig, er, når regeringen ønsker at give landbrugets interesseorganisationer lovkrav på forhandling forud for alle andre organisationer. I værste fald betyder det, at dyrevelfærdsorganisationer, dyrlægeforeninger, m.m. aldrig bliver hørt i et spørgsmål om dyrevelfærd, fordi landbruget på et tidligt stadie har skudt det til hjørne. Regeringen begrunder det med økonomiske hensyn til landmanden, men det finder jeg forkasteligt at skrive ind i en lov, som er lavet for at beskytte dyrenes tarv.

Formanden for Danske Svineproducenter holder sig heller ikke tilbage for at motivforske på vores forenings vegne. Fuldstændig usagligt antyder han, at vi skulle gå mere op i fundraising end dyrevelfærd, og at vi kun fokuserer på konflikt med landbruget i stedet for kæledyrs forhold. Intet kunne være længere væk fra sandheden.

Det er faldet formanden for brystet, at vi sidste år havde et overskud på 13 mio. Hvis formanden havde læst vores offentligt tilgængelige årsberetning, så ville han vide, at resultatet var ekstraordinært stort efter salg af vores hovedkontor på Frederiksberg. Og hvis formanden havde sat sig ordentligt ind i tingene, ville han vide, at foreningen har haft et samlet underskud på 8,8 mio. kr., siden vi i 2011 lancerede Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

Dyrenes Beskyttelse har modsat svineproducenter ingen ejere og ingen aktionærer, der skal betales udbytte til. De penge, som dyrevenner velvilligt betror os, bruger vi på at skabe mere dyrevelfærd, og det kræver selvsagt ansatte at drive en 24-timers vagtcentral, dyreambulancer, landets største netværk af dyrereddere og internater. Og det kræver dygtige medarbejdere at give modspil og medspil til de store, magtfulde interesseorganisationer i landbruget.

Derfor er det en helt utilstedelig og usaglig kritik, og jeg havde forventet en mere imødekommende adfærd fra en af topposterne i dansk landbrug over for os, der repræsenterer dyrenes sag. Dansk landbrug producerer mere end 200 mio. grise, fjerkræ, kvæg og mink hvert år. Dem repræsenterer vi naturligvis også.

Britta Riis
0/0
Annonce
Læserbrev

Høfde 42. Kom ikke og sig, at I ikke har eller har haft pengene

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Læserbrev

Bredbånd. 150 millioner kroner til bedre bredbånd i hele landet

Debat: I 2015 gik Venstre-regeringen til valg på at oprette danmarkshistoriens første bredbåndspulje. Det har vi gjort, og siden 2015 er der givet i alt 290 millioner kroner til bedre bredbånd i hele landet og særligt i yderområderne. Men ambitionerne stopper ikke her. Vi skal have endnu bedre digital dækning i hele Danmark. Derfor går Venstre nu til valg på at afsætte yderligere 150 millioner kroner til bedre bredbånd til danskerne. De 150 millioner kroner målretter vi naturligvis de områder af landet, hvor internetdækning endnu ikke er en selvfølge. For selvom regeringens gode initiativer for bedre og hurtige dækning medvirker til, at 91 procent af alle boliger og virksomheder i 2018 havde adgang til lynhurtigt internet, oplever vi stadig i dag huller i dækningen. Manglende dækning kan være en enorm hæmsko for vores lokale erhvervsliv, som ellers blomstrer op overalt i vores landsdel og ikke mindst for vores mulighed for tiltrække tilflyttere. I Venstre er det fortsat ambitionen, at ingen danskere eller danske virksomheder skal undvære internet. Skal det lykkedes, er vi nødt til fortsætte de gode takter, Venstre har påbegyndt med bredbåndspuljerne. Det skal vi prioritere, og midlerne skal naturligvis gå til de danske landdistrikter – også efter det kommende Folketingsvalg.

Læserbrev

Tabersag. S gør friskoler til prügelknabe

Læserbrev

Førstegangsvælger. Så tag dog miljøproblemerne alvorligt

Læserbrev

EU. Stem på en vestjyde

Annonce