Erhverv

Sydhavsøerne afholder flest tvangsauktioner

I 2018 steg antallet af tvangsauktioner en lille smule. Økonomer mener dog, at der er gode grunde til stigningen og betragter det historisk set lave antal som en sundhedstegn for boligejernes økonomi. (Arkiv)

Mængden af tvangsauktioner er langt fra årene efter finanskrisen, men det står værst til på Lolland-Falster.

Flere ejendomme på Lolland-Falster endte på tvangsauktion end noget andet sted i landet. Det viser Danmarks Statistiks opgørelse fra 2018.

På landsplan er niveauet af tvangsauktioner stadig lavere end det var i årene efter finanskrisen, hvor det ikke var usædvanligt, at over 500 ejendomme om måneden røg på tvangsauktion.

I 2018 var det 2774 over hele året.

Der er dog særligt et område i Danmark, der har mærkbart flere tvangsauktioner end resten af landet.

De to kommuner på Lolland og Falster, Guldborgsund og Lolland Kommune, har til sammen oplevet 224 tvangsauktioner i 2018.

Også en række kommuner i det syd- og vestsjællandske såsom Vordingborg, Odsherred og Kalundborg står højt på listen over kommuner med tvangsauktioner.

Kun to kommuner i landet gik igennem 2018 helt uden en tvangsauktion: Herlev og Dragør. Det er andet år i træk, at Dragør undgår tvangsauktioner.

Generelt lå antallet af tvangsauktioner lavere i området omkring hovedstaden end i resten af landet.

Privatøkonom ved Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen forklarer, at antallet af tvangsauktioner er et symptom på, at danske boligejeres økonomi generelt har det godt.

- Det relativt lille antal tvangsauktioner, som vi ser i disse år, afspejler, at der generelt er en god udvikling i de danske boligejeres økonomi, siger hun i en skriftlig kommentar.

- Reallønnen stiger fortsat, og stigende beskæftigelse betyder, at flere får glæde af det.

- Samtidig er renterne fortsat meget lave, og mange vælger i disse år at omlægge fra variabelt forrentede lån til fastforrentet, så de har en mere robust privatøkonomi, når renterne igen begynder at stige.

Chefanalytiker hos Nordea Lise Nytoft Bergmann hæfter sig ved, at der historisk set er rekordfå tvangsauktioner, selv om antallet er steget lidt i 2018.

- Det er altid kedeligt, når antallet af tvangsauktioner stiger, men det er mindre alvorligt, hvis stigningen skyldes øget ihærdighed med at inddrive gamle restancer, end hvis boligejerne pludselig har fået sværere ved at betale terminen.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

112

Ville undvige dyr - endte på taget

Annonce