Annonce
Holstebro

Sygeplejerskerne varsler strejke: - Selvfølgelig er det et ubelejligt tidspunkt

De har sagt nej til den kommende overenskomst - sygeplejerskerne. Nu er der sendt konfliktvarsel ud, som måske ender i en strejke. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
En lønstigning på 5,02 procent er ikke nok for sygeplejerskerne. Der er udsigt til strejke i en tid, hvor sundhedssystemet gennem længere tid har været presset. Men sygeplejerskerne står fast på deres krav - 52 års lønforskel skal indhentes, mener kredsformanden.

Nordvestjylland: Sygeplejerskerne sagde nej til en lønstigning de næste tre år på 5,02 procent. Den 22. april afsendte Dansk Sygeplejeråds Hovedbestyrelse så konfliktvarsel til arbejdsgiverne. Konsekvensen af varslet kan i sidste ende blive en strejke, der kan starte mellem 20. og 21. maj – såfremt der ikke findes løsninger inden med arbejdsgiverne.

Men hvorfor er det så svært at finde fælles fodslag? Det får Anja Toftbjerglund Lausen, som er kredsformand i Dansk Sygeplejeråds Kreds Midtjylland, lov at svare på:

Hvorfor er en lønstigning på 5,02 procent ikke nok?

Annonce

- Fordi sygeplejersker har et stort lønefterslæb – et efterslæb, vi har haft i over 50 år. Vi har gennem mange år sagt nej i overenskomstforhandlingerne på grund af det her lønefterslæb.

Hovedbestyrelsen i DSR havde anbefalet medlemmerne at stemme ja. Det gjorde 46,5 procent da også i afstemningen, mens 47,3 procent stemte nej til de 5,02 procent. Er det ikke lige voldsomt nok at varsle en strejke, når nu jeres medlemmer er så splittede om det her spørgsmål?

- Nej. Det er jo et demokrati, hvor flest har stemt nej. Og vi tager medlemmerne alvorlige, når de siger nej. Vi strejker jo ikke for strejkens skyld – det handler om at få parterne tilbage til forhandlingsbordet, og der er strejken et våben.

Udnytter man ikke corona-situationen, hvor der er særligt hårdt brug for sundhedspersonale, til at presse sine krav igennem?

- Nej, det synes jeg ikke.

Hvorfor ikke?

- Fordi vi igennem mange år har påpeget det her lønefterslæb. Og det er bare tilfældigvis nu, forhandlingerne om de næste tre år, finder sted. Men corona har da vist sygeplejerskernes betydning i sundhedsvæsenet, og når vi ser ind i, at vi om få år mangler flere tusinde sygeplejersker, er det nødvendigt at få reguleret på lønnen, så det bliver mere attraktivt. Både i forhold til fastholdelse af sygeplejersker i sundhedsvæsenet og for rekruttering til faget i fremtiden.

Er det et optimalt tidspunkt at melde en strejke ud under en coronapandemi?

- Det er aldrig optimalt. Man kan være helt tryg ved, at det akutte arbejde stadig udføres. Lige nu er vi i en sundhedskrise. For få år siden var det en økonomisk krise. Men vi har ventet over 50 år, så der er ikke andre veje frem, så længe man politisk ikke vil tage stilling til det her.

Hvad vil du sige til de patienter, som risikerer at blive ramt af jeres strejke, såfremt den gennemføres?

- En del af forhandlingsspillet er jo at strejke, der er ikke så mange andre muligheder lige her. Men jeg håber da selvfølgelig, det løser sig inden da, så vi undgår det, og som sagt så bliver der et nødberedskab – men jo – selvfølgelig er det et ubelejligt tidspunkt.

DSR fremhæver tjenestemandsreformen fra 1969, som årsag til at lønnen er for lav. Man blev placeret for lavt på løntrappen og har ikke siden indhentet lønforskellen, lyder det. Men I har jo haft 52 år til at forhandle lønnen op på et tilfredsstillende niveau. Er det ikke en fagforeningsmæssig falliterklæring?

- Nej. Såfremt sygeplejersker og andre kvindedominerede grupper med mellemlange videregående uddannelser skal indhente lønefterslæbet, vil det kræve rigtig mange år, hvor hovedparten af de øvrige ansatte i andre faggrupper ikke vil skulle have nogen lønudvikling. Det er hverken rimeligt eller realistisk. Et 15-20 procent lønefterslæb kan ikke udlignes ved omfordeling. Vi har en række faggrupper, man indplacerede politisk i 1969, som man dengang vurderede til at være ”ikke-forsørger-fag”. Dén politiske indplacering hænger vi stadig på. Vi har haft en MeToo-bølge, hvor vi ikke accepterer sexisme og seksual chikane – nu må turen være kommet til lige løn. Det er politisk besluttet og kan absolut også løses politisk.

DSR mener, at man lønmæssigt halter 15-20 procent bagefter andre faggrupper i det offentlige, som politifolk og skolelærere. Det, man arbejder med, er jo i sagens natur ikke det samme. Hvorfor er det så rimeligt, at slå på, at lønnen skal være den samme?

- Fordi forskningen viser, at det er kvindedominerede fag, der er placeret lavere, selvom uddannelseslængden er ligeså lang, som mange andre mellemlange uddannelser domineret af mænd, eksempelvis politibetjente.

Flere sygeplejersker vælger at arbejde deltid, og hver sjette føler sig stressede. Bør det så være et spørgsmål om løn, der trækker den stærkeste opmærksomhed, som det gør for tiden?

- Når sygeplejerskerne siger, at der er for travlt, så handler det jo også om, at der er for få til at dække vagterne, og arbejdspresset i den enkelte vagt stiger. Det er en ond spiral. En del af løsningen er en større lønmæssig anerkendelse, det vil kunne hjælpe med at rekruttere de tusindvis af sygeplejersker, vi de kommende år vil komme til at mangle.

Hvad får du selv i løn?

- Min løn som kredsformand bliver besluttet af kongressen i DSR. Kongressen fastsætter principperne for honorering. Den er er frit tilgængelig på DSRs hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Lokalbaner ønsker flere penge

Annonce