Annonce
Udland

Tyrkiet: Syrien angriber vores kolonne i Idlib og dræber tre

Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Tyrkiet siger, at et syrisk luftangreb er i strid med en aftale mellem den tyrkiske og russiske regering.

Ifølge den tyrkiske regering har syriske fly angrebet en tyrkisk kolonne i det nordvestlige Syrien, og tre soldater er dræbt.

Kolonnen nærmede sig frontlinjen i provinsen Idlib. Det siger to tyrkisk-støttede oprørskilder og det sædvanligvis godt orienterede Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Tidligere mandag oplyste Syrien, at en tyrkisk militærkolonne med ammunition var kørt ind i det nordvestlige Syrien.

Tyrkernes formål skulle være at støtte oprørere, som kæmper mod de syriske styrkers offensiv i Khan Sheikhoun. Det skriver de statslige medier i Syrien. Byen har været under oprørernes kontrol siden 2014.

Tyrkiets forsvarsministerium oplyser, at kolonnen blev angrebet fra luften, da den var på vej mod en af de tyrkiske poster i Idlib.

Angrebet er ifølge Tyrkiet et brud på en aftale med Rusland. Moskva skal på forhånd have fået fortalt om kolonnens indrykning.

Rusland støtter både politisk og militært præsident Bashar al-Assads syriske regering.

Kilder i det syriske udenrigsministerium sagde tidligere på dagen til nyhedsbureauet Sana, at regeringen vil fortsætte kampen mod "terrorister" i Idlib og andre steder.

- Tyrkiets aggressive træk vil ikke få Damaskus til at ændre kurs over for oprørsgrupperne, hed det.

Idlib-regionen er i princippet beskyttet mod et angreb fra Assad-regimet. Det er aftalt mellem Rusland og Tyrkiet, at Idlib skal fungere som en stødpudezone.

Aftalen er dog ikke rigtigt ført ud i livet. Jihadister nægter at trække sig tilbage fra den zone, som skulle være demilitariseret.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Portræt

Geologen savnede jord under neglene

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce