Annonce
Udland

Syv personer dør på en uge på overfyldt Mount Everest

Handout/Ritzau Scanpix
Mens danske Rasmus Kragh nåede Mount Everests top uden medbragt ilt, er flere andre omkommet den seneste uge.

I alt syv bjergbestigere har mistet livet på verdens højeste bjerg, Mount Everest, den seneste uge.

Det står klart, efter at ekspeditionsarrangører og Nepals turistministerium fredag har bekræftet yderligere tre dødsfald over for nyhedsbureauet AFP.

Der har den seneste tid været store problemer på det overfyldte bjerg.

Klatrere har blandt andet oplevet at skulle stå i tætpakkede køer få meter fra toppen, mens de venter på, det bliver deres tur.

Natten til torsdag lykkedes det for den danske bjergbestiger Rasmus Kragh at bestige det 8848 meter høje bjerg uden brug af medbragt ilt. Han er den første dansker nogensinde til at lykkes med den bedrift.

En 52-årig indisk kvinde ved navn Kalpana Das havde også nået toppen af bjerget, men døde torsdag eftermiddag på vej ned.

En anden indisk klatrer, 27-årige Nihal Bagwan, døde ligeledes på vej ned.

- Han var fanget i trafik i mere end 12 timer og var udmattet. Sherpaer bar ham ned til Camp 4, men der tog han sit sidste åndedrag, siger Kesav Paudel fra ekspeditionsselskabet Peak Promotion.

En 65-årig østriger er også omkommet, bekræfter hans arrangør fredag.

En indisk og en amerikansk klatrer døde onsdag på bjerget, og i sidste uge døde ligeledes en indisk samt en irsk bjergbestiger.

Arrangerede ture til Everests top er en vigtig og lukrativ forretning i Nepal.

I den nuværende sæson er der blevet udstedt tilladelser til rekordmange - 381 - klatrere til en værdi af 11.000 dollar per styk - knap 75.000 kroner.

Størstedelen af dem er ledsaget af en nepalesisk sherpa, der hjælper til under turen. Det betyder, at omkring 750 personer ventes at tage ruten mod verdens højeste top i løbet af den indeværende sæson.

Syv klatrere har mistet livet på andre bjerge på over 8000 meter i Himalaya denne sæson. To klatrere er meldt savnet.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Mest læste

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce