Annonce
Danmark

Tænk, hvis klimatosserne virkelig er galt på den

Bent Falbert, fhv. chefredaktør.
Politikerne kan ikke forudse den næste tsunami, næste økonomiske krise eller bare deres egen skilsmisse. Hvordan skal jeg så kunne stole på, at de med ufatteligt store milliardinvesteringer kan afværge klimakatastrofer om 10, 20 eller 30 år?

Jeg er født med en indbygget svaghed for dem, der ikke render i rumpen på den største flok. Dem, der insisterer på at tænke selv.

Jeg afskyr samtidig det halehæng af medløbere, som selvtilfredse ser ned på enhver, der tillader sig at stille kritiske spørgsmål til det herskende flertals politik og pengeforbrug.

VALGKAMPEN medførte en latterlig overbudskonkurrence. Vinderne var de partier, der fromt lovede den største reduktion af drivhusgasser. Hver en milliard, der kunne presses ud af statskassens såkaldte rådighedsbeløb, blev reserveret klimakampen. Rådighedsbeløb stilles sjovt nok aldrig til rådighed for skatteyderne.

Vore folkevalgte spidser kan ikke forudse den næste tsunami, næste økonomiske krise eller bare deres egen skilsmisse. Hvordan skal jeg så kunne stole på, at de med ufatteligt store milliardinvesteringer kan afværge klimakatastrofer om 10, 20 eller 30 år? Vi taler om politikere, der er så langsynede, at de ikke engang kan finde ud af varigt at fjerne afgiften på elbiler.

TVIVLEN OM, hvad der er rigtigt at gøre, nager mig, hver gang jeg læser rapporter fra Copenhagen Consensus Center (CCC). Det er den nu delvist nedlagte tænketank, som Bjørn Lomborg stiftede.

I dette øjeblik, hvor hans navn er nævnt, kan jeg mærke, at jeg mister tusinder af læsere. For den veltalende, evigtunge mand i T-shirten irriterer den store, selvbevidste flok af sagkyndige jakkesæt, der bilder sig ind at vide mere end andre om, hvordan kloden kan reddes. Det lykkes dem i reglen at umuliggøre Lomborgs beregninger.

HAN AFVISER i øvrigt at være ophavsmand til dem. Han er "bare" koordinatoren. Cand.scient.pol.en, der samler de resultater, som hundreder af eksperter - herunder flere nobelpristagere - forsyner ham med. For det er kun i Danmark, han er ugleset.

Senest sår han tvivl om den danske regerings plan om at formindske udslippet af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

BASERET PÅ FN's klimapanels forudsigelser vil udledning af 3,7 milliarder ton CO betyde en temperaturstigning på 1,65 grader celsius i 2070. Hvis den danske regering - plus Venstre, der nødig vil virke umoderne - gennemfører sin store klimaindsats, vil klodens opvarmning ifølge CCC-forskerne blive formindsket med cirka en titusindedel grad om 80 år. Hu hej, hvor vi danskere går i spidsen!

Med sin irriterende præcision gratulerer Lomborg med, at vor nationale satsning med andre ord vil forsinke Jordens opvarmning i 31 timer hen mod næste århundrede. Omkostningerne ved at opnå det komiske resultat med 70 pct. reduktion i 2030 udgør ifølge Cepos 26 milliarder kroner. Andre tænketanke lander på langt højere tal med skuffende ringe resultat.

DER BLIVER TALE om et anseligt tab af velfærd, hvis så mange penge skal investeres i umærkelige klimaindsatser.

Det lyder langt mere resultatsikkert at bruge penge på grøn energi og sygdomsbekæmpelse. Den danske satsning på vores helt egen energipolitik giver derimod en yderst tvivlsom effekt.

Men det bliver svært at omkode hovederne på vores energipolitikere. For de har nu engang sat sig for at forsinke jordklodens opvarmning - om det så bare går hen og bliver en brøkdel af et sekund. Tænk, hvor voldsomt Pia Kjærsgaard kom af sted, da hun på valgaftenen kaldte dem "klimatosser". Den betegnelse skal man være journalist for at turde gentage.

DER ER GÅET PRESTIGE i tæskedyre miljøindsatser. Alle er bange for at blive hængt ud og miste vælgere, hvis de ikke virker grønne nok. De luftige planer bliver næppe ændret, før der om nogle år er spildt formuer uden målbare resultater.

Man skulle tro, at politikere, der fyrer milliarderne op i luften, bilder sig ind, at de er Gud. Nå, et eller andet forbillede skal de vel have ...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Lemvig

Legepladser kan få flere penge

Kultur

Film viser det nye vandkunstværk

Annonce