Annonce
Læserbrev

Tabersag. S gør friskoler til prügelknabe

Ib Randrup. Pressefoto

Debat: Den røde rutebil, ”Mettebussen”, kører for tiden rundt for at sælge partiets glade budskaber. Partiformand Mette Frederiksen (S) og hendes undervisningsordfører, Annette Lind (S) fra Holstebro, har af en eller anden mærkelig grund gjort friskolerne til prügelknabe, som man mener er blevet forgyldt på bekostning af folkeskolen.

Mette Frederiksen og Annette Lind ser med stigende irritation på friskolernes popularitet, som om den er økonomisk begrundet. Når folkeskolen i stigende grad vælges fra, er det fordi forældrene har større sympati for det dannelses- og undervisningstilbud, som friskolerne kan tilbyde. For at stække denne udvikling foreslår socialdemokraterne at sænke koblingsprocenten ned til 70 procent mod nu 75 procent. Det er dog en underlig filosofi at trække tænderne ud på de frie skoler, fordi den offentlige skole vælges fra. Var det ikke klogere at kigge på folkeskolens problemer og glæde sig over friskolernes held til at drive skole? Og er det fair at straffe forældre for at væge det, som de anser for at være det bedste for netop deres barn?

Protesterne vælter nu ind, hvilket Annette Lind og Mette Frederiksen har opdaget, og de ser nu, at sagen er ved at løbe løbsk. En tabersag. For ikke at tabe ansigt totalt, foreslår de nu, at det kun er skoler, der ligger tæt på folkeskolerne, der skal have beskåret koblingsprocenten. Av, min arm! Hvordan ser det ud i Holstebro? Her ligger der mindst tre større friskoler i umiddelbar nærhed af en folkeskole, hvor langt størstedelen af kommunens friskolebørn går, og mønstret er vist det samme i andre byer. En finte, der ikke er mange stemmer i for Annette Lind, og en finte som friskoleforældrene næppe køber?

Hvis socialdemokraterne står fast på at rulle koblingsprocenten tilbage, risikerer man at miste stemmerne fra de fleste af 15 procent af forældrene til de landets skolesøgende børn. Derfor er modstanden mod friskolerne hasard, og vil gøre rigtig ondt på såvel på Annette Lind i Holstebro og andre S-kandidater i større byer.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

112

21-årig måtte ikke køre bil

Annonce