Annonce
Navne

Tak fordi jeg måtte lære dig at kende, min ven Svend

Annonce

Ingrid H. Sørensen, Rydevej 20, Vinderup, skriver følgende mindeord over Svend E. Jensen:

Til minde om min gode ven; Svend Erik Jensen (alment kendt som Svend i æ´ Bryghus).

Det var med stor beklagelse og sorg, at jeg modtog beskeden om at du er gået bort; selvom du har været syg gennem en længere årrække.

De sidste gange, du kom til Ryde, var da også af kortere varighed. Men du havde som altid et positivt syn på tilværelsen, selv om du naturligvis syntes, det var træls at være ramt af en endegyldig sygdom, nu var det så mest nogle mindre samtaler om løst og fast, mærkeligt; hvorledes ens fokus ofte komme til at dreje sig om fortiden? Der gik aldrig ret lang tid, før vi snakkede om de gode gamle dage, hvor vi tre kørte tur sammen, du Svend og lille Svend samt undertegnede. Både til Nordjylland og rundt i hele området. Du hjalp så mange gange, hundredvis af timer! Med alt her hos os i Ryde, i Møborg og alle de steder, du kunne få lov.

Du var også altid en kærkommen hjælper rundt på kræmmermarkeder, som en rigtig god ven af huset, deltog du naturligvis også i de forskellige sammenkomster, du kunne om nogen kunsten at tale med alle, og så var du den fødte sygeplejerske, ikke bange for at røre ved et menneske, heller ikke gamle folk tog du afstand fra.


Du kunne om nogen kunsten at tale med alle, og så var du den fødte sygeplejerske, ikke bange for at røre ved et menneske.


En af de episoder, som virkelig hang ved, var til en sommerfest, hvor en af mine andre gæster var faldet ud over trappen, min datter Solveig kom ind og fortalte, at ”han” var lige faldet ud over gelænderet! Jeg ilede som den første ud, ”jeg var jo værtinden”, og havde skam også taget førstehjælpskursus! Da jeg så hvorledes at han hang derude, helt leddeløst ned i kælderhalsen, med begge ben stukket igennem kælderruden; frøs jeg fuldstændigt!

Så da jeg gik ind og proklamerede: Han er jo død!, var du, Svend, faktiske allerede derude, og havde ene mand fået ham trukket ud af vinduet og op af kælderen; du fik organiseret det sådan at et par af de andre gæster kunne hjælpe til, inden du gik i gang med at undersøge ham, og fik pillet alle glasskårene ud af hans ben, samt forbundet ham efter alle kunstens regler, inden gæsten blev tilset af en læge, som i øvrigt roste dig for dit førstehjælp.

Med din rolige væsen og store overblik, følte både jeg og de øvrige gæster, virkelig at du havde den rigtige nerve, den som handler om menneskelig nærvær, uanset hvem der var i problemer eller nød, så var du altid klar til at hjælpe et andet menneske; det er noget af det, vi der fik lov til at lære dig at kende, vil komme til at savne allermest ved dit fravær, din selvopofrende medmenneskelighed, du var i sandhed et stort menneske og en fantastisk ven! Tak fordi jeg måtte lære dig at kende – tak Svend tak for alt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Countrydronning med et stort hjerte

Annonce