Annonce
Danmark

Tele-brøler var til forbrydernes fordel

Uskyldige har måske misset et alibi med systemfejlen hos politiet. Men ellers vil manglende teleoplysninger som regel hjælpe de skyldinge, vurderer Karoline Normann fra Advokatsamfundet. Hun glæder sig over Rigsadvokatens løfte om at gå alle sager igennem.
Advokatrådet glæder sig over revision af straffesager efter politiets brøler. Men sagen rokker ved troen på tekniske beviser, forklarer advokat Karoline Normann.

Det bliver dyrt, det vil tage lang tid. Men sandsynligvis er skyldige gået fri frem for, at uskyldige er blevet dømt i den store skandale om politiets håndtering af teleoplysninger i sager mod eksempelvis narkohandlere og bandemedlemmer.

Ifølge Karoline Normann, formand for strafferetsudvalget i Advokatrådet som er bestyrelsen for Advokatsamfundet, betyder fejlen i politiets it-system, at nogle teleoplysninger ikke er nået frem til politiets efterforskere. Men hverken hun eller Advokatsamfundet har overblik over, hvad fejlen fra 2012 og frem til marts i år har haft af betydning for konkrete sager. Men hun hæfter sig ved, at Rigsadvokaten har besluttet at gennemgå alle sager.

- Det er jeg glad for, og vi har opfordret alle vores medlemmer til at kontakte anklagemyndigheden for at få prioriteret de sager, hvor folk afsoner, siger Karoline Normann.

Annonce

Kort om Karoline Normann

Karoline Normann har været konstitueret landsdommer, anklager hos Statsadvokaten og er nu partner i Stagetorn Advokater. Hun var i sin tid forsvarsadvokat for Peter Lundin og har siden forsvaret sportsdirektør Brian Holm og en af de tiltalte i en sag om indsmugling af 310 kilo narkotika - blandt mange andre. Desuden har hun været med i DR2's serie "Tiltalt" og ledende ministersekretær under justitsministrene Brian Mikkelsen, Morten Bødskov og Lars Barfoed.

Fejl over syv år

Advokatrådet har fået besked om, at systemfejlen har betydet, at politiets materiale fra 2012 og frem til dette forår har manglet nogle af oplysningerne fra teleselskaberne. De er ganske enkelt ikke kommet igennem behandlingen i politiets software.

- Sagen drejer sig om manglende linjer, og det er ikke til på forhånd at vide, om en sag mangler én eller tusind linjer. Alene det at få identificeret antallet af sager er et stort arbejde, og herefter skal man vurdere, om fejlen har betydning for sagen. En manglende linje i telehistorikken er for eksempel ligegyldig, hvis min klient har erkendt, at han skød, men ikke skød for at dræbe, siger Karoline Normann.

Misser et alibi

Ifølge retsplejeloven kan sager gå om, hvis det antages, at nye oplysninger kan bevirke en frifindelse. Her skal Den Særlige Klageret åbne for en gentagelse. Karoline Normann vurderer, at tele-brøleren vil koste anklagemyndighed og politi et stort beløb og tage lang tid.

- Og det er død-ærgerligt, og især hvis det - forstå mig ret - viser sig at være et ubetydeligt problem. Der er en risiko for uskyldigt dømte, men den er ikke enorm. Få sager bliver afgjort alene på telehistorik, og temaet er også fraværet at telehistoriske oplysninger, og i givet fald kunne de have givet nogen et alibi. Det handler mere om, at mulige gerningsmænd er gået fri frem for, at uskyldige er blevet dømt. Omkring retssikkerhed interesserer man sig mere for en urigtig domfældelse, siger Karoline Normann.

Hvor tit kan teleoplysninger stå alene?

- Der er sager, som alene bliver afgjort på teleoplysninger. Men typisk vil der være noget, som gør, at man har vedkommende i kikkerten, og så kan teleoplysninger være det yderligere bevis, som skal til. Jeg har selv lige haft en sag, som stort set kun blev afgjort på telehistorik, fortæller Karoline Normann.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage er en af de advokater, som vil genoptage sager, hvor teleoplysninger ofte indgår.- Jeg har lige haft en sag med fire tiltalte fra Loyal To Familia i landsretten, som blev dømt for afpresning og hærværk. Her spillede teleoplysninger en helt central rolle, så det er da en af de sager, jeg vil kigge på som noget af det første, siger hun. Arkivfoto: Sarah Christine Nørgaard / Ritzau Scanpix

Wake up call

Hvad betyder denne sag for tilliden til tekniske hjælpemidler og data i retssager?

- Sagen er et wake up call. Vi er helt fortrolige med, at man skal tage vidnebeviser med et gran salt, hvis vidnet er kæreste eller gift med en part i en sag. Vi er også vant til, at hukommelsen svækkes over tid, men ikke at gamle telehistoriske oplysninger ikke er valide. Vi må være mere kildekritisk med, hvordan politiet tilvejebringer tekniske beviser. De it-systemer, som skulle være en hjælp, bliver nu pludseligt et problem, siger Karoline Normann.

Hvad betyder denne sag for brugen af DNA som bevis?

- Vi har for ikke så lang tid forholdt os til DNA, og det har også udviklet sig med antallet af strenge i forhold til et match. Den øvelse har vi været igennem. Men også her er spørgsmålet hvilke hænder er bevismaterialet gået igennem, siger Karoline Normann.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce