Annonce
Udland

Terrorsigtet i Norge erkender faktiske omstændigheder

NTB Scanpix/Reuters

Den sigtede har endnu ikke taget formelt stilling til skyldsspørgsmål, siger anklager Pål-Fredrik Hjort Kraby.

I Norge har den drabs- og terrorsigtede Philip Manshaus, som i weekenden blev anholdt i en moské, under en afhøring erkendt de faktiske omstændigheder.

- Men han har endnu ikke taget formelt stilling til skyldsspørgsmål, siger anklager Pål-Fredrik Hjort Kraby om den terror- og drabssigtede Philip Manshaus.

- Hans forklaring har givet et vigtigt bidrag til den videre efterforskning, tilføjer han.

Mandag blev Philip Manshaus varetægtsfængslet i fire uger, hvoraf to er i isolation.

Han mistænkes for at have affyret flere skud inde i moskéen al-Noor Islamic Centre i Bærum uden for den norske hovedstad, efter først at have dræbt sin 17-årige stedsøster.

Den 21-årige har efter sin anholdelse ikke hidtil villet sige noget til politiet om sagen.

Den sigtedes advokat, Unni Fries, afviser, at Manshaus har ændret sin indstilling og ikke rigtigt ville tale med politiet, som havde overvejet at tvangsindlægge Manshaus med henblik på at få en retspsykiatrisk undersøgelse af ham. Hun siger, at han har været samarbejdsvillig.

- Mit indtryk er, at dette er helt frivilligt fra hans side. Han ville afgive en forklaring og var parat til det nu, siger hun til avisen VG.

Imam Syed Mohammad Ashraf ved Al-Noor-moskéen i Bærum kalder Manshaus for "en fjende af menneskeheden".

Norske privatpersoner har indsamlet mere end 134.000 norske kroner til de personer, der overmandede den unge mand under hans angreb på moskéen.

Beløbet, der svarer til omkring 100.000 danske kroner, er indsamlet af 660 bidragydere.

Målet med indsamlingen, som foregår på den norske tjeneste Splejs, er at sende de to redningsmænd, Mohamed Rafiq og Mohamed Iqbal, på pilgrimsrejse til Mekka.

/ritzau/NTB

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Lemvig

Verdensmusik spiller til dans

Annonce