Annonce
Udland

Theresa May forlader partilederpost uden ceremonier

Neil Hall/Reuters
May ville levere brexit, men måtte føje hårde brexit-forkæmpere i hendes eget konservative parti.

Theresa May forlader fredag officielt posten som leder af Storbritanniens konservative parti, men forbliver premierminister til en ny partileder er valgt - formentligt sidst i juli.

Mays efterfølger får dermed kun nogle måneder til at håndtere brexitkrisen, da Storbritannien skal forlade EU den 31. oktober. Måske sker landets udtræden med en aftale - måske uden. Kun få tror, at den plan, som May fik nedstemt tre gange i parlamentet, vil få en ny chance.

Mays tilbagetræden fra partilederposten sker ved, at hun frasiger sig lederskabet i et brev til sit parti, men der er ikke planlagt andre ceremonier.

Hun gav meddelelse om sin tilbagetræden den 24. maj, efter det mislykkedes for hende at få parlamentets opbakning til en brexitaftale med EU. Hun bebudede sin afsked i en tale foran Downing Street 10. Hun afsluttede talen med gråd i stemmen.

– At jeg ikke klarede at levere brexit, vil for altid være noget jeg angrer over dybt, sagde hun.

Theresa May skulle levere brexit i henhold til befolkningens vilje på baggrund af brexit-folkeafstemningen i juni 2016. Hendes budskab efter folkeafstemningen var klart.

- Storbritannien har brug for stærke politiske ledere, som kan føre vores land gennem vanskelige tider og forhandle en god aftale på plads med EU, forene en splittet befolkning og fremmane en positiv vision for fremtiden, hed det i flere erklæringer, da hun var blevet regeringsleder.

Men May mødte modstand hos hårde brexit-forkæmpere i hendes eget parti, som ville have et klart brud med EU, og som gjorde afskeden med EU langt vanskeligere end hun havde ventet.

I 2017 udskrev hun valg i forventning om at få styrket partiet og få en stærkere position, men hun tabte terræn, hvilket omtales som et af hendes største nederlag.

Den 62-årige leder tabte flertallet i parlamentet og måtte indgå et regeringssamarbejde med det nordirske unionistparti DUP.

Theresa Mary May, der er datter af en præst, studerede geografi på St Hugh's College i Oxford. Efter sin eksamen i 1977 blev hun ansat i finansverdenen - blandt andet hos Bank of England. I 1997 blev hun valgt ind i det britiske Underhus efter to forgæves forsøg.

Da David Cameron og de konservative i 2010 overtog magten, blev hun indenrigsminister og minister med ansvaret for kvinder og ligestilling. Den sidste del af titlen blev senere fjernet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112

21-årig måtte ikke køre bil

Annonce