Annonce
Navne

Tidligere politi-inspektør: Jeg er skuffet over dansk politis ledelse

En stor fest får Niels Jørgen Lundsgaard desværre ikke, når han i morgen, søndag, fylder 80. Og han tør heller ikke rigtigt planlægge én i fremtiden - i hvert fald ikke før han ved, at man atter kan samles til den slags i Danmark. Foto: Morten Stricker
I morgen, søndag, fylder forhenværende politi-inspektør Niels Jørgen Lundsgaard 80. Han er lidt af en samlertype, elsker svensk pølseret - og er skuffet over dansk politis øverste ledelse.
Annonce

80:  Hvordan skal fødselsdagen fejres?

- Vi begyndte allerede for et år siden at planlægge en stor fest, for sådan én ville vi gerne have. Men den er så skrumpet ind til, at min datter og svigersøn, samt det ene af mine to voksne børnebørn, på søndag kommer til frokost. Vi orker ikke rigtigt at blive ved med at planlægge og skubbe festen - det har vi gjort så mange gange i 2020 - så jeg ved ikke, om der bliver fest på et senere tidspunkt.

Hvis du kun måtte spise/drikke to ting resten af livet, hvad skulle det så være?

- Altså drikkevaren er nem. Det skulle være rødvin. Jeg holder meget af rødvin og især af italiensk rødvin. Men jeg er nu ikke vanskelig. I øjeblikket drikker vi en god, amerikansk rødvin. Det er straks værre med maden...hvad skal jeg svare? Må det være min livret? Du må gerne grine - det er svensk pølseret...

Hvis du lukker øjnene og tænker på et helt vidunderligt sted, hvor er du så henne?

- Hvis vi taler landskabsmæssigt, så er jeg på Cuba. I mine unge dage var jeg flere gange på Cuba, og for nogle år siden besluttede min kone, Aase, og jeg, at vi ville rejse derover, så jeg kunne genopleve øen. Vi var en tid i skønne Havanna, og bagefter kørte vil ned til den sydvestlige del, til dalen Viñales. Altså, det er sådan, jeg - af udseende i hvert fald - forestiller mig paradis. Alle naturens gaver er der. Der er så frugtbart og frodigt.

Nævn en ting, du bare ikke nænner at smide ud, selvom du burde?

- Jamen, vi flyttede for et års tid siden - fra et hus på 230 kvadratmeter til ét på 115. Så kommer der et vist naturligt behov for væk-smidning. Heldigvis har jeg en hustru, der er meget bedre til den slags, end jeg er. Jeg er vist lidt af en samlertype. Faktisk har Aase lige sagt, at hun vil igennem vores tøj, og det, vi ikke har brugt det seneste år, skal ud.

Niels Jørgen Lundsgaard

Hvorfor: Han fylder 80 år søndag den 7. februar.

Titel: Pensionist. Forhenværende politiinspektør i Holstebro

Privat: Siden 1991 gift med frisør Aase Lundsgaard. Har fra tidligere ægteskab datteren, Winnie (født 1962). Har to børnebørn, Michael, der bor i Djeld, og Louise, der bor i Barcelona.

Bopæl: Østervang, Holstebro.

Hvad får dig til at le?

- Sådan nogle spørgsmål som dem her! Da Linie 3 kom frem i sin tid, syntes jeg, at det var noget af det mest gennemført komiske. Og jeg kan også godt lide Ørkenens Sønner. I gamle dage var det jo Dirch Passer, Jørgen Ryg og Preben Kaas. Jeg kørte engang helt til København bare for at se en forestilling i Tivoli med Jørgen Ryg. Han var sjov.

Har du en fobi (noget du er bange for)?

- Altså, jeg har en smule klaustrofobi. Og mærkeligt nok så drømmer jeg simpelthen bare så tit, at jeg skal flytte eller tjekke ud fra et hotel, men jeg kan ikke få pakket kufferten i ordentlig tid. Nogle gange sidder jeg fast i et lille rum, fordi jeg er så stor. Resultatet er det samme: Jeg kommer for sent. Men i det vågne, virkelige liv, kommer jeg altså aldrig for sent!

Hvilket job forestillede du dig, at du skulle have, da du var barn?

- Skolelærer! Hele min familie var og er skolelærere. Min far var skoleinspektør, min mor var lærer - de havde mødt hinanden på seminariet - min morbror og tanter, mine to søstre og den ene svoger er lærere. Men jeg var for ung til seminariet, da jeg var færdig med realen, så jeg kom ud at sejle. Så var jeg marinesoldat i Korsør, blev koporal, tjente godt, blev gift og fik barn. Ja, så passede fire år på seminariet ikke så godt ind i planen. Så jeg blev betjent, for der var vi lønnede fra dag ét - og det valg har jeg aldrig fortrudt.


Det er helt uhørt, at man i politiets ledelse har fundet det rigtigt at bruge betjente til at ringe ud til minkavlerne for at få dem til at aflive deres besætninger.


Hvad var dit første job?

- Vi boede på Sydfyn fra 1945 til 1954, så jeg havde et par år som halvstor knægt, hvor jeg var ude at hakke roer og hjalp naboerne med at få høsten i hus.

Hvad husker du bedst fra din barndom?

- På positivsiden,: Vintre på Fyn, hvor bygningerne var næsten dækkede af sne. Det var dejligt, når man var en halvstor dreng. Af det negative husker jeg en kæmpe brand i Millinge, hvor vi boede, vest for Faaborg. Fire gårde og et hus - alle med stråtag - brændte på én nat. Det var en påsat brand, og det stormede, så ilden sprang fra gård til gård. Vi boede ved skolen i et hus med tegltag, så vi slap med skrækken, men det gik jo ud over skolekammerater til os og deres familie. Det var en lørdag aften før en konfirmations-søndag, og det var helt forfærdeligt.

Er der noget, du er skuffet over?

- Ja, jeg er skuffet over det danske politi! Jo, det er jeg her i denne corona-tid. Det er helt uhørt, at man i politiets ledelse har fundet det rigtigt at bruge betjente til at ringe ud til minkavlerne for at få dem til at aflive deres besætninger. Man vil ikke ud med, hvem der har givet ordren, eller hvem der har forfattet den tekst, som betjentene læste op, når de ringede. Jeg kunne godt have ønsket, at bare én af lederne havde sagt: "Nej, det vil vi ikke være med til". Jeg er virkelig, virkelig ked af det, der er foregået.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Ny audiolog hos Vestjyllands Hørecenter

Lemvig

Storfisker vil frifindes for anklage om kvotefusk - seks vestjyske fiskere er også tiltalt

Danmark

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

Annonce