Kultur

Tinderbox klar til at knitre igen: Fem nedslag i et tætpakket program

Det velkendte Tinderbox-skilt er klar til at lyse igen i år. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Nogle vil kalde det broget, andre vil kalde det mangfoldigt, men sikkert er det, at du med musikprogrammet på årets Tinderbox festival både kan fejre halvfjerdserne, firserne, halvfemserne, nullerne og tierne - alt efter temperament og humør. Der kommer nemlig alt fra Gnags til Greta Van Fleet og Macklemore til Michael Falch, når Tusindårsskoven i Odense for femte år lægger plads og rammer til Tinderbox festival. På avisen Danmark har vi haft tættekammen fremme og fundet fem nedslag i et tætpakket festivalprogram.

Brødtekst

1. Halvfemserfest

Halvfemserfesten rykker for en stund til Tusindårsskoven, når Haddaway og Dr. Alban går på scenen i Groovebox-teltet sammen. Nok er trinidadisk-tyske Haddaway selve definitionen på et one-hit-wonder, men når ens hit lever i absolut bedste velgående 26 år efter udgivelsen, behøver man jo egentlig slet ikke andre.

Den svenske tandlæge Dr. Alban har hele to kæmpehits med i tasken, Sing Hallelujah og It's my life, og det skal nok gå op i en højere treenighed med Haddaways gigahit What is love.

Er man ikke så meget til eurodance, men stadig et barn af halvfemserne, er der heldigvis hjælp at hente fra engelske Skunk Anansie og Den Gale Pose.

Hvem, hvad, hvor:

Haddaway og dr. Alban, torsdag 22.00, Groovebox

Skuink Anansie, fredag 14.05, Rød Scene

Den Gale Pose, natten til lørdag 00.20, Teltscenen

2. Firserfest

Legender er et ord, der ikke skal bruges for meget. Men. Det vil vi nu alligevel tillade os at gøre nu, for Duran Duran er legender, og der er garanti for hitparade fredag aften, når de indtager Tinderbox's Blå scene. Deres hitparade strækker sig over fire årtier, og selvom der nok vil blive spillet sange fra deres seneste album Paper Gods, er det altså de der firserhits vi længes efter.

Vi må indrømme, det også forholder sig sådan med vores alle sammens næsten danske Rick Astley. Han kommer med rygsækken fuld af musik, men det er jo nok, når han slår tonerne an til det 32 år gamle hit Never gonna give you up, at Teltscenen eksploderer i fællessang (og vi glæder os!).

Hvem, hvad, hvor:

Rick Astley, fredag 21.35, Teltscenen

Duran Duran, natten til lørdag 00.20, Blå scene

3. Neil Young

Nu vi er ved legenderne, ville det være decideret skamfuldt ikke også at placere canadiske Neil Young i legendekassen. Han er i virkeligheden for mange musikelskere en legendernes legende. Neil Young er da også på avisen Danmarks musikanmelder Simon Stauns liste over koncerter, man ikke gå glip på årets Tinderbox.

Med sig har den nu 73-årige Neil Young backingbandet Promise of the real, som han har spillet sammen med siden 2010.

Hvem, hvad, hvor:

Neil Young + Promise of the real, lørdag 22.35, Blå scene

4. Girlpower

Nej, Spice Girls kommer ikke, men der er heldigvis andre kvindelige artister med masser af "power".

Én af dem er 17-årige Billie Eilish, der på ret kort tid har fået et følge af fans, der tilbeder og nærmest føler en symbiose med hende. Hun fik sit første hit som 13-årig med Ocean Eyes, der er blevet streamet 194 millioner gange på musiktjenesten Spotify.

Lana Del Ray er en anden kvinde, der har det med at tryllebinde sine fans med sin melankolske konceptpop. Hun skød op som en raket, da hun i 2012 udgav sangen Video Games, og hendes debutalbum solgte 10 millioner eksemplarer.

Fynskfødte Jenny Rossander med kunstnernavnet Lydmor kommer til Tinderbox med sit tredje album "I Told You’, I’d Tell Them Our Story", som Politikens anmelder kaldte et "futuristisk, drømmende værk om raves, venskaber, penge, stoffer og køn i Shanghai."

Og som kirsebærret på toppen af isvaflen, går Miley Cyrus på sent fredag aften. Hun kommer nok ikke svingende på en nedbrydningskugle, men mon ikke hun alligevel lægger festivalen ned, når hun spiller sit monsterhit Wrecking Ball.

Hvem, hvad, hvor:

Billie Eilish, torsdag 17.05, Rød scene

Lana Del Ray, torsdag 21.35, Blå scene

Lydmor, fredag 18.35, Teltscenen

Miley Cyrus, fredag 23.05, Rød scene

5. Live podcasts

P3-vært Pelle Peter Jensen har over fem sæsoner og 25 afsnit oprullet dansk raps historie i podcasten "Den nye stil - historien om dansk rap". Det er P3's populæreste podcast nogensinde, og har du endnu ikke hørt den, anbefaler vi, at du fluks kaster dig over den.

Det hele starter i 1982, da 17-årige Per Pedersen er på High School i USA og sender mixtapes hjem til lillebror Lars. Lars, der senere skulle blive til Chief 1, og så behøver vi vist ikke at sige mere.

Fredag kan Tinderbox-publikummet opleve podcasten live, for da går vært Pelle Peter Jensen på Groovebox-scenen sammen med to af hovedpersonerne fra serien. Vi ved ikke hvem, men håber da i vores stille sind, at Chief 1 er en af dem.

"Den grå side" er musiker Søren Rasteds podcast, hvor han og en gæst læser op for hinanden fra gamle udgaver af Ugens Rapport. Mottoet "porno skal høres og ikke ses" tager han med til Tinderbox, hvor han lørdag går på scenen med gæster og historier, der er "lige til grænsen - og lidt over".

Hvem, hvad, hvor:

"Den nye stil (live)" er en del af comedy-programmet fredag eftermiddag, og det er fra 14 til 17.

"Den grå side" er en del af comedy-programmet lørdag eftermiddag, og det er fra 14 til 17.

Tinderbox Festival

  • Tinderbox Festival er placeret i Tusindårsskoven i Odense og er fra torsdag 27. juni til lørdag 29. juni.
  • Der vil i de tre dage alle inklusive være på den gode side af 40.000 mennesker.
  • I skrivende stund er der stadig billetter til festivalen. En partoutbillet koster 2095 kroner, og en endagsbillet 1195 kroner.
  • Festivalen er kontantløs, men modtager til gengæld alle former for kort (dog ikke mobilepay).
  • Man må gerne medbringe solcreme, hvis det er på tube eller med pumpe. Man må ikke medbringe solcreme på trykflasker.
  • Man må ikke medbringe båndoptagere, videokameraer, spejlreflekskameraer eller professionelt fotoudstyr, og videooptagelser er ikke tilladt. Ej heller på telefonen.
  • Festivalpladsen åbner torsdag klokken 12.00.
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Lånere får kortere tid til at læse

Tophistorier

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Struer For abonnenter

Efter et år og ni måneder - nu går vores datter igen i skole

Kultur

Martin vil være sin egen og udfordre andre med sin musik

Hak. Der bliver sat et flueben på ønskelisten, når Saveus i år går på scenen til Grøn Koncert. Fluebenene har der været en del af, siden bandet i 2015 dukkede op nærmest ud af ingenting, bragede igennem med sangen ”Levitate Me” til P3 Guld og med Martin Hedegaards egne ord blev ”skudt af sted med 120 i timen”.Andre flueben er allerede sat. Som det ud for Roskilde Festival. Første gang i 2016, da Saveus lige havde sneget sig med på plakatens nederste hjørne, lige før ”og mange flere”. I 2018 var der debutplade, og bandet fik lov til at åbne den ikoniske Orange Scene. Samme sommer kunne bandet sætte hak ved Bøgescenen på Skanderborg.Det er faktisk ikke underligt, at det er en glad Martin Hedegaard, der svarer på, hvordan 2019-udgaven af ham har det.- Han har det godt. Han har det rigtigt godt. Det har været en dejlig rejse.Rejsen gik egentlig i gang længe før P3 Guld: Dengang han efter ”X Factor” vendte tilbage til Ørum, gik i gymnasiet, sad på sit værelse og lavede musik og i princippet var tilbage ved nul. Når pladeselskaber kontaktede ham, og han spurgte, hvad de kunne tænke sig, var svaret: ”At vi skulle lave sådan en rigtig pop-smasher”.- Så fik jeg tilsendt en sang, men måtte skrive tilbage: ”Tusind tak, men det har jeg ingen interesse i. Jeg har det faktisk rigtigt godt, hvor jeg er”. Jeg opdagede, at jeg ikke havde travlt, og så skete der noget i min udvikling. Jeg fandt ud af, at når jeg kom tilbage, skulle det være med musik, som fik folk til at sige: ”What?! Hvad er det der for noget?”.Hvem er jeg?Det sidste er et punkt på en anden liste. En liste, der findes i Martin Hedegaards hoved og rummer præmisserne for hans arbejde. At han vil lave sin egen musik, ikke andres, står der blandt andet. At han vil eksperimentere. At han i princippet gerne vil hitte i radioen, men at det skal være med en sang, som udfordrer.- Overordnet skal jeg kunne være i det, og det er egentlig en ret naturlig ting: Du skriver en sang, den kommer i radioen, og folk lytter til den. Så skal du spille den live, og måske bliver den så stort et hit, at du skal spille den resten af dit liv. Hold kæft, det ville være irriterende, hvis det er en sang, du hader ...- Ud over din liste over værdier, som er vigtige for dig som musiker, er der så andre værdier, du har med? Personligt, menneskeligt ...?- Der er noget i det der, som er ret essentielt for mig. Det er meget sjovt at sidde og snakke om, hvilken musiker, man gerne vil være, men i mit hoved handler det om, hvilken musiker du er, siger han med eftertryk på det sidste ord og fortsætter:- Jeg gør ikke det her, fordi det er noget, jeg har valgt. Jeg kan mærke, at jeg får det skidt, hvis jeg begynder at gå et andet sted hen. Jeg bliver urolig indeni. Jeg tror, alle musikeres udfordring er at komme frem til at forstå, at du ikke kan vælge, hvem du vil være. Selvfølgelig kan du tænke over, hvilket tøj, du vil have på og den slags, men det er inden i dig, hvem du er.- Jeg har helt klart selv tænkt i, hvilken musiker jeg ville være, men her i de senere år fundet ud af, at det ikke er det, det handler om. Men det er sindssygt svært, fordi spørgsmålet i virkeligheden er, hvem man er, hvad man står for, og hvad man vil med sit liv, siger han og vender tilbage til dengang, han sad og lavede musik hjemme i Ørum.I starten lavede han elektronisk musik, da dance var på sit højeste. Så kom rockmusikken tilbage, og bam - så sad han og lavede rockmusik.- Lige pludselig opdagede jeg, at jeg bare havde fulgt bølgerne, og at det ikke havde en skid at gøre med, hvem jeg var. Det er jo modenhed faktisk at kunne opdage det, tage et valg, sige fra og sige: ”Det er det her, jeg gør”.Konstruktiv frygtUndervejs har Martin Hedegaard også fundet ud af andre ting om sig selv. At han er ekstremt perfektionistisk, målrettet og konkurrenceminded - i en grad, så det faktisk blev et problem, fordi han brugte energien på at fokusere på, hvad der kunne gå galt. Angsten sneg sig ind.- Vi skulle fandeme ikke spille på Orange Scene og så få to stjerner for det. Det skulle være rigtigt godt. Noget, folk huskede. Jeg ville simpelthen være så ked af det, hvis jeg gik ned derfra og følte, at det havde været en dårlig koncert.Det tog det meste af 2018 at lære, hvordan han kunne bruge perfektionismen og angsten for ikke at præstere i stedet for at blive hæmmet af den.- Hvis man kan lære at bruge sin frygt til noget godt, og den faktisk gør dig klar, er det en force. Jeg havde aldrig følt, at jeg havde spillet en dårlig koncert eller ikke gjort mit allerbedste, og det syntes jeg faktisk, at jeg kunne takke min præstationsangst for. Det er på grund af den, at alle koncerter betyder noget, siger han og kalder det samtidig en balancegang at finde et mellemstadie, hvor man præsterer og samtidig evner at trække vejre, kigge ud på publikum og bare nyde, hvad man laver, når en af de andre for eksempel tager over med en solo.- Nu gør jeg det flere gange i løbet af en koncert. Det er nærmest de momenter, jeg lever for nu. Hvor jeg bare observerer og tænker: ”Shit, det er fantastisk, det vi har gang i!”. I dag ville jeg ikke undvære alle refleksionerne, den hårde periode og presset, for det har givet mig en evne til at kunne zoome ud i vilde situationer. Det har taget lang tid, men det er så fedt, når man kan mærke, at det at ville præstere ikke er en klods om benet.Mere klaver end computer”Beast Mode” kalder hans bandkammerater den tilstand, han kommer i lige inden, han går på scenen. Den, hvor øjenbrynene synker længere ned, og publikum får en Martin Hedegaard at se, som måske ikke er den, de forventede.- Det er også en del af mig. Det har sikkert været lidt overraskende for folk, som sidst har set mig i ”X Factor” og pludselig ser mig stagedive i bar mave fra Orange Scene. Det, tror jeg, er ret vildt for folk at se - det er det sgu egentlig også for mig, konstaterer han.En anden del af ham er nørden. Ham, der er vild med computerspil, tegneserier, fantasybøger og teknik.- Jeg elsker at sidde i et studie. Engang imellem bliver min manager nødt til at sige, at nu skal jeg simpelthen sætte mig ved klaveret i stedet for at få en lilletromme til at lyde godt. Jeg er ikke rykket ind i et studie med andre sangskrivere, men med folk, der er teknisk nørdede. Så står vi og siger: ”Prøv den der rumklang” og ”Hey, hvad gør I med et jack-kabel, hvis ...”. Alt muligt. Der er en praktisk side af mig, som godt kan lide noget konkret. Der er noget, som helt klart udfordrer sangskriveren, som bare skal være ved klaveret og lave nogle sange. Men jeg synes, at jeg bruger mere tid ved klaveret end ved computeren, end jeg har gjort før.Mørkere vandEt af de flueben, der stadig mangler, er et gennembrud i udlandet. Men det står højt på listen, siger Martin Hedegaard. Umiddelbart tænker man, at han her vil kunne møde skrappere krav til, hvordan han skal skrue på sig selv og sine værdier.- Det tror jeg også, men det er igen en præmis, man må tage med: Dem, vi skal arbejde sammen med, skal forstå Saveus, som vi er. Det er en del af rejsen og udfordringen. Det er sindssygt svært at være artist i Danmark, men man bliver også nødt til at komme derud, hvor vandet bliver lidt mørkere. Og vi er godt rustede herhjemmefra. Vi kan virkelig tage noget erfaring og proceserfaring med.- Proceserfaring, det lyder som en meget analytisk måde at gå til tingene ...?- Der er på godt og ondt nogle ligheder med at drive en maskine eller et firma. Vi har arbejdet meget med kommunikation mellem mig og bandet, og hvordan vi giver hinanden kritik. Hvis vi ikke gjorde det, ville musikken blive noget lort, men hvis vi ikke er gode til det, bliver det ikke en rar oplevelse at udfordre hinanden. Jeg har brugt meget tid på det og gået til coach for at blive bedre. Og det har gjort os bedre. Vi er blevet bedre til at arbejde og have det godt med det.- Er du en naturlig leder?- Ha! Jeg ville jo sige ”nej”, men det var en del af mit coachingforløb, at min coach snakkede med folk omkring mig, blandt andet bandet, og der blev det nævnt. Så kan det jo være lige meget, hvad jeg synes.Musikken kalderHvis udlandet er noget af det, der er fokus på i den nære fremtid, hvad så med den helt lange bane. Kan han forestille sig ikke at lave musik?- Engang kunne jeg faktisk godt. Lige da jeg flyttede til København, kom jeg ind på en uddannelse i medieproduktion og ledelse. Jeg havde en tanke om, at jeg godt kunne tænke mig at lave computerspil, men på det tidspunkt var jeg kommet i gang med at skrive sange til andre. Det begyndte at stikke rimeligt meget af, og så endte jeg med at måtte sige, at det ikke gik. Musikken kaldte, siger Martin Hedegaard:- Det er også noget, der sker i ens udvikling: Jeg kunne godt se, at de perioder i mit liv, hvor jeg har haft det allermest træls, er dem, hvor jeg i lang tid ikke har været i studiet og lave musik, så jeg vidste, at jeg ikke kunne leve uden. Og nu er der kommet en følelse af, at hvis jeg bare kan få lov til at lave musik resten af mit liv, er jeg rimeligt glad.

Kultur For abonnenter

Offerkarret fra Stendis og skelettet i den lille gule kuffert

Annonce