Erhverv

To kammerater laver indsamling for Jan Nonboe: Han skal ikke føle, at han er alene

Målet er ikke kun penge til at køre en ankesag for, men mest af alt at byen viser støtte til Jan Nonboe, mener to venner, der har lavet gruppen "Støt Jan Nonboe's kamp for retfærdighed" på Facebook. Arkivfoto: Morten Stricker
To venner er overrasket over, at så mange mennesker sad med den samme følelse, som de selv havde: En følelse af håbløshed over at diskoteksejer Jan Nonboe ikke kan få erstatning for sit oversvømmede diskotek. Derfor har de skabt en støtte-indsamling.

Holstebro: Jan Nonboe var ikke den eneste, der undrede sig, da der faldt dom i sidste uge, og den ikke faldt ud til den tidligere diskoteksejers fordel.

Kristian Bøje og Jannick Siems undrede sig også, og mere end de fleste.

- Jeg så egentlig ikke grund til at gå ret meget op i, hvordan den sag ville falde ud, for i mit hoved var sagen meget klar, siger Kristian Bøje.

Sagen om det oversvømmede Diskotek Buddy Holly tog sin begyndelse i december 2015, hvor en dør, der burde kunne modstå vandet fra Storåen, bukkede under. Diskoteket åbnede aldrig igen, og Jan Nonboe anklagede udlejeren, tømmeren, der satte døren i, samt Stormrådet i håb om at få erstatning.

Retten i Holstebro besluttede i sidste uge, at Jan Nonboe ikke havde gjort indsigelser mod døren, da den blev sat i. Derfor var der ingen erstatning, til gengæld kostede sagen diskoteksejeren i omegnen af én million kroner at føre.

Den dom kunne Kristian Bøje og Jannick Siems ikke sidde overhørig. I stedet oprettede de en indsamling kaldet "Støt Jan Nonboe's kamp for retfærdighed".

- Vi havde ikke regnet med, at at det ville gå så hurtigt, som det endte med at gøre, så vi måtte tage vores forholdsregler og sende en ansøgning til Indsamlingsnævnet. Derfor er indsamlingen i øjeblikket sat på standby, mens vi venter på svar, så vi holder os inden for det lovpligtige, siger Jannick Siems.

Der vil gå en til to uger, før indsamlingen til en ankesag kan begynde.

Handler ikke kun om penge

- Vi havde ikke regnet med, at der ville være så meget interesse, som tilfældet har været. Vi vidste godt, at mange har sagt, hvor uretfærdigt de synes, dommen er, men der er langt fra at skrive noget og så til rent faktisk også at gøre noget. Det viser bare, hvilken kaliber Holstebro har, når byen står sammen, siger Jannick Siems.

- Mange havde den følelse, som vi stod med; håbløshed. Men så var det imponerende at se den måde, folk støttede på. På én dag havde vi over 400 mennesker, som tilmeldte sig Facebook-siden. Det handler sådan set ikke om penge, men om at Jan Nonboe ikke skal føle, at han står alene, siger Kristian Bøje.

Jannick Siems er 25 år, stammer fra Herrup, men bor i dag i Aarhus. Den 26-årige iværksætter Kristian Bøje er ligeledes flyttet fra området, men de glemmer ikke den støtte, de altid fik fra Jan Nonboe. Jannick Siems var deltidsbestyrer på Buddy Holly, da oversvømmelsen kom.

- Når man tænker på alt det, han har gjort for os og byen, så synes det kun ekstra uretfærdigt. At en mand, der har givet så meget for andre, skal behandles sådan. Derfor er det på tide, at vi står sammen og gør noget. Jan har sagt, at han er glad for, at vi bruger tiden på dette projekt. Det er vigtigt for os, at vi ikke træder uden for det, han står for, og at vi har samme holdning og følelser som Jan, siger Jannick Siems.

Skulle en ankesagen blive vundet - og der derfor ikke skal betales sagsomkostning - vil pengene blive brugt på lokal velgørenhed, iværksætteri i Holstebro Kommune og andre lokale initiativer.

0/0
Annonce
Erhverv

Vestjysk maskinforhandler måtte sælge ud for at bevare lokalt John Deere-salg

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv

Her er Østjyllands bedste iværksættere

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Annonce