Annonce
Udland

To betjente og en soldat er skuddræbt under angreb i Libanon

Ali Dia/Ritzau Scanpix
En bevæbnet gerningsmand kastede bombe og åbnede ild mod sikkerhedsstyrker i Tripoli i det nordlige Libanon.

To politimænd og en soldat er blevet skudt og dræbt i Libanon mandag aften dansk tid.

Det oplyser hæren i Libanon, skriver det statslige nyhedsbureau i Libanon, NNA.

Betjentene og soldaten blev dræbt, da en bevæbnet gerningsmand åbnede ild mod en af sikkerhedsstyrkens patruljer i byen Tripoli i det nordlige Libanon.

Gerningsmanden skal også have kastet en bombe mod sikkerhedsstyrker i en regeringsbygning.

To kilder fra sikkerhedsstyrkerne oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at politiet og hæren har opsporet og omringet den mistænkte gerningsmand i en bygning i Tripoli.

En af de to kilder oplyser, at gerningsmanden tidligere har været fængslet efter anklager om at have tilsluttet sig Islamisk Stat.

Libanons militær bekræfter angrebet og drabet på soldaten, ligesom det bekræftes, at gerningsmanden også har angrebet et af sikkerhedsstyrkernes bygninger.

Der er ifølge nyhedsbureauet AP natten til tirsdag dansk tid ingen grupper, der har taget ansvar for angrebet.

Angrebet mod betjentene er sket på en aften, hvor beboerne i Tripoli fejrede den islamiske højtid eid, der markerer afslutningen på ramadanen.

I den forbindelse har sikkerhedsstyrkerne i Libanon øget deres tilstedeværelse på gaderne flere steder i landet for at beskytte dem, der fejrer højtiden.

I Tripoli, der er den næststørste by i Libanon efter Beirut, har der tidligere været sammenstød mellem rivaliserende grupper, som henholdsvis støtter og er imod regeringen i nabolandet Syrien.

Byen er desuden tilhørssted for flere ekstremister, som tidligere har kæmpet mod den libanesiske hær.

Islamisk Stat og militante grupper, der har forbindelse til al-Qaeda, har tidligere taget ansvar for angreb i flere områder af Libanon, hvor talrige mennesker er blevet dræbt.

Det er dog længe siden, at der sidst har været meldinger om sådanne angreb i Libanon.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Klagenævn gav kommunen medhold

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Danmark

Støjberg vinder kampvalg og er ny næstformand i Venstre

Annonce