Annonce
Danmark

Topøkonomer: Højere CO2-afgifter skal sikre grøn omstilling

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Økonomer foreslår gradvist at syvdoble afgifter på CO2-udledning for at nå Folketingets klimamål.

Det er muligt at nå det politiske mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030, men det kræver, at der bliver indført markant højere afgifter på CO2 og andre drivhusgasser.

Annonce

Samtidig vil det ikke gå nævneværdigt ud over den danske velstand.

Det er konklusionen i et forslag til en grøn reform. Det er lavet af initiativet Small Great Nation i et samarbejde mellem den uafhængige tænketank Kraka og konsulentfirmaet Deloitte. Det skriver Berlingske.

Tre af Danmarks førende økonomer har været med i udarbejdelsen af klimaudspillet.

Det er tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen og Jørgen Søndergaard, der har været formand for en række kommissioner.

Den nuværende CO2 -afgift, som de mest klimabelastende virksomheder er fritaget for, er på 170 kroner per ton.

Den skal syvdobles til 1250 kroner frem mod 2030. Desuden skal afgiften omfatte alle virksomheder, husholdninger og sektorer.

Samtidig skal de nuværende afgifter på energi skæres med tre fjerdedele.

Det gælder ikke benzin og diesel, hvor literprisen vil stige med to kroner på grund af den nye CO2-afgift.

Ved at skrue på afgifterne vil det blive billigere at køre i elbiler, elbusser og eltog frem for i transportmidler, der bruger benzin og diesel.

Samtidig vil det blive billigere at varme boligen op med andet end olie og naturgas og billigere at spise grøntsager end oksekød.

De markant lavere energiafgifter vil dog halvere statens indtægter fra energiafgifter. De var i 2018 på 44 milliarder kroner.

Økonomerne pointerer, at hullet for eksempel kan dækkes med en højere indkomstskat. Det vil forbrugere have råd til at betale på grund af de lavere energiafgifter.

- Det grundlæggende princip er, at forureneren betaler. Hvis ikke vi ændrer adfærd, skal vi betale en højere pris på sigt. Men formålet er netop, at forbrugerne og virksomhederne ændrer deres adfærd og tilskyndes til investeringer i ny teknologi, siger Peter Birch Sørensen i en pressemeddelelse.

Udfordringen med højere udgifter er, at virksomheder kan vælge at flytte til udlandet.

For at undgå det foreslås det, at de mest klimabelastende virksomheder ikke skal betale for de første 80 procent af deres udledning. Det skal dog nedtrappes frem mod 2050, hvor Danmark skal være fossilfri.

Landbruget, der står for omkring en femtedel af Danmarks CO2-udledning, skal ifølge forslaget pålægges en afgift, alt efter hvor meget udledning selve bedriften har.

På den måde kan det betale sig for landmanden at lægge sin produktion om eller bruge mere klimavenlig foder.

Landbruget skal dog også omfattes de 80 procent i en periode.

/ritzau/

Link til artikel på Berlingske
Link til pressemeddelelse
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Mindre opgaver rykkes frem

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Lemvig

Campingpladser starter forsigtigt op

Annonce